Annonce
Vi guider 13. feb. 2011 KL. 09.00

Vi guider Her er 39 ting familien kan lave i vinterferien

Selv om februar er blevet en stor rejsemåned, er hovedparten af os stadig hjemme. Tjek guider dig til 39 aktiviteter landet over

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Vi guider

En praktisk skoleferie

At danskerne i 1970’erne begyndte at tage på skiferie, er den egentlige grund til, at skolerne i dag holder vinterferie.

Beslutningen var en praktisk reaktion på virkeligheden. I takt med at stadig flere forældre tog deres børn ud af skolen for at komme af sted, mente man, det var smartere at samle rejseriet i én uge, som så samtidig gav en pause i den ellers lange, ferieløse periode mellem jul og påske.

Vinterferien blev dog ikke et fast element med det samme. Først i anden halvdel af 1980’erne havde flertallet af kommuner indført den, og de sidste kom først med i 90’erne.

Der var tilsyneladende ikke samme åbenlyse fælles interesse for vinterferien som for hundrede år siden, da efterårsferien blev indført, så skolebørnene kunne hjælpe med kartoffelhøsten.

Et mindre antal kommuner kører med fleksibel vinterferie, men langt de fleste holder vinterferie i uge 7 eller 8.

Kilde: Skolehistoriker Keld Grinder-Hansen

Inspiration til familieaktiviteter landet over

Nord, syd, øst eller vest – retningen er ikke afgørende, når en masse danskere i de kommende uger rejser på vinterferie, for det handler i høj grad om at komme væk fra alt det grå.

De fleste sætter kurs mod sne og bjerge, et mindretal mod sol og varme.

Rejsebranchen skønner, at omkring en halv million danskere rejser på skiferie i løbet af en sæson, heraf de fleste i februar.

En undersøgelse foretaget af Hotels.com viser, at 36 procent af danskerne i år planlægger at holde en eller anden form for vinterferie, og interessen for destinationer med sommertemperaturer er stigende.

I løbet af fem år har Star Tour oplevet mere end en tredobling i antallet af kunder, der snupper en rejse til varmere himmelstrøg i den kølige sæson. Bureauet sender i uge 7 og 8 omkring 30.000 danskere på varm vinterferie.

LÆS ARTIKELDanskerne sidder derhjemme og fryser

»Danskernes rejselyst er større end nogensinde, og nye tal viser, at den har overlevet den økonomiske krise. Mennesker med almindelige indtægter prioriterer også rejser højt, for moderne mennesker forbinder ferieoplevelser med den højeste grad af livskvalitet og mening«, siger livsstilsekspert Henrik Byager.

Han ser to forklaringer på, at vinterferien står så stærkt i Danmark:

»Skiture er måske den mest vanedannende ferieform overhovedet, de hardcore snupper gerne flere i sæsonen. Og for en bredere gruppe betyder vinterferien, at man får en ellers ulidelig vinter bidt over, hvilket giver den en antidepressiv effekt«.

Mest til ulejlighed
Men selv om flere og flere rejser ud, bliver flertallet hjemme.

Og hvor det er i skolernes interesse, at alle holder ferie på én gang, er det pga. rejsepriser og problemer med at få fri fra arbejdspladsen ikke i familiernes. Mange vælger at rejse uden for ferien, og de tomme elevstole har i årevis ført til konflikter mellem skole og hjem.

For ganske vist kører et mindre antal kommuner med fleksibel vinterferie, men langt de fleste holder vinterferie i uge 7 eller 8.

Den problemstilling kender Keld Grinder-Hansen, der har været direktør for Dansk Skolemuseum og i dag er afdelingschef for kultur, fritid og skole i Dragør Kommune. Men taler han som kulturhistoriker med interesse for danskernes rejsemønstre springer noget helt andet i øjnene.

LÆS ARTIKELBørn og unge holder ferie foran skærmen

»Det er min klare fornemmelse, at skolernes vinterferie er til mere ulejlighed end glæde for mange af dem, der ikke rejser. Forældrene eller en af dem føler sig tvunget til at tage fri, så de kan lave et eller andet med børnene, men vejret er dårligt, og hvad skal man finde på? Jeg gætter på, at det drejer sig om flertallet«, siger han.

Arbejdskraftundersøgelsen fra Danmarks Statistik viser, at andelen af voksne danskere, der holdt vinterferie i uge 7, har ligget på 11-12 procent de seneste fire år (og 5-6 procent i uge 8). Til sammenligning ligger andelen på 15-16 procent i efterårsferieugen.

Det vides ikke, hvor stor en del af de familier, som holder ferie i skolernes vinterferie, der tager ud at rejse, men skoleleder Lennart Kjellerup fra en af Københavns største skoler, Peder Lykke Skolen på Amager, skønner, at det er omkring en tredjedel. Resten arrangerer sig på andre måder.

LÆS GUIDE Tips og tricks til en vellykket skiferie

»Billedet er meget broget. Nogle besøger familie i Jylland eller benytter nogle af byens aktivitetstilbud etc. Og så er der de børn, der tilbringer hele ferien i fritidshjem, hvor der af samme grund altid er særlige tilbud«, siger Lennart Kjellerup.

Der skal være lidt til Facebook
For de allerfleste forældre kalder vinterferien ifølge Henrik Byager dog på en eller anden form for aktivitet, så de kan demonstrere over for sig selv og omgivelserne, at de evner at skabe en indholdsrig ferie.

»Førhen var det o.k. at daske rundt og lave ingenting, og det kan også gå en enkelt dag, men der skal også være noget til Facebook. Om det er Frilandsmuseet eller Lalandia er et temperamentsspørgsmål, men der skal skabes mulighed for at skrive »havde en fantastisk dag med børnene i ...««, siger Henrik Byager.

LÆS GUIDEHer er gode brætspil til hele familien

Og der er masser af muligheder med stor spredning, både når det gælder form, indhold og pris. Ifølge turismeforsker Peter Kvistgaard, Aalborg Universitet, er der dog ingen grund til at fortvivle, hvis den økonomiske formåen er begrænset.

»Der er det særlige ved børn, at man aldrig kan vide, om oplevelsen og udgiften følges ad. Forældre kan fyre frygtelig mange penge af på en tur i Legoland, og når de bagefter spørger, om det ikke var fantastisk, bekræfter ungerne, jo, det var vildt hyggeligt at kæle for den kat, de mødte udenfor i køen før indgangen«.

Få ideer til ferien

www.naturkatapulten.dk
(Danmarks Naturfredningsforening)

www.naturnet.dk
(Skov- og Naturstyrelsen m.fl.)

www.kultunaut.dk
(bred kulturformidling)

www.kulturklik.dk
(Aktiviteter i København og Omegn)

www.boernekulturaarhus.dk
(Aarhus Kommune)

www.visitdenmark.dk
- klik på ’Danmark rundt i vinterferien’ og find område.

Du kan også gå direkte til f.eks.:
www.visitcopenhagen.dk
www.visitaarhus.com
www.visitodense.com
www.visitaalborg.com
www.bornibyen.dk
www.sjovforborn.dk

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com