Annonce
Annonce
Guides 5. feb. 2013 KL. 07.00

Guides Sådan laver du selv et billigt fastelavnskostume

Der er masser af muligheder for at lave flotte kostumer, der ikke koster en formue.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kan du gætte, hvem jeg er?

Skal dine børns kostumer skabe misundelse i børnehaven eller fritidshjemmet, kan det hurtigt blive en dyr affære.

Men der er mange penge at spare, hvis du tænker en smule kreativt og dropper legetøjsbutikkerne til fordel for et hjemmelavet kostume.

Tjek.dk hjælper dig i gang.

Garderobens skatte
Aflagt tøj har de fleste liggende i stakkevis, så garderoben er et godt sted at starte.

»Rigtig meget kan baseres på tøj, man allerede har. En pyjamas kan nemt blive til en straffefange, og en jakke kan blive til en politimand«, fortæller Astrid Madsen.

Hun står bag hjemmesiden www.spare-grisen.dk, hvor hun deler ud af sine mange sparefif til en billigere hverdag.

Og man behøver ikke være rutineret ved en symaskine for selv at lave et flot kostume.

»Der er ikke nogen grund til at gå så højt op i, hvordan tøjet er syet, for det skal ikke holde til vask og slid. Pasformen er heller ikke så vigtig«, siger Astrid Madsen.

LÆS OGSÅ Her er fastelavnsbollens evolutionshistorie

Mælkekarton, klovn eller leopard?
Finder man ikke noget i garderobens gemmer, man umiddelbart kan bruge, er en anden billig løsning papkasser. Med lidt kreativitet kan en gammel flyttekasse blive til et tv eller en mælkekarton. Med en rulle staniol og en sølvspray kan den også blive til en fin robot.

Gamle stofrester kan også bruges. For eksempel kan et blondegardin let gøre det ud for en prinsesse- eller en brudekjole. Har man en hvid kjole i forvejen, kan man sy et skørt, der kan sættes på kjolen, foreslår Astrid Madsen.

Har du mange farverige rester, er det ikke svært at sy et klovnekostume af en masse lapper. Så mangler der bare et par for store sko og en flot ansigstmaling, før man har en flot udklædning.

LÆS OGSÅ Sådan får du en kemi-fri fastelavn

Og Astrid Madsen har flere idéer.

»En gammel kunstpels kan let blive til et dyrekostume«, siger hun.

Alt efter pelsens farve kan man lave en kat, bjørn, isbjørn eller måske bæver. En gul pels kan blive til Bamse, ligesom alle slags dyreprint også sagtens kan bruges. Ører kan fæstnes på en hue, og ansigtsmaling kan erstatte en maske, foreslår hun.

Og ligger man inde med en sort jakke, kan man hurtigt blive til en magisk tryllekunstner, hvor en hjemmefabrikeret hat af pap kan skjule en tøjkanin. Derudover kan de fleste vindjakker sættes sammen med en kasket og udgøre en uniform af en art.

Sæt gang i fantasien
Nogle gange kan det sværeste næsten være at få idéen til, hvad man har lyst til at lave, men der er masser af steder, man kan søge inspiration.

Selvom du ikke har tænkt dig at handle, kan du sagtens smugkigge i legetøjsbutikkerne, der lige for tiden har masser af gode bud på årets udklædning.

VI GUIDER Gode idéer til en sjov fastelavn

Astrid Madsen anbefaler også, at man holder øje med nettet. Her er der masser af gode idéer at hente.

Uanset hvad man ender med, vil det kunne gøres billigere end legetøjsbutikkerne kan klare, mener Astrid Madsen. Og så ender man heller ikke som Spiderman nummer ni i køen til tønden.

LÆS ARTIKELInsekter og Disney-figurer er de store fastelavnshit i år

Besøg Astrid Madsens blog her(eksternt link)