Annonce
Vi guider 14. aug. 2011 KL. 15.00

Vi guider Børn på kokkeskole: Mad og venner er det vigtigste

Hundredvis af børn tager på madskole i sommerferien og bruger fem dage på at lave mad, lege, blive klogere på sundhed og få nye venner.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

På madskole i ferien

Landbrug & Fødevarer og fritidsorganisationen 4H står bag Madskolerne, hvor børn og unge bruger dagtimerne i en uge af deres ferie på at lave mad, lære om kost og dyrke motion. Der er også tid til at lege, tage på gårdbesøg og tilberede maden til en festaften sammen med forældrene. Den officielle aldersgrænse er 8-12 år, men den kan variere Madskolerne imellem. En uge på Madskole koster 495 kr.

Ideen med Madskolerne er at give børn og unge viden om sund mad, kost og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde. Målet med Madskolerne er, at det skal være motiverende, så børnene har lyst til at fortsætte de gode takter, når Madskolen slutter.

Madskolerne holdes primært i skolesommerferien, men der er også Madskoler i efterårsferien og vinterferien. Basen for Madskolerne er et skolekøkken. Denne sommer er der 85 hold på skoler rundt omkring i hele landet. Madskolerne ledes af voksne frivillige.

De Etniske Madskoler er for børn af alle slags etnisk oprindelse – også dansk. På de Etniske Madskoler vil børnene også beskæftige sig med kost, ernæring, motion og livsstil. Herudover er formålet bl.a., at børnene får viden om egen og andres madkulturer og madvaner og selv smager og tilbereder mad fra fremmede lande.

Ungdomsmadskolerne er for unge i alderen 13-15 år. Gennem praktisk madlavning, måltider, ekskursioner, motion, teambuilding og konkurrencer opnår de unge viden om råvarer, madlavning, gastronomi, sundhed, kost og ernæring.

Læs mere på www.madskoler.dk

Mathilde på 10 år hakker løg med et anspændt ansigtsudtryk.

»Hvis jeg bliver færdig med løget her uden at tude, har jeg slået min egen rekord«, siger hun.

»Du kan da bare bruge dykkerbriller«, råder 11-årige Sara, som står og hakker grøntsager på den anden side af køkkenbordet.

Clara på 10 ordner æbler og gulerødder, men fælder alligevel et par tårer, for begge hendes sidekammerater hakker løg til kylling i karry, som er dagens frokostret i skolekøkkenet på Asgård Skole i Køge.

Her tilbringer 25 børn i alderen 7 til 12 år fem dage af sommerferien på Madskolen sammen med seks voksne frivillige. Programmet byder på madlavning, kost, sundhed og motion – alt sammen i form af en masse aktiviteter.

Denne sommer står Landbrug og Fødevarer og fritidsorganisationen 4H bag 84 tilsvarende madskoler rundt omkring i landet, og det er rekordantal siden starten i 2004.

LÆS OPSKRIFT:Opskrift fra madskolen: Kylling i karry

»Det er meget sjovere at lave noget i stedet for at kede sig«, fastslår Kristine på 12.

»Jeg var på Madskolen sidste år og mødte nye venner, som jeg stadig ser og skriver sammen med«, lyder anbefalingen fra den lidt yngre Sarah.

Det vigtigste ved Madskolen er mad og venner, er de fleste af børnene enige om.

Irriterende at være kræsen
Den første dag på Madskolen lavede holdet bl.a. torskepakker med grøntsager.

»Det var jeg begejstret for, selv om jeg aldrig har smagt torsk før. Det er nok fordi min mor ikke kan lide torsk, men jeg vil helt sikkert prøve at lave det hjemme«, siger Andreas, 10 år.

Et par af de andre børn er mere fiskeforbeholdne:

»Jeg kan ikke lide fisk. Jeg tror, det er fordi, vi altid fik sild, da jeg var lille. Men det er irriterende at være kræsen«, mener Sara på 11.

»Hvad med sushi?«, spørger en madskolekammerat, og så bliver der ellers opremset og debatteret livretter og hademad. Børnespinat, alias babyspinatblade, har mange tilhængere blandt pigerne.

LÆS OPSKRIFT: Opskrift fra madskolen: Madmuffins

Der er blevet kreeret madmuffins i skolekøkkenet, og ugens program byder på flere eksempler sunde mellemmåltider. Børnene har også skullet gætte, hvor mange sukkerknalder, der er i slik, kakaomælk og forskellige slags yoghurt.

Ugens udflugt gik til landbruget Ørnhøj i Borup, hvor børnene hilste på køer og kaniner, fulgte malkningen og prøvede at kærne smør på gammeldags manér.

»Jeg vidste altså ikke, at køer kun har fortænder i undermunden, ikke i overmunden«, erfarede 10-årige Celina.

Motion i form af leg og boldspil er et dagligt punkt på madskoleskemaet. Et populært indslag er fangelegen sundt og usundt, hvor børnene deles op i et sund og et usundt hold. Når en af de voksne siger noget sundt, f.eks. gulerod eller grovbrød, skal de sunde børn fange de usunde, mens de usunde skal jage de sunde, når der bliver sagt wienerbrød eller pomfritter. Bliver man fanget, rykker man over på det andet hold.

LÆS ARTIKEL:10 gode råd til at gøre dit barn trafiksikkert

»Legen åbner også for nogle gode diskussioner. Jeg siger f.eks. sollys, og det kan jo både være en sund kilde til D-vitaminer, men samtidig usundt for huden. Så der er ikke altid et entydigt facit, og det snakker vi så med børnene om«, siger Sandra Nachdam, som har planlagt programmet og leder madskoleholdet i Køge. Hun er snart færdig med sin ernærings- og sundhedsuddannelse på University College Sjælland og bruger bl.a. Madskolen til at afprøve sine evner som underviser.

Mathilde smiler stort, idet hun slår sin løghakke-rekord uden tårer, og snart bobler grøntsager og kyllingekød i karrysaucen i en kæmpe gryde.

»Man bliver stærk af at lave mad«, fastslår gruppen af små og store børn, som må spænde armmusklerne gevaldigt for at tvinge grydeskeen rundt i den store gryde. Imens lyder der klirren af glas og tallerkener fra borddækningen i kantinen ved siden af skolekøkkenet.

LÆS KLUMME:Klarlund: Hænger mælk og mellemørebetændelse sammen?

Børnene har selv valgt, hvilken del af madlavningen de vil stå for. Til gengæld er det ikke valgfrit, om de vil smage på maden – det skal man på Madskolen. Den regel betyder, at Christian på 8 år finder ud af, at han godt kan lide karryretten, som han ellers forsøgte at takke nej til.

Der er brune ris til retten.

»De smager som om der er kerner i. Og lidt af havregrød«, konstaterer en gruppe piger, som heller ikke var så vilde med dagens morgenmad: power-grød med hirse og kerner. Men karrysaucen er helt o.k.

LÆS KLUMME:Kemibrevkasse: Må små børn lege med pvc-legetøj?


Opbakning fra sponsorer
Efter maden tager børn og voksne opvasken med god hjælp fra en opvaskemaskine, og så skal de lege og spille bold. Senere tager de fat på forberedelserne til næste dags tema: sund mexicansk mad med mindre fedt og sukker end sædvanligt. Den skal børnenes forældre også smage, for de er inviteret til fest, som inkluderer mexicansk dans og ’tøndeslagning’ af en pinata fuld af figenstænger.

LÆS GUIDE: Sådan laver du lækker hverdagsmad til billige penge

»Den har vi fået af en lokal bank«, fortæller Sandra Nachdam og glæder sig over den store opbakning til Madskolen – både fra de frivillige hjælpere og fra store og små sponsorer, som har bidraget med bl.a. økonomisk tilskud, buskørsel til gårdbesøget og bordpynt til festen.

Et par af de voksne frivillige er lige blevet studenter:

»Det er sjovt at være den voksne her i stedet for selv at være ’barn’ som i skolen. Og børnene er bare supersøde«, siger 18-årige Anja Nachdam, som er Sandras søster og madskole-frivillig for tredje gang.

Egon Christensen er dyrlæge og engageret i fritidsorganisationen 4H, hvor han bl.a. står for kæledyrskørekort og kaninhop-konkurrencer for dyr og børn. Han har også været frivillig i flere omgange.

»Jeg kan godt lide at lave mad, og så er det hyggeligt at snakke med børnene. Vores normering er jo rigtig fin: en voksen til fire børn, så der er tid til at snakke om alt muligt undervejs. Børnene kan godt lide at fortælle om deres fritidsinteresser. Det er der nok ikke lige så gode muligheder for i skolen, hvor der er én lærer til 25 børn«, pointerer den efterspurgte herre, som der hele tiden er bud efter:

»Egon, hvor skal den her skål hen?. Egon, vil du lige hjælpe mig med skraldespanden? Egon, skal maden ind nu?«.

Et af madskolernes mål er, at børnene skal kunne bruge deres nye viden og formåen derhjemme, og det er tilsyneladende allerede lykkedes. Flere familier har snakket om at lægge kostvanerne om.

»Før spiste mig og min veninde bare slik, men nu har vi aftalt, at vi skal spise noget sundt, f.eks. madmuffins, før vi får slik«, fortæller Rosa Kirstine på 9 år.

Man bliver stærk af at lave mad
Børn på Madskolen på Asgård Skole i Køge

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com