I følge Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital var cirka en fjerdedel af de i alt 262 anmeldte tilskadekomne i nytåret 2010/2011 under 15 år. Heraf fik syv børn i alderen 0-12 år og ni børn i mellem 13-17 år så alvorlige skader, at det krævede hospitalindlæggelse.

Nytårsaften er ikke bare sjov og ballade, men mange glemmer midt i alle festlighederne, at fyrværkeri bestemt ikke er legetøj.

SE GUIDESådan undgår du det farlige fyrværkeri

»Det er vigtigt, at man betragter fyrværkeri som det, det er: et produkt, som er farlig i sin natur - der er jo krudt i«, forklarer Dorthe G. Rasmussen, pressechef i Sikkerhedsstyrelsen, og henviser til de seks generelle fyrværkeriråd, der kan ses i boksen til højre.

Følger man rådene og anvisningerne på fyrværkeriet, burde alt forløbe uden problemer.

Som forælder bør man dog være på vagt nytårsaften, og Dorthe G. Rasmussen har derfor et par ekstra råd til forældrene:

1. Briller til alle
Det er ikke kun ham eller hende, der fyrer af, der skal have briller på, men hele familien lige fra stor til lille.

»Der er desværre rigtig mange tilskuere, der kommer til skade hvert år, så derfor er det virkelig vigtigt, at alle har briller på«, forklarer Dorthe G. Rasmussen og henviser til, at en femtedel af de alvorligt tilskadekomne sidste år var tilskuere til fyrværkeriet og ikke fyrmestre.

LÆS ARTIKELHver anden fyrværkeriulykke rammer en tilskuer

2. En voksen til stede
»Man skal ikke bare betragte en pose fyrværkeri som en pose blandede bolsjer og sende ungerne ud og lege med det. Fyrværkeri bør sådan kun antændes, når der er voksne til stede«, råder Dorthe G. Rasmussen.

Hun forklarer, at der jo af samme årsag er aldersgrænser på køb af fyrværkeri. Ikke at det betyder, at det er forbudt for børnene at antænde det - en sådan lov eksisterer ikke - men aldersgrænserne er sat for at signalere, hvor farligt fyrværkeriet kan være især for børn.

3. Overhold afstandsreglerne
Al fyrværkeri er udstyret med nogle afstandsregler, og dem gør man klogt i at overholde.

»Der er mange, der ikke er i stand til at vurdere, hvor meget 25 meter er«, fortæller Dorthe G. Rasmussen.

Vil man være sikker på afstandene, kan man derfor om eftermiddagen måle haven eller vejen op, så man ved, hvor tilskuere skal placeres i forhold til affyringspladsen.

4. Hold styr på yngste
Det er nemt for de små børn at blive revet med og få lyst til at løbe hen til alt det spændende på affyringspladsen, så Dorthe G. Rasmussen råder forældrene til lige at have et ekstra øje på de yngste i tilfælde af, at nysgerrigheden skulle blive for stor.

5. Udnævn en fyrmester
Det kan godt ikke være, at det ikke passer ind i den danske mentalitet, men Dorthe G. Rasmussen foreslår alligevel, at man udnævner en eller to fyrmestre, der kan tage sig af al fyrværkeriet:

»Måske kunne man slå sig sammen i grundejerforeningen og udnævne en til at stå for affyringen, så det sker under ordnede forhold«.

6. Overvej høreværn
Som udgangspunkt burde fyrværkeriet ikke kunne forvolde høreskader, hvis det bliver brugt ordentligt og efter anvisningerne, forklarer Dorthe G. Rasmussen. Men er man nervøs, hvordan barnet vil reagere på støjen, kan man eventuelt overveje et høreværn.

LÆS ARTIKELDet tager år at erkende dårlig hørelse

7. Glem ikke dagen derpå
Det er ikke kun nytårsaften, at man skal have ekstra øje på sine børn.

»Vi ser desværre mange tilfælde af børn, der overlades til sig selv nytårsdag og går og roder i al fyrværkeriaffaldet rundt omkring«, forklarer Dorthe G. Rasmussen og henviser til, at de voksne sørger for oprydningen, så eventuelle fysere ikke bliver samlet op af et intetanende barn.

»Og det gælder ikke kun haven, men også gaden. Her kan man måske lave en aftale med de andre naboer på vejen, så der ikke ligger noget tilgængeligt for børnene«, slutter hun.

Husk de firbenede

Dyrene er også udsatte på årets store festdag. Og det er især larmen, der går dyrene meget på.

LÆS ARTIKELSe verden med dit kæledyrs øjne

»Mange af vores husdyr bliver bange for vores nytårsfyrværkeri. Hvis eksempelvis din hund eller kat er bange for glimtene eller bragene, så kan nytårsaften blive rigtigt slem at komme i gennem«, forklarer Allan Bruun Rasmussen, dyre- og vildtkonsulent hos Falck.

Hans råd til dyreejerne lyder:

1. Gør kæledyret træt
Gå en lang tur først på dagen og leg en masse.

2. Skab et trygt sted
Får I gæster, som hunde eller katten ikke kender, så sørg for, at den har et trygt sted, hvor den kan være i fred. Rul evt. gardinerne ned i det rum, kæledyret opholder sig.

3. Vent med maden
Giv først din hund eller kat mad om aftenen cirka 1-2 timer, før I forventer, at det braget løs, da mætheden vil give dyret en træthedsfornemmelse.

4. Ingen bordbomber
Drop bordbomberne, da det vil forstærke dyrenes angst for bragene udenfor.

5. Afledningsmanøvrer
Gør hunden eller katten optaget af andre ting og køb fx et stort kødben eller et nyt stykke legetøj.

6. Udstrål ro
Sørg selv for at virke rolige og lad ikke gæster og børn stromme ind og ud af huset - det stresser dyrene.

Skal dyrene være alene hjemme, bør man tage nogle ekstra forholdsregler:

7. Masser af mad
Sørg for, at dyret har rigeligt med mad

8. Skab en hule
Rul gardinerne og tænd al lyset. Sørg for, at hunden eller kattens kurv har rigeligt med tæpper og eventuelt er lidt huleagtig. Endelig kan man, hvis det er muligt, sætte noget dæmpet musik på.

FACEBOOKBliv ven med Politiken