Annonce
Annonce
Guides 3. apr. 2012 KL. 12.00

Guides Få styr på gæk, klip og prikker

Hør historien bag gækkebrevet, bliv inspireret til kreative klip og prøv selv kræfter med saks og rim, når museer og kulturhuse inviterer til forskellige gækkebrevsaktiviteter i påsken.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Guides
  1. Brug påsken på æg og gæk og rigtige påskedyr

    Mangler I inspiration til påskeferien? Tjek hjælper med 18 bud på gækkebrevsworkshops, påskeægsaktiviteter og møder med påskedyr. Se flere detaljer

  2. Kom tæt på påskedyrene
  3. Påskeæg: Mal dem, tril dem og spis dem
Se alle guider

Påskeworkshop

Hvad? Påskeworkshop – lav dit eget kunst-gækkebrev.

Hvor? Sorø Kunstmuseum, Storgade 9, Sorø.

Hvornår? 3.-5. april, alle dage kl. 11-13.

Pris? Voksne 50 kroner, børn 25 kroner.

Mere info? www.sorokunstmuseum.dk

Eksperimenter med forskellige materialer, farver og former og lav et personligt kunstgækkebrev. Museets kunstformidler giver gode råd og inspiration til udforskning af sproget og digte, der spænder fra enkelte sætninger over vrøvlevers til mere poetiske konstellationer. Fra 8 år og opefter.

Tjek har fået Tanya Lindkvist, museumsinspektør på Sorø Kunstmuseum med ansvar for undervisning og formidling, til at fortælle, hvad museet ønsker at opnå med arrangementet, og hvem det henvender sig særligt til.

Hvad er tanken bag arrangementet?
»Ideen er, at deltagerne skal lave nogle lidt mere eksperimenterende gækkebreve. Vi skal se på, hvad er et gækkebrev? Og hvordan kan man gøre det på en anden måde med kunsten i baghovedet? For eksempel med tanke på nogle af de historiske traditioner. Her er dadaisterne rigtig spændende, fordi de har eksperimenteret meget med sprogs opbygning – og det synes børnene er helt fantastisk skægt, at man på den måde får lov til at klippe sproget i stykker«, siger Tanya Lindkvist og forklarer, at deltagerne i workshoppen derfor ikke skal forvente at komme hjem med et traditionelt gækkebrev.

»Vi holder selvfølgelig fast i, at børnene skal gå hjem med et gækkebrev, som de kan sende til mormor, eller hvem der nu skal have det, men det skal give dem en anden oplevelse end den, de får derhjemme, i skolen eller på fritidshjemmet. Her sætter vi en kunstfaglig formidler på, fordi der skal arbejdes lidt mere kunstnerisk og kreativt. Vi præsenterer dem for nogle kunsthistoriske eksempler, de kan blive inspireret af. Hovedbudskabet er, at børnene får nogle knager at hænge det op på. At de får en fornemmelse af, hvordan man kan arbejde med sproget igennem kunsten – og hvordan kunstneren gennem tiden har arbejdet med sproget«.

Det er dog ikke kun sproget, der arbejdes med. Også materialerne til kanvasset, gækkebrevet i sig selv, skal der eksperimenteres med:

»Selve gækkebrevet laves i forskellige materialer. Det kan være i stof, i oppusteligt plast, eller hvad man ellers har lyst til. Det er kun en selv, der sætter begrænsningerne. Det er alt fra pap til plast, fra stof til materialer fundet udendørs omkring museet«, forklarer inspektøren.

Hvem henvender arrangementet sig til?
»I vores feriearrangementer har vi en bred familiepolitik, så vi siger, at det er fra 4-80 år eller fra 8-80 år, når det er for de lidt ældre. Det betyder, at der vil være forskellige produktioner alt efter deltagernes alder, men udgangspunktet er det samme. Vores familietilbud er altid præsenteret med kunsthistorien som rygrad – selvfølgelig serveret på en light måde. Det handler om at hygge sig og have det sjovt, men jeg tror sagtens, at man kan kombinere de to ting. Jeg håber, at deltagerne går herfra og har stiftet bekendtskab med nogle kunsthistoriske tendenser på en sjov måde – så har der været gevinst for både dem og for museet«, slutter Tanya Lindkvist.


Fem andre aktiviteter med gækkebreve

1.Inspireret af H.C. Andersen
Skoleelever i Odense Kommune har i selskab med billedkunstner Sonia Brandes lavet en udstilling af gækkebreve i H.C. Andersens Hus, hvor de hænger side om side med forfatterens egne papirklip.

H.C. Andersens Hus
Bangs Boder 29, Odense.
Til 22. april, ti.-sø. kl. 10-16, ma. lukket.
Entre: Voksne 70 kroner, børn u. 18 år gratis adgang.

2.Gakkede Gækkebreve og Kreppede Kyllinger
Der skal klippes gækkebreve, får og kyllinger under Kulturhuset Toldkammerets påske-workshop. To billedkunstnere, Julie Kyhl og Gitte Mathiasen, er klar med inspiration og fingernemme tips. Værkstedet er åbent for alle børn i følgeskab med voksen.

Kulturhuset Toldkammeret
Havnepladsen 1, Helsingør. 31. marts kl. 10.30-14. Der lukkes for tilgang kl. 13.
Entre: 30 kroner per person.

3. Påskeklip og gækkebreve
Få historien bag påskekliptraditionen og gækkebrevet og klip efterfølgende dit eget gækkebrev i museets klippeværksted med inspiration fra de mange forskellige modeller. For hele familien.

Sæby Museum
Algade 1-3, Sæby.
2.-4. april kl. 10-11.30 og 5.-8. april kl. 11-16.
Entre: Voksne 40 kroner, gratis adgang for børn u. 18 år.

4. Gækkebyer og -breve

I Økolariet i Vejle skal der findes inspiration i danske bynavne, når årets gækkebrevsdigt forfattes. Deltag i workshoppen og kom hjem med dit eget gækkebrev. Stil op i gættekonkurrencen og vind et påskeæg. Ud over gækkebrevsværkstedet har Økolariet en række andre påskeaktiviteter for hele familien. Tjek hjemmesiden for mere information.

Økolariet,
Dæmningen 11, Vejle. 2.-4. april kl. 11-16.
Gratis adgang og deltagelse i gækkebrevsværkstedet.


5.Gækkebreve for hele familien
Nationalmuseet inviterer børn og deres forældre til en fælles gækkebrevsworkshop, hvor der skal klippes efter traditionelle skabeloner og udtænkes kreative gækkevers.

Nationalmuseet
Ny Vestergade 10, København. 5.-9. april kl. 12-15.
Gratis adgang til museet og workshoppen.

Find flere aktiviteter på
www.kultunaut.dk
www.visitdenmark.dk

Bag om gækkebrevet

Historien om gækkebrevet begynder i 1600-tallets Tyskland i form af bindebrevet, der var en slags ’drillebrev’, man modtog på sin navnedag. Brevet indeholdte enten en knude eller en gåde, som skulle løses. Lykkedes det, skulle modtageren at holde et gilde til gengæld.

I løbet af 1700-tallet ændrede skikken karakter, og brevene blev i stedet sendt som en slags kærestebreve, hvor modtageren ved at åbne det blev ?gækket? og bundet til afsenderen indtil sommer.

I 1800-tallet udviklede gækkebrevet sig til et regulært ’gættebrev’, hvor afsenderen lod sit navn stå med prikker. Det var således op til modtageren at gætte afsenderen. Lykkedes det ikke, skyldte modtageren afsenderen et påskeæg eller en teaterbillet. Omvendt skulle afsenderen give modtageren det samme til modtageren, hvis det lykkedes, med mindre det var et hunkøn, så kunne modtageren også vælge at kræve et kys.

Da chokoladepåskeæggene blev introduceret i 1930’erne, kom børnene på banen, og skikken med at sende gækkebreve til voksne i håbet om at modtage et chokoladeæg overtog.

Kilder: ’Det festlige år’ af Iørn Pio og ’Familiens bog om årets traditioner’ af Ulrikke Gercke m.fl.