Sagnlandet Lejre har påskeægget i fokus i påskeferien. Hos husmændene og -konerne i Krikkebjerghuse, der repræsenterer 1800-tallets bondebefolkning, kan besøgende stifte bekendtskab med påsketraditioner, lege og ritualer. Vær med til at farve æg med forårets planter og bliv oplært i at trille med æg, støde æg og løbe æggeløb med træske. Smag også på påskespecialiteter, hør gamle påskefabler og deltag i en skærtorsdagsgudstjeneste som i 1860.

Tjek har bedt Lotte Rask, områdeleder for Landbohusene og kvinden ’inde i’ husmandskonen Sørine Nielsdatter fra Krikkebjerghusene, fortælle, hvem påskeaktiviteterne henvender sig til, og hvad Sagnlandet gerne vil give de besøgende med hjem.

Hvad vil I gerne opnå med arrangementet?
»Vi vil gerne fortælle historien bag påsken, som den er i dag. Det påskeliv, vi har i dag, kunne vi ikke have haft uden det påskeliv, de havde dengang. Som en besøgende engang sagde til mig: »Som du siger det, føler jeg næsten, at hvis jeg strækker mig, kan jeg nå de mennesker, der levede det her liv, med fingerspidserne«.

Man får på den måde lov til at træde nogle skridt tættere på og se, hvordan vores tipoldeforældre levede. Det er jo ikke nogle vildt fremmede mennesker – det er vores bedsteforældres bedsteforældre«, fortæller Lotte Rask og forklarer, at de gør meget ud af at fortælle om traditionerne.

»Det var et sammensurium af kristne traditioner, og mange dage havde eksempelvis deres egen madret, der havde en dybere betydning. Alt havde i det hele taget en stærkere betydning i 1800-tallet. Ser vi på påskeæggene, så tænker mange i dag sikkert på chokoladepåskeæg, men dengang var det jo rigtige æg, som man mente besad en særlig kraft. Det handlede ikke bare om at spise et påskeæg – som i dag i princippet lige så godt kunne være en plade chokolade. Det æg, man fik dengang, rummede håbet om at klare hele næste år uden sygdom og misvækst. Det var meget mere betydningsfuldt, fordi man var så sårbar«.

Påsken i 1800-tallet var en hård tid, selv om man havde overstået vinteren. Fadeburene var ved at være tomme, og der var stadig en tid til, nye afgrøder kom op af jorden. Alligevel, forklarer Lotte Rask, var påsken også fuld af glæde og leg:

»Selv om det var hårdt, tungt og svært at være bønder i 1800-tallet, havde man alligevel en enorm evne til at lave sjov, fis og ballade med selv de tungeste ting. Mennesker har jo brug for glæde i deres liv, og den historie prøver vi også at fortælle. Det kendetegner også påsken, hvor man havde en masse påskelege, hvor man dystede, legede og kom tæt på hinanden. Dem har vi selvfølgelig også med«.

Hvem henvender I jer til?
»Det, der er interessant, er, at mange af de påskeaktiviteter med påskeæg og påskelege, der i dag er forbeholdt børnene, var voksen- og ungdomsaktiviteter i 1800-tallet. Vi vil derfor gerne have de voksne med. Alle kan lide at lege, når først man tør give slip. Vi har aktiviteter for børnene, de kan farve æg, snitte smørknive eller grydeskeer, men vi har hele tiden historien med, som vi fortæller til både voksne og børn«, fortæller Lotte Rask og slutter:

»Vi håber, at familierne går hjem med en god oplevelse. At de har haft nogle glædelige stunder sammen, og at de er – blevet klogere er måske et stort ord – men at de har fået et nyt blik på det påskeæg, de spiser. At de spiser påskeægget på en anden måde, end da de kom, fordi de har nogle andre historier knyttet til ægget«.

Fem andre påskeægsaktiviteter

1.Påskelege i Vintersbølleskoven. Hele familien er inviteret til påskesjov i Vintersbølleskov ved Vordingborg. Tag med på påskeæggejagt, mal æg ved Beværterhuset, og lær de gamle påsketraditioner som æggetrilning at kende. Naturvejleder Elise Hvelplund viser rundt i skoven, hvor anemonerne ventes at stå i flor, og fuglene har bygget reder.

Beværterhuset i Vintersbølleskoven
Vintersbølle Skovvej, Vordingborg.
31. marts kl. 13-16.
Gratis adgang.


2. Tag med på påskeæggejagt. Søfartsmuseet gemmer i anledning af påsken på en masse æg. Find æggene, besvar spørgsmålene, og vind en lille påskepræmie. Spørgsmålene findes på både dansk og tysk. For børn i alderen 5-9 år.

Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Aabenraa
H.P. Hanssens Gade 33, Aabenraa.
31. marts-9. april, alle dage kl. 13-16.
Entre: Voksne 30 kroner, pensionister og studerende 25 kroner, børn u. 18 år gratis adgang.


3. Påskeæg og æggeløb. Slå gækken løs på Kroppedal Museum, hvor der males påskeæg på gammeldags maner, løbes æggeløb og trilles æg. Undervejs fortælles der om påsketraditioner og æggets betydning for påsken.

Kroppedal Museum
Kroppedals Allé 3, Taastrup.
1., 3. og 5. april kl. 13-15.
Pris: 30 kroner per person.


4. Påske på Valdemars Slot. Tæl de skjulte æg, der har gemt sig rundt omkring på slottet, og vær med i konkurrencen om en kurv fuld af chokolade. De voksne kan se de udsmykkede påskeborde eller udstillede biler.

Valdemars Slot
Slotsalleen 100, Troense, Svendborg.
1.-9. april, alle dage kl. 10-17.
Entre: Voksne 85 kroner, børn (4-13 år) 45 kroner, børn u. 4 år gratis adgang.


5.Prøv de gamle påskelege. Der trilles og dekoreres æg på Frilandsmuseet i påskedagene præcis som i de gode gamle dage. På Herregården laves der gammeldags traditionel påskemad og fortælles om de gamle påsketraditioner.

Frilandsmuseet
Kongevejen 100, Kongens Lyngby.
5.-9. april, alle dage kl. 10-16. Gratis adgang.

Find flere aktiviteter på
www.kultunaut.dk
www.visitdenmark.dk