Det første, man bør sikre sig, er, at babyalarmen ikke er følsom over for andre signaler, som fx naboens babyalarm. Lyden skal desuden være god.

Test i Forbrugerstyrelsen har vist meget varierende priser og kvaliteter. De dyreste alarmer kan endda også vise et godt klart billede af barnet.

Stråling fra babyalarmer
En babyalarm udsender magnetiske felter og ikke stråling, som fagligt er defineret som alfa-, beta- og gammastråler. Påvirkningen fra de magnetiske felter er minimal, når du bruger en gennemsnits babyalarm i forhold til fx en mobiltelefon, der udsender op til 100 gange så kraftigt et felt, fordi den skal kunne sende længere.

DECT-teknologien sender med en pulsteknik og frekvens svarende til mobiltelefoner. De elektromagnetiske felter er derfor kraftigere, men altså stadig betydelig mindre end fra en mobiltelefon. Det er nødvendigt at følge brugsanvisningen ved alle babyalarmer og holde babyenheden så langt fra barnet som anbefalet.

Forskerne er stadig i gang med at finde ud af om de elektromagnetiske felter er farlige for mennesker, men det vil formodentlig tage mange år inden de endelige resultater foreligger.

Følsomhed over for andre signaler
Babyalarmernes svage punkt er overspilningen. Det kaldes overspilning, når den modtager andre signaler, end de ønskede. Det kan fx være, at du modtager vræl fra en anden babyalarm i området, at du pludselig kan høre den lokale lastbilchauffør snakke med sine kolleger, eller der bare er støj på linjen. Det kan virke ret forstyrrende, når man bare vil høre, hvordan den lille har det.

Overspilning forudsætter dog, at alarmerne sender på samme frekvens og har samme kode, hvis lyden skal gå tydeligt igennem. Almindelig støj vil dog altid gå igennem.