Annonce
Vi guider 20. aug. 2007 KL. 11.02

Vi guider Vælg udenlandsk tandlæge med omhu

Der er flere tusinde kroner at spare på tandlægeregningen i udlandet. Men der kan også være en vis risiko forbundet med de udenlandske tandlægebesøg.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Find en tandlæge

Få god hjælp til at finde en udenlandsk tandlæge på egen hånd på Forbrugerstyrelsens hjemmeside, www.forbrug.dk, eller på Europa-Kommissionens danske forbrugersite, www.forbrugereuropa.dk.

Alternativt findes en lang række danske selskaber, som formidler kontakt mellem danske patienter og udenlandske tandlæger. Her er nogle eksempler:

www.avmintand.dk

www.dentour.dk

www.sundrejser.dk

www.tandrejser.dk

Udenlandske tandlæger stiger i popularitet, og hver måned krydser mindst 1.000 danskere grænsen for at få kroner, broer eller implantater.

Der er mange penge at spare, men det er også vigtigt at være opmærksom på faldgruberne.

Hos Forbrugerrådet anbefaler man derfor patienterne at sætte sig godt ind i patientrettigheder og klagemuligheder i det pågældende land, inden de drager af sted.

Vær opmærksom på forholdene
Også Tandlægeforeningen gør i en ny brochure interesserede patienter opmærksomme på, hvilke farer der kan være ved at bruge udenlandske tandlæger.

I brochuren 'Tandlægebehandling i udlandet' kan patienterne blandt andet læse advarslen:

»Nogle steder kan du risikere at stå uden dækning, hvis der sker fejl eller skader i forbindelse med en behandling, eller hvis du er utilfreds med kvaliteten«.

Forbrugerrådet anbefaler også, at man undersøger mulighederne nøje og er meget kritisk, når man vælger udenlandsk tandlæge. Det er også vigtigt på forhånd at være klar over, hvilke muligheder der er, hvis noget skulle gå galt.

Tandlægeformidlere
Det kan virke uoverskueligt for den enkelte forbruger selv at skulle finde en udenlandsk tandlæge.

Derfor findes der en række danske firmaer, som formidler kontakt mellem danske patienter og udenlandske tandlæger. Firmaerne sørger for en vis garanti.

En af de mest brugte tandlægeformidlere er internetsiden www.avmintand.dk, som ugentligt sender omkring 30 danskere til tandlæge i Polen.

Garanti for tandlægebesøget
Tandlægerne på avmintand.dk giver mindst to års garanti på det arbejde, de udfører. Det betyder, at hvis en patient for eksempel får en krone i Ungarn, og den går løs, mens garantien stadig dækker, kan patienten få kronen sat gratis på igen.

Den ungarske tandlæge vil i de fleste tilfælde også betale for patientens rejse tilbage til Ungarn.

Rejsen må dog højst koste 20 procent af det beløb, behandlingen oprindelig kostede. Det vil sige, at tandlægen vil give omkring 1.400 kroner til rejsen, hvis patienten har haft en tandlægeregning på 7.000 kroner.

Derfor fraråder ejeren af avmintand.dk, Asger Frydkjær, tandlægepatienter, der skal have ordnet mindre ting, at tage til en udenlandsk tandlæge.

Tjek Klagemulighederne
Tandlægeforeningens nye brochure advarer patienterne om vanskeligheder ved at klage og få erstatning, hvis noget går galt under deres besøg hos en udenlandsk tandlæge:

»Hvis du tager til tandlæge i udlandet, er du ikke dækket af det danske klagesystem, og du kan ikke få erstatning fra den danske patientskadeforsikring. Du hører i stedet under de regler, der gælder i det pågældende land«.

Ejeren af avmintand.dk, Asger Frydkjær, afviser dog, at det skulle være et problem for hans kunder at klage eller få udbedret fejl.

»Selvfølgelig kan man klage. Vi har en væsentlig pressionsmulighed over for de enkelte klinikker, for det er vigtigt for dem fortsat at være på avmintand.dk. Derfor er jeg fuldstændig tryg, når jeg sender folk af sted«, forklarer han.

Forskel på systemerne
Europakommissionens svar på Forbrugerstyrelsen, Forbruger Europa, påpeger dog, at der kan være en væsentlig forskel på at klage gennem det danske system og klage i udlandet.

»Det kan i nogle tilfælde være mere besværligt at klage, når du vælger en tandlæge i et andet europæisk land«, står der på Forbruger Europas hjemmeside. Mulighederne for at klage afhænger nemlig af klagesystemet i det pågældende land, hvor regler og rettigheder kan være helt anderledes

Tag tilskuddet med til udlandet

Når man går til tandlæge i Danmark, får man tilskud fra sygesikringen til behandlinger som tandfyldninger, tandudtrækning og behandling af paradentose. Tilskuddet bliver automatisk trukket fra regningen.

Går man til en udenlandsk tandlæge i et EU- eller EØS-land, kan man også få tilskud, men skal selv ansøge om at få pengene refunderet efter hjemkomst.

Før afrejsen bør man undersøge, om behandlingen er tilskudsberettiget, og om den udenlandske tandlæge er offentligt autoriseret i det pågældende land.

Regningen skal skrives på engelsk, og det skal være udspecificeret, hvilken behandling man har fået.

Hjemme i Danmark skal man henvende sig til kommunen for at få refunderet tilskuddet til behandlingen.

Kilde: Forbrugerstyrelsen

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com