Det lyder måske strengt, men jeg vil sige det alligevel: »Du er doven af natur!«.

Tusinder af års udvikling har sikret, at vores hjerner er programmeret til at finde den bane med mindst modstand og at spare på energien, når det er muligt.

Det synes måske ikke så smart i betragtning af, at de fleste af os i dag kæmper for at finde energien til at træne 30 minutter om dagen.

Men i hele menneskets historie har overlevelse afhængt af, at vores krop og hjerne er sparsommelig – når vi ikke blev presset til at lede efter maden eller løbe væk fra noget uhyggeligt, burde vi have travlt med at lave så lidt som muligt for at spare på energien.

I betragtning af, at en af de største farer for vores forfædre var at dø af sult i perioderne imellem, at de havde mad nok, giver det god mening, at vi har nedarvet det fantastiske talent for at være dovne.

Dovne gener
Darwin gjorde det klart, at de, der overlever, er de, der bedst kan tilpasse sig de udfordringer, deres omgivelser udgør (princippet om den stærkestes overlevelse).

Når de viderefører deres talenter til deres børn, siger princippet om genetisk talent, at børnene vil være endnu bedre udstyret til at udnytte fordelene ved de talenter, som de arver fra deres forældre.

Problemet er, at de dovne gener ikke er så heldige i et samfund fyldt med energi og arbejdsbesparende indretninger. Vores kroppe og hjerner har brug for at træne hver dag, og hvis de ikke får nok træning, kører de bare ikke så godt.

For vores forfædre var det simpelthen en nødvendighed, at de bevægede sig for at finde mad og overleve. Derfor behøvede hjernen ikke yderligere instinkter, der ville få os til at være fysisk aktive.

Dermed står vi i dag uden instinkt, der driver os til at være fysisk aktive, og med omgivelser, der sjældent tvinger os til bevægelse, så vores naturlige trang til at være dovne får frit spillerum.

Træng til at træne hårdt
Mange andre dyr har et naturligt instinkt til bevægelse hver dag. Giver man for eksempel en rotte et hjul, vil den løbe på det hver nat, helt op til 5-10 km på en nat!

Prøv at sætte et løbebånd ind i én eller andens lejlighed, eller giv ham/hende et par løbesko, og se, hvad der sker… Behøver jeg at sige mere?

Vi har altså ikke en stærk, naturlig trang til at træne hårdt hver dag. Men kommer vi ind i en daglig træningsrutine, vil hjerne og krop typisk blive mere og mere interesseret i træningen, men det kræver som regel stadig en portion selvmotivation at få det gjort.

Princippet om mindst mulig kraft
I 1949 skrev George Zipf om et princip, han kaldte ’Menneskets adfærd og princippet om mindst mulig kraft’. Han skriver om, at vi generelt og oftest gør det nemmeste og ikke det bedste. Han fandt, at de fleste mennesker oftest dropper ud på grund af moderate udfordringer, selv om de ved, at de ville kunne være klaret med en indsats. De giver op alligevel, fordi tanken om en indsats ganske enkelt ikke er tiltrækkende for dem.

Zipf siger, at »for at en handling kan blive en vane, skal den enten stort set ikke kræve nogen indsats, eller også skal den give en særlig stor psykisk belønning«. Som udgangspunkt skrev Zipf om brug af ord, men han mente, at hans princip kunne overføres til alle menneskets handlinger. Min erfaring som coach er, at han har ret! En vigtig pointe, vi kan få ud af Zipfs princip, er, at vi naturligt vil blive tiltrukket af den nemmeste måde at gøre tingene på, og at hvis vi overtrumfer vores doveninstinkt, vil vi få brug for ’stor belønning’.