Diætisten er ofte sidste redningsplanke for mennesker, der har forsøgt at tabe sig i årevis. En diætist har ingen mirakelkure, men kan tilpasse en plan til den enkelte kunde.

Men det kan ikke gøres uden en indsats fra den, der vil tabe sig.

»Ærlighed er altafgørende«, mener Inger Bols, der er privatpraktiserende diætist i Hørsholm.

Kun hvis klienten fortæller, hvordan hun spiser, hvad hun kan lide, og hvor aktiv hun er, kan diætisten nemlig give hende en god strategi og passende støtte og opmuntring.

»Jeg har brug for virkelig at komme ind i hendes problemstilling«, siger Inger Bols – for der er som regel tale om en hun.

Kvinder er de flittigste
I løbet af de ti år, Inger Bols har praktiseret, er der kommet flere mænd og børn til, men hovedparten af klienterne er kvinder mellem 30 og 60 år.

En del af dem vejer ’bare’ 6-8 kilo for meget, men stadig flere slås enten med betydelig overvægt eller har andre helbredsproblemer som forhøjet blodsukker eller kolesterol.Diæstisten

Planlægning nødvendig
De første to besøg hos diætisten er de vigtigste og de længste, forklarer Inger Bols. Under det første lægger hun og klienten en plan for, hvad der skal ske, og denne justeres eventuelt under konsultation nummer to. Ofte må Inger Bols sikre sig, at klienten ikke går for hårdt til værks:

»Her er motivationen i top, og derfor kommer mange til at spise for lidt til, at det er til at holde ud i længden. Der skal være plads til en himmerigsmundfuld. Så siger jeg: Jamen, så tag dig da et glas rødvin lørdag aften, eller hvad det nu er, hun har lyst til«.

»Mange af dem er overraskede over, at det er så smertefrit. Men selvfølgelig har det en pris«.

Brug mindre tid i supermarkedet
En af omkostningerne er, at man er nødt til at planlægge mere i stedet for at kaste hvad som helst i sig, når man bliver sulten.

»Hvis man sætter sig ned om lørdagen og beslutter, hvad man skal spise resten af ugen, slipper man for hurtige, dårlige løsninger. Der må gerne stå på planen, at man skal have rugbrød med leverpostej en dag, bare man ved, hvad man skal spise«.

Endnu en fordel ved at lægge en plan og købe ind efter den er, at man ikke skal tilbringe så meget tid i supermarkedet og overveje, om man også skal have en pose chips med hjem.

Hvis vægttabet går i stå
Det kan ske, at vægttabet i en periode går i stå, og så skal der muligvis skæres lidt ned på portionerne.

»Da foreslår jeg nogle gange klienten, at hun skal veje sin mad i et par dage. Det anbefaler jeg ellers kun de første par dage for at give et overblik: Hvor meget er passende for mig at spise«.

Det med at veje maden er noget, mange frygter, men det er altså ikke så omfattende.

»Mange har prøvet kure, hvor hver en skive tomat skulle vejes, men det er der ingen grund til. Skal man have gulerødder og agurker, vejer man dem sammen, så kommer kødet og endelig brødet, eller hvad man nu skal have til«.

Nu gør du sådan
Næsten alle diætistens klienter har forsøgt et antal mere eller mindre besynderlige kure og føler sig tvunget til at overholde en hel masse regler, som gør projektet uoverskueligt for dem. Mange af dem ved desuden meget om ernæring, men kan alligevel ikke omsætte viden til handling.

»Min opgave er at gøre det enkelt for dem. Jeg siger: Det er fint, at du ved, hvad man bør spise, men nu skal vi koncentrere os om, hvad du skal gøre«.

Yndlingsretter kan justeres, så de bliver sundere.

»Folk skal ikke spise noget som helst andet end hidtil, for den slags vaner er utrolig svære at lave om på. Er man glad for frikadeller, skal man blive ved med at spise dem, men de kan tilberedes af magert kød, og så skal der typisk indgå flere grøntsager i måltidet«.

Familien vil gerne spise sammen
Pointen er også, at hele familien skal kunne spise den samme aftensmad, selv hvis det kun er mor, der gerne vil tabe sig.

»Det gælder i særlig grad, når børn er for tykke. Hvis faderen drikker sodavand til maden, vil sønnen også have. Man er også nødt til at behandle alle børnene ens, selv hvis den ene ikke har brug for at tabe sig. Under alle omstændigheder er det jo heller ikke sundt at spise meget slik og chips – heller ikke for en tynd«.

Klassiske brølere
En typisk fejl er, at folk spiser for sjældent. De venter med at spise, til de er virkelig sultne, og spiser så forkert og for meget.

»Jeg siger til dem, at de skal spise, før de bliver sultne. De skal have nogle planlagte mellemmåltider«.

Kosten er også gerne for fiberfattig og dermed ikke mættende nok.

»De spiser måske hvidt brød med en let salat til frokost. Det ser sundt ud, men det mætter ikke«.

I stedet bør man vælge groft brød, grove grøntsager og fuldkornspasta.

Aftensmaden fylder for meget
»Mange spiser også et meget, meget stort aftensmåltid, fordi de ikke har fået noget hele dagen«.

Dermed bliver maven udvidet, og man får igen brug for store mængder, næste gang man bliver sulten. Spiser man i stedet lidt, men tit, kan man vænne sig til mindre portioner.

Fedende produkter peges ud
Mange er i tvivl om, hvilke fødevarer der er fornuftige for dem at spise. Derfor har Inger Bols en stribe nydeligt renvaskede emballager og pakker med morgenmadsprodukter, kiks og knækbrød, der kan demonstrere, hvad hun snakker om. På hylden ligger for eksempel en grøn pakke kiks, der ser vældig sund ud.

»Det kan godt være, den indeholder mindre fedt end almindelige kiks. Til gengæld rummer den meget mere sukker, så kalorieindholdet er næsten det samme som i almindelige kiks. Når det er ’light’, tager man måske oven i købet to kiks i stedet for en«.

Inger Bols er lige så skeptisk over for mange andre lightprodukter – is, chips og slik. Så hellere et lille stykke virkelig god chokolade.

»Men man er nødt til at se på produkterne enkeltvis. For eksempel er det en god idé med sukkerfri sodavand til børnefødselsdagen. Fedtfattig ost vil jeg da også anbefale – man kan få en velsmagende 30-procents ost«.

Konsultationer støtter
Efter de første to konsultationer har klienten gerne fået styr på, hvordan hun skal spise. Fra da af bliver der længere mellem konsultationerne, og de bliver kortere.

Når forløbet hos diætisten er afsluttet, får klienten en ny tid et halvt år ude i fremtiden, og derefter går der et år til næste besøg.

»Det er jeg begyndt på, fordi mange af mine klienter gav udtryk for, at det havde de brug for. Så har de mig stadig i periferien, og jeg kan ånde dem lidt i nakken«.