Snart begynder Tour de France, og også ude på de danske landeveje suser cyklerne af sted.

Altså racercyklerne. Lette og avancerede konstruktioner forfinet gennem års udvikling.

Glem alt om bagagebærer, kædeskærm, lygter, støtteben og alt muligt andet. En racercykel er slet og ret en stiv ramme (stellet), to hjul, pedaler, kæde, styr, saddel, gear og bremser. Eneste ekstraudstyr er en cykelcomputer, så præstationerne kan vejes, måles og sammenlignes.

Det vigtigste, når man skal have sin første racercykel, er at finde den rette størrelse. De avancerede cykelforretninger har måleudstyr, som kan tjekke højden, ben og armes længde, skulderbredden osv.

Cykelstørrelsen findes i en tabel
Disse data analyseres af et computerprogram, hvorefter man i en tabel kan se, hvilken størrelse cykel der passer til en.

Det er ikke kun stelstørrelse, men også frempindens (den, styret sidder på) længde. En ting er naturligvis benlængden, men armlængden kan jo også sagtens variere.

Samtidig tages der hensyn til kørestil. Er man den, der ligger foroverbøjet hele tiden, eller kører man mere oprejst?

Den erfarne cykelrytter har styr på sine mål og går blot ind i en butik, men er man begynder, er det en god idé at få hjælp til at finde udstyr, der passer.

Sadlen kan blive for smal
Noget, der skal passe, er sadlen. Mange dyrkere af racercykler går meget op i cyklens udseende. Derfor er der en tendens til, at sadlen bliver for smal. Det ser jo smart og strømlinet ud. Men den må ikke blive for smal. Halebensknoglerne skal hvile på sadlens bagerste brede del. Ellers er det mellemkødet, der bærer hele kroppens vægt.

Eller for at skære det ud i pap: Man får en død diller af en for smal saddel. Nogle taler ligefrem om impotens ved forkert saddel.

Vægt på arme og ben
Den erfarne cykelrytter har ikke dette problem, for han lægger vægten på benene og armene, men har man tendens til at sidde og hvile i længere tid, er saddelbredden noget, man skal være opmærksom på.

Der er mange religioner forbundet med cyklen – skal fælgen være høj eller lav. Hvilke mærker er de bedste? Hvilke materialer skal stellet være lavet af? Stålstel er gledet helt ud. De billigste er fremstillet af aluminium, de dyre er af kulfiber – også kaldet karbon. Kulfiber er mest almindeligt på de dyre cykler, men der findes stel af titanium og magnesium.

Det, som et stel skal kunne, er at være stift og let. Det er utroligt, når man løfter sådan et stinkende dyrt karbonstel på 800-900 gram. Tænk, at den smule kan bære en veltrænet voksen rytter, der suser ned af en bjergvej med 80 kilometer i timen.

Klik fra gear til gear
Hjulene er naturligvis også vigtige. I dag hedder det udelukkende lukkede lejer. Altså ikke noget med som førhen at skille et hjulleje ad, pille kuglerne ud, rense, smøre ind i fedt, samle og justere igen. Nu er det en lukket enhed, der ikke kræver vedligeholdelse.

Antallet af eger er reduceret – tit til blot 24 – men er man i den tungere vægtklasse, bør hjulet trods alt have flere eger. Især hjulene gøres der meget for at vægtreducere. For nok er stellets vægt vigtig; vigtigere er de roterende deles vægt. Reduceres de, er cyklen hurtigere ude af starthullet.

Forudindstillet gearsystem
Gearskift foregår i dag meget smart ved, at man blot skubber håndbremserne til siden. Gearsystemet er forudindstillet, så det er bare at klikke sig frem og tilbage. Ikke som førhen noget med gearvælgere på stellet, hvor man følte sig frem til det punkt, hvor tandhjulene ikke længere sagde noget, de ikke skulle sige.

Lørdagsliv har set på tre kategorier: begyndercyklen, den fornuftige cykelryttercykel og så den vilde, hvor pengene ikke betyder noget. Vi har været i to butikker – dels Road Bike Shop dels Rolsted Cykler – sidstnævnte har samme ejer som Heino Cykler og fører derfor samme sortiment.

Cyklerne er venligst udlånt af Road Bike Shop og Rolsted Cykler.