Annonce
Vi guider 20. mar. 2009 KL. 19.24

Vi guider Sådan: Kom af med vandskrækken

Vand kunne indtil for nylig få 10-årige Andreas Skovdal til at stivne af angst. Nu er han blevet intenst vandglad.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Danskerne og vandet

Dansk Svømmeunion fik i 2007 gennemført en undersøgelse blandt 1.000 borgere og 500 forældre til børn i alderen 0-16 år samt 615 børn i alderen 11-12 år. Den viste bl.a., at:

68 procent anser svømning som en almen færdighed .

26 procent nævner vandskræk som en barriere for at lære at svømme.

2 ud af 3 i befolkningen har modtaget svømmeundervisning i skolen. Det samme gælder for 89 procent af 11-12-årige. Undersøgelsen konkluderer, at skoleundervisning er afgørende for, hvor mange gode svømmere, der er.

87 procent af befolkningen mener, at forældre har det primære ansvar for at lære børn at svømme.

81 procent af forældrene mener, at det er vigtigt, at deres børn via skoletilbud lærer at svømme.

Mere end en tredjedel af voksne og godt hvert femte barn lever ikke op til svømmeunionens definition af svømmeduelighed, der indebærer at kunne svømme mindst 200 meter.

Kilde: ’Danskernes svømmeduelighed, livredningsmæssige færdigheder og holdninger til svømning’, Analyseinstuttet Epinion Capacent for Dansk Svømmeunion, 2007

Se også:

Andreas Skovdal er sprunget i det store otte baners bassin i Vestbad i Brøndby, hvor han er klar til sin ugentlige svømmeundervisning.

»I skal lægge jer på maven, mens I holder hinanden i hænderne, så I danner en stjerne«, siger svømmerlæreren Pia Brunner til de tre drenge på holdet.

Andreas Skovdals øjne kigger opmærksomt på svømmelæreren gennem de runde svømmebriller med den markante sorte kant. Han tager de andre i hånden, så de danner en rundkreds. Derefter lægger drengene sig på maven i vandet, så deres ben danner stjernen, mens de trækker vejret under vandet.

Stiv af skræk
Selv om vandet er 3,4 meter dybt, ser det ikke ud til at bekymre den 10-årige Andreas Skovdal. Men indtil for et år siden kunne vand få ham til at stivne af skræk.

Da han virkelig gerne ville lære at svømme, så han sin vandskræk i øjnene og begyndte hos svømmelærer Pia Brunner.

»Jeg kunne ikke have hovedet under vand, fordi jeg var bange for at drukne«, fortæller Andreas Skovdal.

Han har altid været bange for vand, men hans mor Elisa Skovdal, der selv har været i behandling for vandskræk, tror måske, at en særlig episode fra en ferie på Cypern, da Andreas var to år gammel, kan have fremmet angsten.

»Jeg gik helt i panik«
»Vi var ude at bade i en swimmingpool, og jeg havde Andreas på armen. Pludselig glider jeg på det sted i poolen, hvor vandet begynder at blive dybere. Jeg gik helt i panik, og Andreas begyndte at græde«, fortæller Elisa Skovdal, der febrilsk fik kæmpet sig ind til kanten med sin lille søn på armen uden nogen kom noget til.

Når Andreas Skovdal har været ude at bade, har han altid valgt at holde sig tæt på land.

Hvis nogen sprøjtede vand på ham, gik han i panik og ville op på land igen med det samme.

Han brød sig derfor ikke om at være i vandet med andre i nærheden, hvilket gjorde det svært for ham at deltage undervisningen på sit svømmehold. Han bevægede sig ind i ond vandcirkel, hvor han oplevede nederlag på nederlag.

»Jeg var meget bange for at komme ud på det dybe vand, fordi jeg var bange for, at jeg ikke kunne komme tilbage igen«, siger Andreas Skovdal. Han forklarer, at vandskrækken fik ham til at føle sig udenfor, da flere af hans klassekammerater godt kunne svømme.

En lille sejr hver gang
En pink plastikfodbold flyver af sted gennem luften og lander i nærheden af Pia Brunner.

»Det handler ikke om at kaste langt, men til hinanden«, råber hun ud til de tre drenge, der er i gang med en anden vandleg ude i bassinet.

Andreas Skovdal befinder sig midt ude i vandet, mens de to andre holder sig tættere til kanten.

»I skal svømme ud til Andreas. Det er snyd at stå helt inde ved kanten«, siger Pia Brunner til dem. Og de adlyder.

Det er et år siden, at Andreas Skovdals forældre valgte at tage ham af sit svømmehold og lade ham få individuel undervisning hos Pia Brunner.

Svømning undgik flere nederlag
Det var blandt andet for at undgå flere nederlag, når han i efteråret 2008 skulle begynde at have svømning som en obligatorisk del af skoleskemaet.

Det første halve år foregik i Vestbads lille 90 centimeter dybe bassin, hvor Pia Brunner var med i vandet. Den første tid handlede det ikke om at lære at svømme, men om at han skulle blive tryg ved vandet og stole på at det ville bære ham i stedet for at trække ham ned.

I undervisningen lægger Pia Brunner vægt på, at børnene hver gang går hjem med følelsen af en lille sejr.

Derfor udfordrer hun dem lidt hver gang, men aldrig så meget, at de oplever et nederlag. Andreas Skovdal har rykket sig lidt hver gang.

Først lærte han at holde det ene øre under vand, så det andet og til sidst hele hovedet. Siden har han både lært at svømme og springe i vandet fra skamlerne for enden af bassinets baner.

»Det er blevet sjovere, efter at jeg har fået det bedre i vandet. Efter jeg har lært at svømme, har jeg også kunnet være mere med ovre i skolen«, siger Andreas Skovdal, der nu deltager på lige fod med sine klassekammerater i svømmeundervisningen.

Sådan får du bugt med vandskrækken

Årsagen til vandskræk er meget individuel, så der findes ingen gylden opskrift på at få bugt med angsten for det våde element. Ifølge Pia Brunner, socialpædagog og svømmelærer med speciale i vandskræk, er det vigtigste, at man først lærer at acceptere sin angst. Børn og voksne går forskelligt ind i denne proces. For voksne er det et bevidst valg, hvor børn først og fremmest har brug for, at deres angst bliver taget alvorligt, så de i sidste ende får lyst til at møde den ved hjælp af leg.

1. Vær opmærksom på kroppens signaler.Kroppen reagerer på angsten ved spændinger og ændret vejrtrækning.

2. Lær vandet at kende som element.Fortrolighed med vandet er altafgørende for, at man kan føle sig tryg. For at føle sig tryg i vandet er det vigtigt at få oplevelsen af, at det kan bære. Alle mulige lege, hvor man lærer at få hovedet under vandet.

3. Jo mindre pres des bedre.Giv dig selv små udfordringer ad gangen. Vandskræk er ikke noget, der skal bekæmpes, men accepteres.

Kilde: Pia Brunner, www.vandskraek.dk

Se også

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com