Annonce
Vi guider 29. maj. 2009 KL. 10.32

Vi guider Investér 12 timer og red et liv

Den værste reaktion på et ulykkessted er ingen reaktion. Og magtesløsheden kan medføre skyldfølelse, siger en garvet ambulanceredder.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Vi guider
  1. Få førstehjælp på din mobil

    Dansk Røde Kors og Hjerteforeningen vil lære dig om førstehjælp og hjertemassage med små smarte guides på din mobiltelefon. Se flere detaljer

  2. For få danskere kan redde liv
  3. Kursus gjorde forskel på liv og død
Se alle guider

Se også

Jesper Madsen rykker ud i sin ambulance, når en borger har ringet 112.

Som behandler og ambulancemester i Københavns Brandvæsen gør han altid sit yderste for at redde liv – men i visse tilfælde afgøres den tilskadekomnes skæbne af, om vidnerne på stedet kender til førstehjælp og har grebet rettidigt ind.

Når uheldet er ude
»Når vi kommer ud til en slem ulykke, og folk bare står med armene langs siden, så ved vi, at prognosen ser væsentlig dårligere ud«, siger Jesper Madsen.

Gennem 11 år har han set mange forskellige slags ulykker og derfor meget forskellige reaktioner fra personerne omkring.

Generelt oplever Jesper Madsen, at det er stadig oftere, at vidnerne forsøger at hjælpe den, der er kommet til skade.

Folk nøjes med at ringe
Men særligt i det indre København i weekenderne har han noteret sig, at folk ofte nøjes med at ringe til Alarmcentralen, hvis der ligger en person på jorden.

»Nogle er måske bange for at gøre noget forkert. De har ikke tjekket, om han er fuld og sover, eller om han er syg og dårlig. I stedet for bare at ringe kunne de gå hen og se, om der er nogen reaktion«, siger den 37-årige ambulancemester.

Reager hurtigt
Særligt i de meget alvorlige tilfælde, hvor en person har fået hjertestop eller en kraftig blødning, gør det tidlige indgreb en livsvigtig forskel:

»Hvis du faldt om med hjertestop nu, og jeg straks sprang til med indblæsning og hjertemassage, ville chancen for et positivt udfald være 90 procent. Men for hvert minut, hvor der ikke gøres noget, falder overlevelseschancen med 10 procent«, siger Jesper Madsen.

Gå ikke i panik
Og fordi hvert enkelt sekund kan være vitalt ude på ulykkesstedet, er det bedre at handle en smule forkert end slet ikke at handle. Blandt fagfolk lyder en fast vending, at det er bedre at være lidt ramponeret med et brækket ribben end at være et smukt lig.

»Folk må ikke gå i panik, fordi de oplever én få hjertestop. Det handler bare om at komme i gang med hjerte-lunge-redningen – også selv om det ikke gøres helt rigtigt. Dårlig førstehjælp er bedre end ingen førstehjælp«, siger Jesper Madsen.

Brug 12 timer af dit liv
Ude på ulykkesstederne oplever han ofte, at de omkringstående vidner henvender sig til ambulancefolkene med forklaringer på deres reaktion.

»Mange gør meget ud af at forklare, hvad de har gjort, og hvorfor de ikke har gjort noget andet. Folk vil meget gerne bekræftes i, at de har gjort det rigtige. Vi skælder aldrig nogen ud, for folk reagerer jo oftest i en god mening. Men det er tydeligt at se, hvem der har kendskab til førstehjælp«.

Ambulancemesteren tolker de efterrationaliserende henvendelser som udtryk for, at en manglende handling i de skæbnesvangre sekunder kan gå hen og give alvorlige skyldfølelser bagefter.

Det er endnu en god grund til at lære førstehjælp, siger Jesper Madsen, der selv også er instruktør.

»På kurserne er folk ofte lettet over, at førstehjælp ikke er sværere. De er overraskede over, at de på sølle 12 timer kan blive så meget bedre til noget«, siger ambulancemesteren i Københavns Brandvæsen.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com