Annonce

Vigilds Blog

Vi guider 30. maj. 2009 KL. 10.00

Vi guider Få førstehjælp på din mobil

Dansk Røde Kors og Hjerteforeningen vil lære dig om førstehjælp og hjertemassage med små smarte guides på din mobiltelefon.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Vi guider
  1. For få danskere kan redde liv

    Otte ud af ti danskere vil sige ja tak til et førstehjælpskursus på deres arbejdsplads. Nye erfaringer fra Bornholm viser, at det redder liv. Se flere detaljer

  2. Investér 12 timer og red et liv
  3. Kursus gjorde forskel på liv og død
Se alle guider

4 gode råd

1. Meld dig til et førstehjælpskursus og hold din træning ved lige med et repetitionskursus hvert andet år.

2. Ved trafikulykker skal du sørge for ikke at udsætte dig selv for fare. Dernæst skal du advare den øvrige trafik ved at bruge havariblink eller advarselstrekant.

3. I tilfælde af hjertestop skal du inden for de første minutter gå i gang med hjertemassage og kunstigt åndedræt; også selv om du ikke kender detaljerne.

4. Ved drukneulykker opstår der ofte panik hos den druknende. For ikke selv at komme i fare bør du kaste noget, der kan flyde, som personen kan gribe fat i.

Kilder: Dansk Røde Kors, Københavns Brandvæsen

Efter aftale mellem Dansk Røde Kors og Politiken kan man hente førstehjælpsprogramettet ved at taste POL og sende det til 1218. Programmet kræver applikationen Flash Lite 2.0 for at virke.

Sådan får du førstehjælp på mobilen

Se mere:

»Ved navlen placerer du din hånd og trykker indad og opad. Der gives op til fem stød. To sekunder mellem hvert«.

Sådan lyder det i Røde Kors’ nye førstehjælpsguide til mobiltelefonen.

Så hvis du kommer ud for, at en person får noget galt i halsen, er en indføring i Heimlich-manøvren lige nede i lommen.

Mobil førstehjælp
»650.000 danskere kommer til skade hvert år, og et program til mobiltelefonen kan være en hjælp til rigtig mange. Hvis ens barn forstuver foden, eller man skærer sig i køkkenet, kan man få hjælp på mobilen frem for straks bare at suse ind på skadestuen«, siger Jutta Helles, chef for førstehjælpssektionen i Dansk Røde Kors.

’Mobil Førstehjælp’ koster kun den almindelige datatakst at hente ned på sin telefon. Derefter kan man med tommelfingertryk hurtigt blive klogere på, hvordan man bør reagere, hvis man er vidne til et hjertestop, en styrtblødning eller en udslået tand.

Øv dig i toget
»I toget sidder folk altid med deres mobil fremme. Nu kan de på turen så sidde og øve sig i førstehjælp«, fortsætter Jutta Helles.

Dansk Røde Kors følger i hælene på Lungeforeningen, der for tre uger siden introducerede ’Mobil Hjertestart’.

Det er en lille filmsekvens, der i ord og billeder guider dig gennem en hjerte-lunge-redning. 500 danskere har foreløbig hentet programmet til mobiltelefonen.

Et supplement, ikke et alternativ
Både Dansk Røde Kors og Hjerteforeningen forsøger med initiativerne at få fleres øjne op for vigtigheden af et førstehjælpskursus.

En spørgeundersøgelse, som Capacent har lavet for Dansk Røde Kors, viser, at kun hver fjerde dansker har et opdateret kursus. Målsætningen er, at dobbelt så mange danskere har de livsvigtige færdigheder præsent, siger Jutta Helles.

Rettet mod unge
For Dansk Røde Kors og Hjerteforeningen er initiativerne rettet særligt mod de unge mennesker:

»Mobilen er en kommunikationsform, som de unge mennesker benytter meget. De kan nu have en instruktionsbog i inderlommen, og samtidig kan budskabet blive spredt hurtigt«, siger chefkonsulent i Hjerteforeningen Mads Hyldgaard.

Begge organisationer påpeger, at den mobile førstehjælp er et supplement og ikke et alternativ til førstehjælpskurser.

Mobilen kan ikke lære dig proceduren
Læge Bo Løfgren fra Hjertemedicinsk Afdeling på Århus Universitetshospital har gennem adskillige år beskæftiget sig med førstehjælp og hjertestopbehandling.

Han kalder de håndholdte førstehjælpsguides for »fantastiske initiativer«, men understreger også, at man ikke kan lære procedurerne på mobilen.

»Det kan ikke stå alene, og man bør tage et regelret kursus, hvor man med hænderne lærer teknikkerne. Men det er en super god måde at sætte fokus på førstehjælp på; især for at komme i kontakt med de yngre dele af befolkningen«.

Grundigt mobil-opslagsværk
Lørdagsliv har fået underviser i førstehjælp gennem 12 år Nicolai Skov til at kigge nærmere på Røde Kors’ mobile håndbog, som er den mest omfattende af de to.

Den tidligere ambulanceredder er nu direktør for virksomheden Paratum, der ligesom Dansk Røde Kors udbyder kurser i førstehjælp til virksomheder.

Han er positivt overrasket over, hvor grundigt opslagsværket er:

Der er kritikpunkter
»I forhold til diverse førstehjælpsbøger på markedet er opsætningen, teksterne og billederne udmærkede. Men der er nogle kritikpunkter«, siger Nicolai Skov.

Han påpeger, at Dansk Røde Kors i sin undervisning opererer med andre ord og huskesætninger end andre udbydere af førstehjælp.

»Dermed risikerer nogle at blive forvirret, hvis de har taget førstehjælpskurser hos andre end Dansk Røde Kors«, siger Nicolai Skov.

Han roser til gengæld, at man hurtigt kan slå udenlandske alarmcentraler op. Således er det fingernemt at kontakte politi og ambulance på sin ferie i eksempelvis Djibouti eller Hongkong.

Virker kun på nye mobiltelefoner
En anden udfordring er, at programmet kun virker på de nyeste telefoner. Mobilen skal indeholde applikationen Flash Lite 2.0. Derudover kan programmet forputte sig i styresystemet, så det er svært at finde frem.

»Programmet kører super godt og har mange gode oplysninger. Men man skal vide meget om mobiler for at hente det, så mange bliver desværre udelukket fra et ellers bredt favnende produkt«.

Sådan lyder bedømmelsen fra John G. Pedersen, chefredaktør for mobilsiden.dk – Danmarks største hjemmeside om mobiltelefoni.

Brugbart for hver anden
Leverandøren bag tjenesten, Infooverflow, forklarer, at det ville have været for dyrt at tilbyde den omfattende tjeneste til alle telefoner. Direktør Jakob Antonsen regner med, at hver anden vil få succes med at downloade ’Mobil Førstehjælp’.

Hjerteforeningens ’Mobil Hjertestart’ skulle til gengæld virke på omkring 80 procent af alle telefoner købt efter 2006.

Læs om førstehjælp og kurser på Dansk Førstehjælps-Informations hjemmeside www.df-i.dk

Sådan får du førstehjælp på mobilen

Send en sms til 1231 .Vil du have Dansk Røde Kors? håndbog, skal der stå ’Førstehjælp’ i beskeden. Det koster 1 kr. plus din almindelige sms-takst. Hvis du vil have Hjerteforeningens filmsekvens, skriv ’Hjertestart’ i beskeden. Det koster din almindelige sms-takst.

Begge programmer er gratis, men koster 6-12 kr. i datatakst at overføre, afhængigt af dit abonnement. Mobil Hjertestart fylder 1Mb, mens Mobil Førstehjælp fylder 0,5 Mb.

Kan du ikke downloade Mobil Førstehjælp, kan det skyldes, at din telefon er en lidt ældre model, som ikke har programmet Flash Lite 2.

Efter download modtager du en sms om, hvorvidt du vil støtte Dansk Røde Kors? hjælpearbejde. Det kan du let sige nej til, hvis du ikke ønsker det.

Annonce

PRIVATØKONOMI – Fokus på din økonomi

Læs Politiken hver MANDAG BESTIL I DAG

- Få det bedste fra politiken.dk/tjek på mail

Annoncer
Nettet
11. feb. KL. 09.30

Nye pensionister holder forbrugsfest

Luksusforbruget hos ældre mellem 65 og 74 er steget voldsomt på seks år.

Biler & MC
11. feb. KL. 15.00
Udvidelse. En dieselmotor, som blev introduceret sidste efterår, gør Suzuki Swift mere velegnet som pendlerbil. - Foto: SUZUKI

Biltest: Suzuki sparer på brændstoffet

Ny Swift på diesel kan friste pendlerbilister. Men den burde have et 6. gear.

Tjek
10. feb. KL. 13.58
Rollespillet 'Skyrim' vandt ikke overraskende priserne som årets spil og årets rollespil i går ved Danish Game Awards.

Storladent dragedræberi kåret som årets spil

Årets mest populære internationale computerspil er kåret under Danish Game Awards.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com

Seneste tv på tjek

02:34

10. feb. KL. 07.49 TV Her er årets bedste computerspil