Annonce
Vi guider 28. dec. 2009 KL. 16.19

Vi guider Find det fedeste fyrværkeri

Tivolis fyrværkerimester: Køb batterier og nyd dem 50 meter væk.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

fakta

Fyrværkerens gode råd:

  • Der er mere underholdning for pengene i batterier fremfor raketter
  • Hold afstand. Et godt batteri eller en raket nydes bedst på 40 - 50 meters afstand.
  • Hellere få gode ting end mange billige
  • Fyrværkeri i butikkerne kan man stole på - ikke det fra baggagerummet i en bil.
  • Pris og kvalitet hænger ofte sammen.
  • Pris og sikkerhed hænger ikke sammen.
  • Køb fontæner og sole, hvis der er udsigt til en tåget nytårsaften.

Kilde: Fyrværkerimester i Tivoli, Gunnar B. Knudsen.

Regler for fyrværkeri

Du må kun brænde fyrværkeri af indtil den 5. januar 2010.

Det er forbudt at affyre nogen form for fyrværkeri inden for 100 meter fra bygninger med let antændeligt tag som tråtag.

Raketter må ikke fyres af inden for 200 meter fra den type bygninger.

Raketter må ikke fyres af inden for 10 meter fra døre, vinduer og porte.

Afstandsreglerne fordobles i vindretningen, det vil sige henholdsvis 200, 400 og 20 meter, hvis vinden går fra dig henimod bygningen.

Fyrværkeriet skal være mærket med et SIK-nummer. Ellers er det ulovligt!

Du må transportere og opbevare fyrværkeri med max. 5 kg NEM. NEM står for Netto Ekslosivstof-Mængde. NEM-vægten er angivet på fyrværkeriet og svarer i hovedregelen til cirka en fjerdedel af totalvægten.

Har du efter 5. januar fyrværkeri med mere end fem kilo NEM, skal det afleveres til din kommune. Op til fem kilo må du beholde og fyre af, når det bliver 1. december 2010.

Læg det mørkt og tørt, væk fra elektriske apparater og varmekilder, som fx. varmeapparater. Du skal opbevare alt fyrværkeri utilgængeligt for børn, og du må endelig ikke fjerne beskyttelseshætten fra raketten.

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

For dem der skal ud og købe fyrværkeri til nytårsaften er regel nummer ét fra Tivolis fyrværkerimester Gunnar B. Knudsen: Køb aldrig nogensinde fyrværkeri, der sælges fra et baggagerum.

Men når det vigtigste sikkerhedsråd er afleveret, er det oplevelsen af fyrværkeriet, Gunnar B. Knudsen går mest op i, for hans erfaring er, at sikkerheden i det fyrværkeri, man køber i en butik, som regel er i orden.

LÆS OGSÅ Giftigt fyrværkeri solgt i Danmark

»Det fra baggagerummet er nok både billigt og momsfrit men lige så sandsynligt ulovligt, og man aner ikke, hvad man får«, siger han.

LÆS OGSÅ Høreskader fra fyrværkeri er undervurderet

Hans råd til indkøbet før nytårsaften lyder på batterier frem for raketter og få gode ting fremfor mange billige. Batterierne giver simpelthen mere underholdning for pengene.

En straf at tænde raketten
Også af en anden grund køber flere og flere ifølge Gunnar B. Knudsen batterier. Man kan nå at komme på afstand af dem og opleve dem, selv om man selv tænder dem.

LÆS OGSÅ Fyrværkeri kan give astma

»Det kan ham, der tænder en raket ikke. Farmand der har givet 200 kroner for en raket af de særlige - det er nærmest en straf for ham, at han også skal tænde den, for han når ikke selv at se den«, siger han.

40 - 50 meters afstand
Afstanden er i det hele taget en god ide, når der fyres af.

»Det giver den bedste fyrværkerioplevelse at holde en god afstand. Alt for mange mennesker står alt for tæt på, og det går ud over sikkerheden men i særdeles også den oplevelse, man får. Et godt batteri skal opleves på 40-50 meters afstad. Da er det flottest.

Tåget nytårsaften
Tåge er ifølge fyrværkerimesteren en dødsfjende, så hvis vejrudsigten siger tåge, skal man gå efter sole eller fontæner, der ikke går ret højt. Det er stort set de eneste produkter, der kan ses sådan en aften.

Raketter og batterier, der går i 30-40 meters højde, dem ser man slet ikke.

Pris og kvalitet følges ad
Et rigtigt godt batteri for den almindelige familie skal man betale mellem 200 og 250 kroner for.

»Og for feinschmeckerne, der går op i, at farverne er bedre og effekterne varer lidt længere og er mere fantastiske, så snakker vi fra 300 kroner og opefter«, siger Gunnar B. Knudsen, der iøvrigt mener, at kvalitet og pris på fyrværkeri hænger sammen.

»Det følges rigtig godt ad. Man får det billigste fyrværkeri i nogle af de store kæder, men der er heller ikke den store fantasi i selve fyrværkeriet. Andre har virkelig lavet et fantastisk fyrværkeri, men det koster også pengene«.

Pris og sikkerhed
Er der også en sammenhæng mellem pris og sikkerhed?

»Nej, sikkerheden er en generel ting. Uanset hvad fyrværkeriet koster skal det igennem et sikkerhedstjek så det burde ikke gøre den store forskel, om fyrværkeriet koster tusind kroner, eller det koster en femmer«, siger han.

Etiketter lig med indhold
»For år tilbage var der farvestrålende festfyrværkeribilleder uden på alt fyrværkeri, uden at det overhovedet svarede til indholdet, men i dag svarer etiketten på fyrværkeriet mange gange i rimelig grad til det, det indeholder«, siger Gunnar B. Knudsen om det fyrværkeri, man får i de godkendte butikker.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com