Lørdagsliv trodsede kulden og mørket og gik en tur sammen med 20 andre nysgerrige i Rude Skov i Nordsjælland.

Klokken er tæt på 22. Det regner. Det er mørkt og koldt. Farverige skær fra fjernsyn oplyser vinduerne i husene på vejen, og brændeovnsrøgen danser over tagene. En typisk dansk vinteraften, hvor de fleste holder sig inden døre.

Men ikke de 20 personer, som har klædt sig godt på og er mødt op ved Naturskolen i Rude Skov i Birkerød nord for København.

På tur med skovfogden
Her møder vi skovfoged og naturvejleder Torben Hoch fra Skov- og Naturstyrelsen. Han har indbudt til en gratis guidet nattur i skoven i den lokale ugeavis og er selv overrasket over det flotte fremmøde i det ubarmhjertige vejr.

»Og hvorfor står vi så her«, spørger han og leverer selv svaret:

»Skov- og Naturstyrelsen vil gerne vise naturen i alle dens facetter. Der er jo fri adgang til statens skove døgnet rundt, og vi vil gerne bidrage til, at flere bliver trygge ved at færdes i naturen om natten«.

Dertil kommer et par lokale trumfer: Torben Hoch, som har Rude Skov som en del af sit arbejdsområde, håber, at vi kommer til at høre natugler og se råvildt og måske også ræve, som ellers har været noget nær udryddet i området på grund af sygdommen skab.

Lys  i mørket. Store lygter lyser op i udkanten af Rude Skov. Længere inde i skoven vænner øjnene sig hurtigt til mørket. Adskillige deltagere har medbragt lommelygter på natturen, men de kommer ikke i brug.
Flittig rævefærdsel
»Vi ser stadig flere og sunde ræve her. Sidste år var der masser af frø i skoven. Det gav et godt museår, og så er det godt at være ræv«, forklarer Torben Hoch.

Turdeltagerne fra lokalområdet kan da også rapportere om flittig rævefærdsel i og omkring haverne.

De lokale er i overtal på turen, men der er også deltagere, som er kommet kørende fra Roskilde for at opleve skoven by night. Mange har medbragt lygter, men Torben Hoch opfordrer os til at holde dem slukket, medmindre vi falder eller taber noget i sneen.

LÆS OGSÅ Naturens tegn og sprog

Natuglens kurmageri
Netop sneen er med til at oplyse skoven, og øjnene vænner sig desuden hurtigt til mørket. Få minutter efter turens start kan vi sagtens orientere os og spejde efter den natugle af hankøn, som kalder på en hun og fortæller andre hanner, at han regerer her. Og der er tilsyneladende gevinst: En hun svarer ham med sagte pip.

Vi må dog nøjes med lydsiden af kurmageriet, og efter en besked om ikke selv at larme for meget vandrer vi knagende videre hen over det tunge snelag på stierne.

Sultne dyr
Vi nærmer os en tykning i skoven, hvor Torben Hoch er overbevist om, at der er råvildt. Han går gennem terrænet og forsøger at få dem op til ære for gæsterne på natudflugt. Vi ser dog kun et par skovduer, som letter.

»Det er nu heller ikke videre pædagogisk at jage vildtet op. De har en hård vinter. Det er svært for dem at finde føde, og de skal spare på energien«, erkender Torben Hoch.

De lokale turdeltagere kan da også bekræfte, at dyrene meget gerne går på besøg i haverne og guffer løs af æbler og planteskoleplanter, som er fulde af næring.

200 vilde dyr
»Se, her er rigtig meget ’fod’«, siger Torben Hoch og peger på et område med vildtspor og bortskrabet sne. De 100 år gamle bøgetræer i området kaster masser af frø, og det er dem, de sultne dyr skraber efter.

Torben Hoch skønner, at der er omkring 200 stykker råvildt i Rude Skov, som breder sig over 600 hektar – svarende til 1.200 fodboldbaner.

Skoven var i mange år kongeligt spisekammer. Her havde man jagter, og på Christian IV’s tid blev der anlagt dæmninger og kanaler, som forbandt de mange karpedamme i skoven.

»Mange af dem tørrede siden ud og blev beplantet, men nu skal en række naturgenopretningsprojekter være med til at sikre et mere varieret liv i skoven. Flere områder er allerede sat under vand, og andre følger«.

Undgå dødishuller
»Pas på her«, advarer han, da vi nærmer os et af skovens dødishuller, som bestemt ikke er tørret ud. De cirka 20 søer og damme er skabt af kæmpeisklumper fra den sidste istid. De er meget dybe og har lumske, stejle kanter. Pludselig er der bare vand og tre meter til bunden.

»En rytter mistede sin hest i sådan et hul, og andre har kun lige nået at blive reddet op. Der var f.eks. en lærer, som røg i vandet, netop da han ville advare sine elever om de stejle sider«, fortæller Torben Hoch.

LÆS ARTIKEL Sådan bliver du klar til skovtur på mountainbike

Uhyggelige historier fortælles
Vi er nu så trygge ved skoven, at han vover at tage fat på nogle af de mere uhyggelige historier, som området har lagt kulisser til. F.eks. den om tjeneren, som skulle fragte herremandens pengekiste gennem skoven og blev slået ihjel af røvere.

Dertil kommer de livlige overleveringer om trolde og uvæsener, som er vokset frem i fantasien hos de mange, som før i tiden var tvunget til at færdes til fods gennem skoven ved nattetide på vej hjem fra job eller visit hos en kæreste.

Vi strejfer også ulven, som måske, måske ikke færdes i Sønderjylland igen.

»Vi har faktisk fået meldinger fra folk, som mener, at de har set en ulv her i Nordsjælland. Det tror vi dog ikke på – Sjælland er jo en ø, og hvordan skulle den komme her?«.

Overnatning i skoven
Inde mellem træerne får vi øje på et stort telt. Torben Hoch byder os alle ind i varmen, hvor en gryde med vand simrer over et bål midt i teltet. Det tilhører Naturskolen i skoven, men alle kan bestille det til låns – også til overnatning.

Torben Hoch fortæller om flere andre muligheder for dem, som vil tilbringe hele natten i skoven. Der er både primitive overnatningspladser og shelters af træ til rådighed. Denne nat tager alle dog hjem igen, da klokken nærmer sig midnat, men flere har fået mod på at tage i skoven om natten igen.

LÆS ARTIKEL Byg din egen hemmelige hule

»Det er sjovt at være ude i skoven i mørke«, siger 11-årige Andreas Emil Holm, som fik overtalt sin far, Arne Holm, til at tage med på turen. De er begge friske på at prøve igen, også selv om det nok bliver hårdt at komme af sted til skole næste morgen klokken 8.

Altid sjovt i skoven
»Jeg vil gerne ud og mærke naturen om natten her om vinteren«, fortæller Solveig Lorentzen, som er opvokset på landet og ikke det mindste bange for at færdes i skoven i mørke.

»Men det kan være svært at orientere sig, hvis man ikke kender området godt«, tilføjer hun, da vi siger farvel og takker Torben Hoch for at have bragt os sikkert tilbage til turens udgangspunkt igen.

På vejen tilbage forekommer indendørshyggen knap så misundelsesværdig som for to timer siden. For som Povl Kjøller sang: »Der er så fuld af sjov inde i en skov«. Også om natten og i regnvejr.

LÆS ARTIKEL Dyrt regntøj holder dig bedst tør