Annonce
Vi guider 23. okt. 2009 KL. 13.33

Vi guider 8 veje til bedre kemi i barndommen

Børn udsættes for alt for mange skadelige stoffer. Få Miljøstyrelsens råd og skån dit barn for uheldig kemi hjemme og ude.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Med otte gode råd fra miljøstyrelsen kan du selv gøre meget for at minimere de forskellige former for skadelig kemi, som blandt andet børn udsættes for hver dag.

Især for de små børn er det vigtigt at undgå denne cocktail af stoffer, som vi endnu ikke til fulde kender konsekvenserne af.

LÆS ARTIKELKemisk cocktail ødelægger sædkvaliteten

Læs her, og brug de gode råd til at justere lidt på hverdagen - alle små fremskridt tæller.

1: Sørg for et godt indeklima - luft ud og gør rent
Toårige elsker opholder sig indendørs det meste af tiden i løbet af et døgn. De roder på gulvet og putter ting i munden. Men der kan være hormonforstyrrende stoffer i støvet. De stammer blandt andet fra computere, tv, spillekonsoller og anden forbrugerelektronik samt fra møbler, tæpper eller legeteltet.

Skab et bedre indeklima, så holder du eventuelle skadelige stoffer væk. Luft grundigt ud to gange om dagen, gør rent en gang om ugen, støv elektroniske produkter af, og sluk dem, når de ikke er i brug. Læg nye produkter til udluftning udenfor, hvis de lugter kemisk, og imprægner også de nye sko udenfor. Læs mere om godt indeklima her

LÆS ARTIKELNy indeklimastandard skal øge sundhed

2: Server varieret mad, og brug egnet køkkengrej
Selv om spaghetti med kødsovs er en sikker vinder hos den toårige, er det vigtigt at børnene spiser varieret mad. En del af børnenes indtag af hormonforstyrrende stoffer kommer nemlig fra fødevarer, som kan indeholde små mængder kemiske stoffer, der stammer fra miljøet, emballagen eller produktionen af fødevaren.

Når du laver mad, skal du altid bruge emballage, service og køkkenredskaber, der er beregnet til madvarer. Se efter glas- og gaffelsymbolet , som viser, at produktet overholder reglerne for fødevarekontaktmaterialer, og følg brugsanvisningen. Og husk at vaske alle ting, før de tages i brug første gang, også spiseunderlaget og hagesmækken.

Læs om kemiske forureninger af maden

3: Køb Svanemærkede plejeprodukter
Fugtighedscremer, solcremer, sæbe og shampoo kan indeholde butyl- og propylparaben. Disse stoffer kan udgøre en risiko for små børn.
Den letteste måde at undgå de uheldige stoffer er at vælge produkter, der er mærket med det nordiske miljømærke Svanen. Alternativt kan du se efter i indholdsdeklarationen, om produktet indeholder de to parabener. Kig efter navnene butylparaben eller propylparaben.

Læs mere om Svanen og få en liste over produkter, der er mærket med miljømærkerne Svanen eller Blomsten .

PRINT UD OG GEMListe over farlig kemi

4: Køb plejeprodukter uden parfume
Undgå dufte til små børn. Parfume kan give allergiske reaktioner i form af kløe, udslæt eller generet vejrtrækning. Hvis dit barn først bliver allergisk, går allergien ikke væk igen. Undgå cremer, sæbe og shampoo, hvor der står 'parfum', 'aroma' eller 'fragrance' i indholdsdeklarationen. Det er ikke nogen garanti at kigge efter naturlige eller økologiske duftstoffer. De kan være lige så allergifremkaldende som de kemisk fremstillede.

Svanemærkede plejeprodukter til babyer er uparfumerede, men vær opmærksom på, at andre miljømærkede produkter kan indeholde parfume, hvis de ikke er specifikt beregnet til babyer.

TJEK Undgå kemien på dine børns hud

5: Undgå de farligste ftalater
Prøv at styre uden om plasticprodukter med blødgørere, for små børn har det med at sutte og smage på alt. Det kan for eksempel være bliver badeforhænget, letvægtstræskoen, madkassen, det flotte tryk på nattøjet og så videre.

Hormonforstyrrende ftalater er forbudt i legetøj og småbørnsartikler. Men de kan stadig findes i en række andre produkter. Der kan være ftalater i bløde plastprodukter og i tøj med PVC-tryk. Nogle er hormonforstyrrende, andre er mistænkt for at være hormonforstyrrende, mens andre igen ikke har vist hormonforstyrrende effekter. Gå uden om de fire, der har navnene DEHP, DBP, DIBP og BBP. De findes primært i blød PVC, men der findes også blød PVC uden ftalater.

Hvis madkassen eller drikkedunken lugter kemisk efter vask, kan du anmelde det til din lokale fødevareregion. Få også Miljøstyrelsens tips om gummistøvler og tøj.

GUIDEBegræns farlig kemi i hjemmet

6: Vask nye produkter før brug
Nyt tøj, sengetøj og håndklæder kan indeholde kemiske stoffer, som dit barn kan optage gennem huden. Men hvis du vasker sengetøj, tøj og legetøj af stof og plast før brug, mindsker du indholdet af eventuelle kemikalierester. Husk altid at følge vaskeanvisningen.

Når du vasker legetøjet, skal du kun vaske overfladen eller følge vaskeanvisningen, hvis der følger en med. Hvis du vasker legetøj i vaskemaskinen eller i opvaskemaskinen, kan du risikere, at det går i stykker.

Nye sutter skal koges og skylles før brug.

7: Smid gammelt blødt plastlegetøj ud
Mors gamle dukke, legepladsens bolde og storebrors dinosaurusser holder sig måske godt og er stadig sjovt at lege med. Men hvis det gamle legetøj er lavet af blød plast, er der risiko for, at det indeholder fire hormonforstyrrende ftalater, som du bør gå uden om. Det drejer sig om ftalaterne DEHP, DBP, DIBP og BBP.

Siden 1999 har Danmark haft et forbud mod hormonforstyrrende ftalater i legetøj og småbørnsartikler til børn under tre år. Og i 2007 blev der i hele EU indført forbud mod hormonforstyrrende ftalater i alt legetøj og småbørnsartikler til børn op til 14 år.

Sørg for at kassere blødt legetøj af plast til børn under tre år, hvis det er købt før 1999. Det er nemlig denne aldersgruppe, der putter ting i munden. Legetøj skal afleveres på genbrugsstationen, som sørger for en forsvarlig håndtering af affaldet.

Det er også vigtigt, at lillebror eller søster ikke sutter på de større børns legetøj.

Læs mere i Miljøstyrelsens grønne tips om legetøj

8: Køb CE-mærket og uparfumeret legetøj
Legetøj er en kilde til glæde, tryghed og læring. Men børn læser ikke brugsanvisninger, og de bruger ikke altid helt legetøjet, som det var tænkt. Fingermalingen og modellervoksen kommer i munden, og bamsen bliver tygget på. Derfor er det vigtigt, at legetøjet er i orden.

Alt legetøj til børn under 14 år skal CE-mærkes. Det betyder, at legetøjet er produceret efter EU's legetøjsregler. Det er virksomheden, der alene har ansvaret for, at legetøjet rent faktisk følger reglerne. Produkter, der ikke er CE-mærket som legetøj, er altså ikke produceret til børn og overholder ikke nødvendigvis EU's krav til legetøj

Du bør også købe uparfumeret legetøj, da mange parfumestoffer er allergifremkaldende.

Hold dit barn under opsyn, når det leger med kemisk legetøj, som fingermaling, anden maling og lim. Børnene bør ikke putte legetøjet i munden, og fingrene skal vaskes grundigt efter leg. Når du køber fingermaling og andet kemisk legetøj, så køb uden stofferne butyl- og propylparaben. På fingermalingsbeholderen vil disse stoffer være angivet med navn eller som E216 og E217.

Læs mere om mærkning af produkter til børn.

Kilde:: Miljøstyrelsen

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com