Annonce
Vi guider 27. jun. 2010 KL. 06.00

Vi guider Vandhunde og jernmænd mødes

I stiv kuling og koldt vand kræver det overvindelse at trække i våddragten.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Se mere

Find flere svømmearrangementer på www.openwater.dk .

Find triatlonstævner på. www.dtrif.dk. Køb startnumre til den korte motionstriatlon i København 13. august og til Christiansborg Rundt på politiken.dk/plus (under ’arrangementer’ og ’motion’).

Udlejning af våddragter på www.vandsportogtriatlon.dk (priser fra 150 kroner/køb af dragt koster fra 1.300 kroner).

Flere gode råd nederst i artiklen.

Open water kaldes det, eller åbent vand på dansk, når man siger nej til svømmehallen med klor, striber på bunden og stramt Speedo-badetøj.

Og ja til masser af dønninger, våddragt og kammeratskab.

Open water er i fremgang, fordi det byder på naturoplevelser og en meget længere badesæson – qua dragtens isolerende egenskaber – og fordi sportsgrenen lægger op til fællesskab i stedet for ensom banesvømning.

Og så kan open water bruges som en svømmeoplevelse, et motionsstævne eller som starten på en triatlon.

Men selvfølgelig skal man lige over den hurdle, det er at hoppe ud i mørkt, koldt vand, der ikke lugter af klor.

Velklædt.  Den ærmeløse dragt med korte ben er bedst til brystsvømning. Lange ærmer og bukser er bedre til crawl, men giver for meget opdrift til benene ved brystsvømning.Derfor har Dansk Svømmeunion arrangeret testsvømning i Furesøen for begyndere og mere erfarne svømmere og triatleter.

Målet er at give folk mod på Christiansborg Rundt (2 km i kanalerne 28. august) og at give nye triatleter lejlighed til at lufte neoprendragten før Challenge Copenhagen (3,8 km ved Amager Strand 15. august).

»Jeg har svømmet rigtig meget. Men det blev lidt kedeligt at piske baner i timevis i svømmehallen. Så nu er vi nogle veninder, der sms’er sammen og mødes og svømmer, når vi kan få passet det ind. For man svømmer aldrig open water alene«.

Det siger Lena Petersen fra Odense, der hjemmevant begiver sig ud på den glatte pontonbro for at hoppe i den vindblæste Furesø.

Nye badegæster
Lidt mindre kæk er Karin Jørgensen, der står og fryser sammen med sin bror, begge med stramme lyserøde badehætter.

»Vi havde set fotos fra Christiansborg Rundt sidste år, og så fik jeg lokket min bror med på, at det skal vi altså bare prøve. Det er en unik oplevelse – at svømme gennem byens kanaler – en fed udfordring, som jeg godt vil kunne sige, at jeg har gennemført bagefter«.

JERNMAND.  Danmarks dygtigste triatlet, Rasmus Henning, står klar med gode råd. Han var elitesvømmer, men er vild med den ubekendte faktor, som naturen udgør ved udendørs sport. Instruktøren fra Haslev Svømmeklub, Leon Jørgensen, lokker de lyserøde hætter ned i vandet i den lave ende inde bag pontonbroerne. De skal stille og roligt vænne sig til temperaturen og få lidt vand på brystet og ind i dragten.

De former en rundkreds og lægger sig roligt baglæns ned og ender med at duve med bare tæer i overfladen på grund af dragternes opdrift – lidt ligesom gigtpatienter i saltvandet i Det Døde Hav.

»Man skal endelig ikke bare kaste sig ud i det. Mærk vandet, og få trygheden, før du begynder at svømme. Ellers hamrer pulsen op, og du kan få lidt stress«, siger han.

Dansk Svømmeunion har hyret en snes instruktører og livreddere til dette arrangement med 70 deltagere, der skal introduceres til åbent vand.

Tatovering på læggen
Ved Furesøens bred møder de også en af Danmarks allerdygtigste sportsfolk, triatleten Rasmus Henning, der sidste år blev nummer 5 ved den oprindelige ironmankonkurrence i Hawaii, og som i år går efter at vinde den igen.

Derfor har også rigtig mange triatleter med stålsat blik og egen våddragt fundet frem til Furesøen og testsvømningen. Flere af dem har tatoveret et logo-M på deres læg eller skulder, som et tegn på, at de, ligesom Rasmus Henning, har gennemført den originale ironman i Hawaii.

Men også blandt triatleterne er der debutanter, der ikke er helt stolte ved tanken om 3,8 km i havet.

Man  skal op og finde et pejlepunkt med jævne mellemrum. Ellers ender man med at svømme i siksak.På pontonbroen står Martin Sonne på 34 år, en lidt forfrossen kommende jernmand. En af dem, der i et letsindigt øjeblik har påstået over for sine tre gode venner, at han da sagtens kan gennemføre en fuld triatlon i København til august.

»At cykle 180 km og løbe en maraton skal jeg nok klare. Svømningen bliver mit problem«, siger han tænderklaprende, da han er kommet op på det tørre efter at have svømmet den 500 meter lange testbane.

Er du klar over, at du om to måneder skal svømme syv gange så langt?

14  GRADER. Det er klart, at man tøver med at smide tørklædet og kaste sig i Furesøens blå-grøn-grumsede vand, der kun er 14 grader varmt. Eller skulle vi sige koldt.»Det var ikke pænt sagt«, svarer Martin Sonne.

Men mindre end jernmand kan også gøre det. Man behøver ikke at kunne svømme mere end 500 meter i åbent vand for at være med i Christiansborg Rundt i år.

Svømmeunionen har nemlig fået vandrensningsfirmaet Krüger til at sponsere en 4 x 500 meter firmastafet – en slags DHL-motionsløb på vand.

Og så står Palle Mølbak klar på kajen med udlejning af våddragter, så man ikke behøver at investere til at begynde med. Men husk at reservere, for sidste år var der 1.000 svømmere i kanalerne.

7 gode råd om svømning i åbent vand

1. Du skal mosle derudad med en hurtig kadence. »Ikke lange, fine tag, hvor man ?kæler for vandet?«.

2. Hold øje med retningen; kig op for hvert 4., 6. eller 8. armtag. »Øv dig i at finde pejlepunkter, når du træner i svømmehallen«.

3. Kompenser for strømmen; læg kursen, så du kompenserer for afdriften. »Jo dårligere svømmer du er, des vigtigere er det«.

4. Crawl, hvis du kan, det er langt det mest effektive. »Men det er helt fint med variation, hvis du bliver træt«.

5. Brug våddragt. Den holder på varmen, giver dig opdrift og hjælper på farten. »Og så er det en ekstra sikkerhed, fordi du ikke kan synke«.

6. Store briller giver et bedre udsyn ved udendørs svømning, hvor det er vigtigt, at man kan orientere sig.

7. Vælg briller med en blød kant, så det ikke gør lige så ondt at blive ramt af en anden svømmers fod eller arm.

Kilde: triatleten Rasmus Henning

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com