Selv i vinterens hårdeste frost og snestorm rykkede Valbyløberne i København ud. Og det fik Ann Ottesen med. Hun bruger det sociale netværk i løbeklubben til at holde fast i træningen frem mod maratonløbet i København i maj.

»Jeg har altid tænkt, at en løbeklub ikke var noget for mig. Jeg vil gerne kunne løbe i fred og puste og pruste. Men nu kan jeg mærke, at det giver energi, at de andre også pruster – og så bliver jeg udfordret og presser mig selv lidt mere«, siger Ann Ottesen fra Valby, der er 36 år og arbejder på kontor.

Ann mødes nu søndage, tirsdage og torsdage med Valbyløberne, en lille lokal løbeklub med omkring 60 medlemmer, foran Prøvehallen tæt ved Valby Station.

SE Valbyløbernes hjemmeside(eksternt link)

Her varmer de lidt op, inden flokken bevæger sig i trafiksikre pangfarver som en rødblinkende, reflekterende gul orm op gennem Valby Langgade med kurs mod Vestre Kirkegård, hvor de ofte træner i intervaller.

Ann Ottesens løbekarriere begyndte lidt tilfældigt for seks år siden, da hun skulle tabe sig »en masse kilo«. Det blev til 13,5 kg og et Alt for Damerne-løb.

»Så fik jeg smag for det. Da jeg havde løbet 5 km, tænkte jeg, at man da også lige kunne prøve 10 km. Nu har jeg så løbet 6-7 halvmaraton – og var med til Broløbet over Øresund i år. Det var en stor oplevelse«.

Men det største løb af dem alle – maratondistancen – havde Ann nu egentlig aldrig tænkt skulle være en del af hendes liv.

Sagde ja i kådhed
»Så havde jeg kontakt med en bekendt over Facebook, som foreslog, at vi også løb maraton. Og jeg kom til at sige ja i begejstring over stemningen ved Broløbet«.

Ann Ottesen kan dog godt mærke, at hun har brug for noget støtte og opbakning for at komme helt i mål, når det gælder Copenhagen Marathon til maj.

»Derfor fandt jeg løbeklubben. Her får jeg lavet intervaltræningen, det er jeg ikke god til at gøre alene. Der er altid en, der tager kontrollen og siger »skal vi tage bakken en gang til«. Og så siger man »jaaa!«. Selv om man ellers ikke ville gøre det alene«.

LÆS ARTIKEL Løbere bør styrketræne efter vinterpausen

Første lørdag i december, hvor snestormen rasede over Danmark, var Ann Ottesen ude med Valbyløberne, noget, hun aldrig ville have gjort alene i sådan et vejr.

»Man vil helst ikke være en kylling, hvis man har sagt, man kommer. Jeg er meget hurtigt kommet til at føle mig hjemme i klubben. Jeg var også med til julefrokosten ... det er jo også det sociale«.

Som hendes nye løbeveninde Susanne Nielsen udtrykker det på vej op ad bakken ved Carlsbergbroen:

»Vi er faktisk en stor løbefamilie«.

Plads og opmuntring
Susanne hørte om Ann Ottesens maratonplaner ved julefrokosten, og hun har allerede hjulpet Ann med at lægge program for træningen, og hun vil gerne, for det er et af principperne. Man hjælper hinanden. Ann forklarer:

»De er gode til at motivere dem, der ikke kan følge med. Nogle af de hurtige løber så tilbage og henter de langsomme eller kommer med opmuntringer. Eller giver måske lige en hånd i ryggen på vej op ad bakken. Jeg er simpelthen overvældet over den positive stemning og team-ånd«.

LÆS ARTIKEL Løbeklub er klar med Maraton-mellemtider

Ann Ottesen er ikke i tvivl om, at det hjælper på hendes motivation. Og hun glæder sig til at få selskab på de rigtig lange træningsture.

LÆS ARTIKEL Rift om unikke motionsløb

»Vi hiver hinanden op. Man sender lige en besked på Facebook: »Glæder mig til at løbe i aften«. Eller hvis man er nødt til at droppe den tidlige træning lørdag morgen, kan man spørge: »Er er nogen, der er friske på at løbe kl. 13 i stedet?«. Det fungerer rigtig fint«.

Så man kan sige, at Ann Ottesens træning begynder allerede hjemme ved computeren. For her kan hun love sig selv og de andre, at i dag skal den have en skalle.

»Og så bruger jeg Facebook, når jeg skal bekende, at jeg desværre ikke kom af sted i dag«, indrømmer Ann Ottesen.