Annonce
Annonce
Guides 12. aug. 2011 KL. 08.17

Guides Gennemfør din jernmand i bedste stil

Læs de gode deltagerråd til optakten og alle tre dicipliner til Copenhagen Challenge.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Guides
  1. Jernmand-tips til at gennemføre de 3,8 kilometer svømning

    Her er fire tips til, hvordan du gennemfører svømningen i bedste stil. Se flere detaljer

  2. Jernmand-tips til de 180 kilometer i cykelsadlen
  3. Jernmand-tips: Sådan klarer du bedst 42,195 km maraton
Se alle guider

FØR LØBET

1. Vær i god tid
Gør alting i overdrevent god tid. Undgå alle former for stress.

Din krop er spændt op til løbet, og din lunte er naturligt kortere end normalt. Gør din cykel med flasker, energigeler og punkteringsgrej klar derhjemme senest to dage før.

Test det hele igennem på en kort rolig cykeltur. Hvis der skulle opstå problemer, har du brug for en dag til at få dem løst i ro og mag.

2. Hold dig i gang med let svømning
Tag ud til starten i Amager Strandpark enten fredag eller lørdag, og svøm let på ruten. Det giver tryghed og en god fornemmelse i maven at have svømmet ruten tæt på start med våddragt på.

3. Intet skal være nyt for dig
Gør ikke noget nyt på konkurrencedagen. Hold dig til det, du ved fungerer.

LÆS ARTIKELJernmand-tips til at gennemføre de 3,8 kilometer svømning

4. Det skal være simpelt
Gør alting simpelt. Det er nemt at overkomplicere, men det koster kun stressenergi.

Sig til dig selv, at du har gjort alt, hvad du kunne, for at stå så optimalt forberedt som muligt, og det er ikke nu, du skal begynde at tvivle.

5. Tag et mentalt billede af skiftezonen
Det sidste, du gør, inden du forlader skiftezonen, er at tage et mentalt billede af, hvor de vigtige steder er placeret.

Du skal have styr på, hvor din skiftepose hænger, hvor omklædningsteltet står, hvordan vejen går derfra og til din cykel, og endelig vejen ud af skiftezonen.

6. Tørt tøj i skifteposen
Placér lidt tørt tøj i begge dine skifteposer i tilfælde af regnvejr undervejs.

LÆS ARTIKELJernmand-tips: Sådan klarer du bedst 42,195 km maraton

7. Glem ikke solcreme!
Husk at smøre dig med solcreme. Din ryg vil være meget udsat for solens stråler i løbet af dagen, og det kan blive meget smertefuldt efter løbet.

8. En rolig morgen
Sørg for at have så lidt at lave om morgenen som muligt.

Du skal bare ned i skiftezonen, placere dine dunke, pumpe dine dæk op og aflevere dine skiftezoneposer til brug resten af dagen. Og så skal du ellers slappe af og nyde den helt unikke atmosfære, der hersker i skiftezonen.

LÆS ARTIKELJernmand-tips til at gennemføre de 3,8 kilometer svømning

9. Glem din tid
Triatlon handler om personlig udvikling og drømme.

Glem alt om sluttider og fokuser på processen, du skal igennem for at nå frem til målstregen. Så kommer den gode tid ofte af sig selv.