Annonce
Vi guider 30. sep. 2009 KL. 11.32

Vi guider Varm op til skiferien på inliners

Bliv en skihaj og få færre skader. Få de gode råd om at starte skitræning fra en af Danmarks dygtigste skiinstruktører.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Flyvefærdigheder. Frederik Darré Haahr, Pernille Stephansen, Camilla Dall-Jepsen og Bastian Gaardahl i formationsflyvning bag Nikolaj Smedegaard på Sydfyn inden afgangen til Hintertux-gletsjeren i Østrig. - Foto: Martin Lehmann

Flyvefærdigheder. Frederik Darré Haahr, Pernille Stephansen, Camilla Dall-Jepsen og Bastian Gaardahl i formationsflyvning bag Nikolaj Smedegaard på Sydfyn inden afgangen til Hintertux-gletsjeren i Østrig. - Foto: Martin Lehmann

Med Smedegaard

Få fif og fiduser til et bedre skiløb, og glem ikke, at det handler om træning. Nikolaj Smedegaard ? leder af skiuddannelsen på Højskolen i Oure, viser vej til større glæde i sneen.

Smedegaard er 48 år, cand.scient. i geografi og idræt. Han har 300 uger på ski og har verdens højeste skiuddannelse, Euro ski pro ? hvilket betyder, at han uddanner de professionelle danske instruktører ? og må køre offpiste med grupper stort set overalt i verden. Desuden har han været på det danske demo-skihold i mange år.

Han anbefaler også mountainbike som skitræning ? især for piger.

Brug 3-4 måneder på at blive klar til ski. Og køb dig et par inliners – de er på udsalg nu.

Så kontant lyder et par af de gode råd fra Nikolaj Smedegaard, der underviser skieleverne på Højskolen i Oure.

Og de omsætter allerede rådene til praksis på asfaltvejene ved Oure. Nederst i artiklen kan du se hvilke øvelser, der styrker din performance på skibakken.

5 ugers skitræning
Fire højskoleelever fra Oure er i gang med de første 5 ugers træning, inden de skal til gletsjeren i Hintertux og prøve sneen for første gang.

Inlinerskøjter har den samme vægtoverføring, som man kender fra ski, hvor man hele tiden belaster den yderste ski/skøjte. Man bliver bevidst om at arbejde nede i anklerne og have kroppen i den rigtige position. Og så er det enorm god træning at køre op ad bakke.

»Der er en super overførelsesværdi fra inliners til ski. Vi har statistisk set langt færre knæskader, end skituristerne har. Det er, fordi de unge her er ordentligt forberedt«, siger Nikolaj Smedegaard, der underviser skieleverne på Højskolen i Oure.

LÆS ARTIKELTræn dine skievner på mountainbike

Målet er, at de inden jul bliver Basic Ski Instructors (BSI), det første trin på skilærernes rangstige, hvorefter de skal i praktik hos vintergæsterne i Wagrain, Østrig.

Men inden de kan komme på sne i Alperne, skal der trænes og trænes.

Først og fremmest almindeligt kondiløb, inliners og skiorienteret styrketræning. Og så lidt mountainbike for at se frygten i øjnene.

Muskler tager måneder
»Mange tror, at seks uger kan gøre det. Men det tager seks uger alene at få koordinationen i orden og at få musklerne til at reagere bedre på nervesignalerne. Skal du have egentlig muskeltilvækst, så taler vi nærmere om tre måneder«, siger Nikolaj Smedegaard, der er Euro ski pro, en af verdens højeste skiuddannelser.

»Rigtig mange definerer sig selv som skiløbere, fordi de er på ski 1-2 uger om året. Brug dog det som en motivation til efterårets træning. Og så ind i et seriøst forløb – hvor dagene på ski er målet i det fjerne«, siger Nikolaj Smedegaard.

LÆS ARTIKELTræn op til skiferien på rullebånd

»Jeg synes, folk undervurderer, hvor meget de kan få ud af at gå ind i et seriøst forløb. Eliten gør det hele tiden. Almindelige mennesker har faktisk også brug for det. At træne og skille deres bevægelser ad. I stedet for bare at vælte ned ad bakkerne i uge 7«.

Inlinerskøjter er genial træning. Ud over at man overfører vægt på samme måde som på ski, kan man træne kortsving og lange runde storslalomsving. Og man får styr på sin position.

Så altså. Tag brodden af frygten og af muskeltrætheden.

LÆS ARTIKELFå en OL-vinder som skilærer

Gå i gang nu.

Tre råd til inlinertræningen


1. Positionen
Vær opmærksom på, om du har en god ’ski’-position. Stå ind over skøjterne, brystet er lidt fremme, armene er fremad, let bukkede i albuerne. Knæk fremad i hoften, bløde knæ.

2. Små sving
På en ikke for stejl bakke kan du træne kortsving med små aktive vip med anklerne, mens begge skøjter bliver i asfalten. Det får ankelleddet til at vågne, og det har skiløbere brug for – også selv om man bliver spændt fast i støvler.


3. Store sving
På en lidt stejlere bakke kan du lave store og bløde sving, hvor du kan mærke et effektivt kanttryk – til forskel fra det rutsj, man ofte laver på ski. Tænk over at bevare en rolig overkrop, der hele tiden sigter mod bunden af bakken, og hold hoften ind mod svinget.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com