I den forgangne uge blev der i medierne sat fokus på arv og miljø med ordene ’Er du til æble eller pære?

Spørgsmålet gik på, om fedtet overvejende fordeler sig på maven eller på hofte, balder og lår.

Anledningen var en imponerende undersøgelse, der har studeret dna-profiler fra 190.000 mennesker. Nyheden er, at variationer i 13 konkrete genregioner har betydning for, om vi udvikler pære- eller æbleform.

Ved æbleform, også kaldet bugfedme, sidder fedtet inde mellem de indre organer. Organfedtet udskiller nogle betændelsesstoffer, som blandt andet øger risikoen for blodpropper, hvilket er en væsentlig grund til, at det er særdeles uhensigtsmæssigt at have et stort taljemål. Det gælder, uanset om man er normalvægtig eller overvægtig.

LÆS OGSÅKvindesygdom skyldes ofte kvindernes livsstil

Fedtet, der sidder lige under huden, det såkaldt subkutane fedt, sidder til gengæld der, hvor fedtet skal. Hos kvinder sætter fedtet sig især på hofterne og på bagdelen. Og i hvert fald for kvinders vedkommende er det ligefrem bedre at have nogle gode fedtdepoter på balder, hofter og lår end at have facon som en bønnestage. Kvinder med pæreform har mindre risiko for hjerte-kar-sygdom end kvinder uden former.

Passiv livsstil påvirker
Det er rigtig spændende, at man nu har identificeret nogle variationer i vores arvemateriale, der kan fortælle, om vi er mere eller mindre disponerede for æble- eller pærefacon. Men arveligheden forklarer ikke alt. Man kan i høj grad selv være med til at styre mængden af organfedt.

For at undersøge, hvordan en passiv livsstil påvirker helbredet, udførte vi for nogle år siden et forsøg i laboratoriet. Vi bad nogle raske unge mænd om at have en passiv livsstil i 14 dage. De plejede at gå 10.000 skridt om dagen, men måtte nu kun gå 1.500 skridt daglig. De skulle ikke ændre på kosten.

LÆS OGSÅUnge mænds usunde vaner giver dem blodpropper

Overraskende nok fandt vi, at forsøgspersonerne i gennemsnit tabte 1,2 kg i kropsvægt, men det var muskelmasse, de tabte. Vi foretog også en MR-skanning for at se, om de havde fedt omkring de indre organer.

Inden forsøget, mens de var aktive, havde forsøgspersonerne næsten intet synligt fedt omkring de indre organer, men efter 14 dage med inaktivitet var det tydeligt at se på skanningsbillederne, at de havde fået væsentlig mere organfedt.

Samtidig kunne vi vise, at forsøgspersonerne var blevet dårligere til at forbrænde fedt og omsætte sukker, så resultaterne fortæller altså, at en fysisk inaktiv livsstil medfører ophobning af organfedt og et svækket stofskifte.

Kig på dine gener
Hvis man udfører træningsstudier, finder man det modsatte. Personer, der udfører progressiv udholdenhedstræning eller styrketræning i 3 måneder, opnår en reduktion i mængden af organfedt. Det sker vel at mærke også hos personer, der ikke taber sig i vægt i forbindelse med træningen.

LÆS OGSÅKlarlunds brevkasse: Er lidt motion bedre end ingen motion?

Hvis du synes, der er mange tykke maver i lige netop din kære familie, så betyder det ikke, at du nødvendigvis selv vil udvikle æblefacon. Det betyder imidlertid, at du er i øget risiko for, at fedtet sætter sig omkring de indre organer, hvis du ikke sørger for at være fysisk aktiv i dagligdagen.

Hvis du omvendt hører til i en familie af brede hofter og store balder, så er risikoen for at udvikle bugfedt mindre, men derfor kan du alligevel ikke bare smide dig på sofaen. For daglig fysisk aktivitet forebygger også type 2-diabetes, visse kræftformer og demens. Men disse effekter er styret af andre gener end dem, der styrer kropsfaconen, så her er du ikke nødvendigvis beskyttet af klanens gener.

LÆS OGSÅHold taljen slank - og kræften fra livet

I de kommende år vil funktionen af flere og flere gener blive klarlagt. Vi vil forstå mere. Og vi vil måske blive i stand til at individualisere råd om kost og motion. Men sandheden er, at det i høj grad er livsstilen, der afgør, om vores arvelige egenskaber kommer til udtryk eller ej.

Modtag aktuelle guides og nyheder om penge, sundhed og meget mere med Tjek.dks nyhedsbrev.