Annonce
Vi guider 23. jun. 2011 KL. 11.07

Vi guider Mand: Sådan bliver du lækker i en fart

Lær enkle daglige rutiner, og slip af med barberingsgener, uren hud og uønsket hårvækst.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Hudpleje skal være noget hurtigt, nemt og effektivt hvis man spørger de fleste mænd.

I sidste uge var der øget fokus på mændenes sundhed på grund af den internationale Men's Health Week. I denne uge slår vi et slag for udseendet.

Tjek har talt med Marie Reuss, der er indehaver af hudplejeklinikken Men's Room og samlet en masse gode tips til hudpleje, hårfjerning m.m.

De fleste mænd har, i modsætning til kvinder, ingen indlært viden om hudpleje. De møder ikke de gode råd i magasinerne, og har sandsynligvis ikke arvet ritualer og tips fra deres fædre.

LÆS GUIDESådan fjerner du mørke rande under øjnene

Det betyder, at de enten er underlagt konernes ekspertvælde eller at de giver op fordi de ikke ved hvor de skal begynde. »Kvinder mener de selv er eksperter, hvor mænd faktisk efterspørger gode råd og følger dem«, forklarer Marie Reuss.

Da de fleste mænd ikke gider bruge meget tid eller energi på daglige skønhedsrutiner skal hudpleje og vedligehold gå hurtigt og være effektivt.

Skønhedsritualerne er som regel ikke forbundet med nydelse som hos mange kvinder, og derfor vil kvindernes velmenende råd og produkter ofte skræmme mændene væk i stedet for at inspirere.

LÆS GUIDESådan bekæmper du armsved

Ifølge Marie Reuss er de tre hyppigste problemer hos mænd: Gener i forbindelser med den daglige barbering, uren hud og uønsket hårvækst. Nedenfor har vi derfor samlet Marie Reuss gode tips til en minimal indsats, der kan give stor effekt på netop disse tre problemer.

ANSIGTSBARBERING
Marie Reuss fortæller at mange mænd oplever hudproblemer på grund af den daglige barbering. »Det har«, som hun udtrykker det, »aldrig været meningen at man skulle køre en skarp kniv hen over huden«.

Den voldsomme behandling af hud og hår resulterer ofte i små hudafskrabninger, indgroede hår, allergi fremkaldt af skrappe produkter og ekstra følsom hud med tendens til rødme.

For at undgå disse problemer kan man gøre følgende:

• Barber med hårene. Prøv at skrabe med hårenes groretning et par gange om ugen. Det er mere skånsomt mod huden, modvirker sårdannelse og en grov hudoverflade, som hårene har svært ved at trænge igennem.

• Drop den sprittede aftershave. Selvom den desinficerer og dufter godt, så er spritholdige produkter ikke gode for huden, og slet ikke for hud der er ekstra sart efter barbering. Sprit plejer ikke huden og giver ikke den fugt der er behov for.

Mange parfumerede og sprittede aftershave-produkter indeholder en lang række stoffer, der mistænkes for at have en negativ effekt på eksempelvis sædkvaliteten hos mænd. Læs eventuelt gode råd på www.forbrugerkemi.dk

• Vælg en fugtgivende skin tonic. Gerne en uden parfume og med frugtsyrer der modvirker infektion og holder hudens overflade blød. En blød hud mindsker risikoen for indgroede hår, er pænest at se på og rarest at kysse.

UREN HUD
Når mange mænd lider af uren hud er det hovedsagligt fordi de i modsætning til de fleste kvinder forsømmer at rense og pleje deres hud. Dog kan mandligt kønshormon og motion også forværre situationen.

Ansigtets hud er udsat for andre ting end resten af kroppens. Påvirkningerne kommer både indefra og udefra. I ansigtet har man eksempelvis ca. 30 % større blodcirkulation end det behøves, det giver røde kinder og varme. Men mere blod bringer desuden en større hormontilførsel.

Og så er ansigtet også eksponeret for ydre påvirkning fra varme, kulde, sol, forurening osv.

LÆS GUIDESeks gode valg, når familien skal beskyttes mod solen

Det er altså ikke så mærkeligt, at ansigtets hud behøver ekstra opmærksomhed for at fremstå flot og uden urenheder. Og at det er vigtigt at vælge produkter der er tilpasset ansigtets særlige behov.

Vil man undgå for mange bumser og hudorme kan man forsøge sig med nedenstående nemme daglige rutiner:

• Vask ansigtet. Kan eksempelvis ordnes hurtigt og effektivt under bruseren. Det vigtigste er at bruge en ansigtsvask, der ikke udtørrer, og som er beregnet til ansigtets følsomme hud.

• Brug en creme. En creme behøver ikke være en lille krukke med en fed klistret masse.

Spørg efter en creme der opfylder dine behov (tør / fedtet / normal hud) og som trænger hurtigt ind i huden. Lad ikke uviljen mod fede cremer afholde dig fra at pleje din hud. En velfugtet hud ser sundest og pænest ud.

LÆS GUIDESeks råd til at bekæmpe bumser

Undgå desuden så vidt muligt indholdsstoffer uden nyttefunktion, som parfume eller farvestoffer. Men vælg gerne en dagcreme med solfilter da solens skadelige stråler ælder huden.

• Få eksperthjælp. Er du meget plaget af uren hud, eller vil du gerne til bunds med problemerne hurtigt, så kan en ansigtsbehandling hver 6. uge være en god ide. En ansigtsbehandling kan dog ikke erstatte den daglige hudpleje.

UØNSKET HÅRVÆKST
Mange mænd er trætte af deres kropsbehåring. I Men’s Room har de valgt at bruge voks som hårfjerningsmetode, da det ifølge Marie Reuss er den hurtigste og mest effektive metode.

Hvor ofte behandlingen skal gentages afhænger af hvor kraftig hårvækst man har.

Du kan læse meget om hårfjerning og få tips til selvhjælp i guiden: Sådan slipper du af med hårene

Når det kommer til øjenbryn fortæller Marie Reuss at hun desværre ser alt for mange mænd, der har fået ”pigebryn”. Det skyldes, at mange kosmetologer kun har lært at opmåle og forme bryn til kvinder. Det resulterer desværre ofte i for svungne og smalle bryn, forklarer hun.

LÆS ARTIKELSådan håndterer du ørevoks

Marie Reuss synes i det hele taget at mange kosmetologer sidder fast i de samme rutiner de bruger på kvinder. Og det er synd da det kan afskrække mange mænd fra at fastholde plejerutiner eller gentage behandlinger.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com