Fakta

Dorthe Rindbo er rådgiver med speciale i personlig planlægning og effektivitet.

Hendes nye bog "Travle kvinders guide til mere tid" udkom på Gads Forlag 17. august og kan købes i boghandlere over hele landet.

Læs mere på www.dortherindbo.dk

Vi kender det alle sammen. Der skal skrives eksamensopgave, betales regninger eller ryddes op på loftet, men af en eller anden grund er der lige et eller andet, der er langt vigtigere.

Så som at sortere undertøjet, organisere køkkenskuffen eller blive opdateret på Facebook. Alt sammen opgaver der måske ikke burde have haft førsteprioritet, men som ikke desto mindre endte med at tage flere timer fra den faktiske opgave. De fordømte, forbandede, tidsrøvende overspringshandlinger.

SE GUIDESådan kommer du godt i gang efter ferien

»Først og fremmest skal man huske, at det er utroligt menneskeligt at lave overspringshandlinger«, forklarer Dorthe Rindbo, personlig rådgiver og forfatter til bogen "Travle kvinders guide til mere tid".

»Undersøgelser viser, at 95 procent af alle mennesker laver overspringshandlinger, og jeg plejer at sige, at de sidste 5 procent også gør det, men bare lyver«.

Årsagen er nøglen
Overspringshandlinger er i følge Dorthe Rindbo ikke noget, vi nogensinde kan blive helt kvit, men vi kan lære at forstå dem og tøjle dem, så de ikke tager overhånd.

»Overordnet set er det ikke vores overspringshandlinger i sig selv, der er særligt interessante. Der er altid en underliggende årsag til, hvorfor vi laver overspringshandlinger, og vil vi gerne overspringshandlingerne til livs, så er vi nødt til at finde ud af årsagerne«, forklarer hun og understreger, at det er meget individuelt, hvad der ligger til grund for overspringshandlingerne, hvorfor det er meget svært at sige noget generelt.

Dorthe Rindbo har dog ikke desto mindre en række typiske eksempler på årsager, som hun er stødt på i sit arbejde med klienter:

Lavt fagligt selvværd
Her handler det om ikke at have tilid til sig selv og tro på, at man kan løse en opgave godt nok. Så i stedet for at give sig i kast med den, undgås den.

»Du kan faktisk godt have et generelt højt fagligt selvværd, men der kan være nogle områder, hvor du er usikker«, forklarer Dorthe Rindbo og fortæller om en klient, en kvindelig systemudvikler, der var en dygtig programmør, men som gik helt i baglås, hver gang hun skulle arbejde i et specifikt program.

»Her var årsagen, at hun ikke var uddannet til at arbejde i programmet, og derfor følte sig usikker«, konkluderer Dorthe Rindbo og fortæller, at kvindens situation også kan kategoriseres som en årsag forårsaget af manglende kompetencer.

Manglende kompetencer
Her føler man sig usikker, da man ikke føler sig klædt ordentligt på til en opgave, hvorfor den undgås.

Dorthe Rindbo har selv oplevet at blive ramt af overspringshandlinger indenfor denne kategori, da hun sidste år skulle undervise på engelsk.

»Hver gang jeg skulle i kontakt med en engelsk kunde, begyndte jeg at lave overspringshandlinger«, fortæller hun.

»Det skyldtes, at det var længe siden, at jeg havde fået pudset mit skoleengelsk af, så jeg syntes ikke det lød så godt«.

Nogle kurser i engelsk, aflytning af lydbånd og generel sprogtræning hjalp dog, og overspringshandlingerne forsvandt med tiden.

Perfektionisme eller grundighed
Et ønske om at være perfektionistisk eller grundig kan også udløse overspringshandlinger, da bare tanken om det arbejde, der ligger forud for at kunne opfylde det personlige kriterium om grundighed, udløser træthed og udmatning.

Et eksempel kan være kagebagning til skolen eller institutionen, hvor man kan vælge forskellige måder at gribe det an på: Man kan tage den nemme udvej og købe en citronmåne, den lidt mindre nemme og bage en kage med en dejblanding eller den omfattende og kreere den helt store bryllupskage.

»Der er nogle kvinder, der er alt for grundige og laver en bryllupskage til alt. Derfor orker de ikke at gå i gang, og grundigheden kommer til at spænde ben for dem«, pointerer Dorthe Rindbo og forklarer, at løsningen kan være at sætte ambitionsniveauet ned.

Manglende koncentrationsevne
Overspringshandlingerne kan også skyldes manglende koncentrationsevne.

»Mange af os er impulsive anlagte og springer fra den ene ting til den anden«, forklarer Dorthe Rindbo.

»Her er man nødt til at arbejde med sig selv, så man er i stand til at holde fokus og ikke hele tiden springer fra den ene opgave til den anden«, fortæller hun.

LÆS ARTIKELStyr stress med vejrtrækning

Træthed
Det kan også være noget så simpelt som træthed.

Måske har man en tendens til at lave mange overspringshandlinger sent om eftermiddagen alene af den grund, at man er blevet for træt.

»Her begynder man måske i stedet at tale med kollegaerne, gå på Facebook eller tjekke mails - bare for at føle, at man trods alt laver noget i stedet for at gå i gang med en ny opgave«, forklarer Dorthe Rindbo.

Mere end en enkel grund
Det er dog tit tale om en kombination af forskellige årsager, ligesom at den bagvedliggende årsag kan skifte fra opgave til opgave. Metoden til at komme dem til livs er dog den samme. Her handler det om selvransagelse og om at danne sig et overblik over, hvorfor en given opgave udløser en overspringshandling - og hvilken den udløser.

Dorthe Rindbo anbefaler, at man noterer sine overspringshandlinger ned i et skema for at danne sig et overblik over dem, så der kan arbejdes videre med de bagvedliggende årsager.

»Skriv ned hver gang du laver en overspringshandling og notér dato og tidspunkt samt hvilken opgave, du undgår og hvilken type overspringshandling, du erstatter den med«, råder hun.

LÆS ARTIKELDu lever længere, hvis du griner hver dag

Skemaet skal øjensynliggøre, om der er en rød tråd gennem ens overspringshandlinger. Handler det om energiniveau, selvværd eller noget helt tredje? Samtidig kan skemaet også være med til at fremhæve ens typiske overspringshandlinger, så man kan tage sig i dem.

»Vi er vanedyr og tyer meget til de samme ting. Vi er ikke så kreative, når det kommer til overspringshandlinger«, forklarer Dorthe Rindbo og fortsætter:

»Det er rigtig godt at spotte, hvad der er ens typiske overspringshandlinger, så man hurtigt kan gribe fat i, hvad det er man flygter fra - og hvorfor man gør det«.

En pause er ikke en overspringshandling
Endelig skal man ikke forveksle overspringshandlinger med pauser.

»Det er to vidt forskellige ting, men vi blander dem ofte sammen«, fortæller Dorthe Rindbo.

»Når vi holder en pause eller laver en overspringshandling, gør vi tit de samme ting. Så for at skelne dem ad, er vi nødt til at se på bevæggrunden. En pause handler om at lade op, hvorimod overspringshandlingerne er en flugt fra noget«.

LÆS ARTIKELTo minutters kontor-fitness tager spændingerne

Fordi det kan være svært at skelne, tror nogle, at man derfor er nødt til at udelade pauserne, da de jo kan være potentielle overspringshandlinger. Men det er bestemt ikke tilfældet i følge Dorthe Rindbo.

»Pauser er utrolig vigtige, og folk, der ikke holder pauser har en tendens til at lave flere overspringshandlinger. Kører vi i et langt stræk, bliver vi trætte, og det kan være svært at komme i gang med noget nyt. Så det at holde pauser, kan være en effektiv måde at komme overspringshandlingerne til livs - så længe de forbliver korte pauser og ikke udvikler sig til overspringshandlinger«, slutter hun og forslår, at man eksempelvis til at begynde med skemalægger sine koncentrerede arbejdsperioder og pauser for at skabe en god arbejdsgang uden overspringshandlinger.

FACEBOOKBliv ven med Politiken