Glemte du igen at smide brevet i postkassen? Eller var det bryllupsdagen, der glippede?

Nogle ting virker umulige at huske i en travl hverdag - til stor irritation for en selv og ens nærmeste. Men med hjælp fra et par simple husketeknikker, kan man blive bedre til at huske selv de små gøremål - uden at der skal sættes krydser på hånden eller snore om fingrene.

Slå autopiloten fra

Helt overordnet forklarer huskeeksperten Oddbjørn By i bogen "Best of Memo", at det handler om ikke at køre på autopilot, når der skal huskes vigtige ting.

I hverdagen kører vi normalt på autopilot, og vi tænker fx ikke meget over, hvor vi kører, når vi kører hjem fra arbejde, da vi kender vejen ud og ind. Derfor skal autopiloten slås fra, hvis man skal huske at smide et brev i postkassen på vejen hjem - ellers ender man med at stå hjemme i entreen, førend det går op for én, at der var noget, man glemte.

LÆS BREVKASSEKlarlund: Træn hjernen og bliv bedre til at huske

Oddbjørn foreslår derfor, at man, for at slå autopiloten fra, vælger at køre en anden vej hjem - en vej, der naturligvis fører en forbi en postkasse. Eller at man forsøger at gøre sit ærinde til en del af autopiloten ved eksempelvis at registrere postkassen hver eneste dag, når man passerer den og i samme åndedrag spørger sig selv, om man har noget, man skal have postet.

Samme teknik kan bruges, når man skal huske at nå i banken eller hente ungerne i børnehave - for ja, det er der rent faktisk flere, der har problemer med at huske, fortæller Oddbjørn By.

Installér en reminder

En anden teknik handler om at gøre det, man skal huske, synligt. Der er trods alt en grund til, at man siger »ude af øje, ude af sinde«.

I en situation, hvor man skal huske at ringe til en person men ikke kan gøre det lige med det samme, skal man lave en reminder til sig selv, som man vil registrere i det øjeblik, man har sat sig for at ringe tilbage. Det kan være at stille tastaturet ved computeren skævt, inden man går til frokost, så man med det samme undrer sig over det - og kommer i tanke om, at det gjorde man, fordi man skulle huske at ringe til en person efter maden.

Skal man huske at tage nogle piller på et bestemt tidspunkt - fx hver aften, inden man går i seng - kan man lægge pilleæsken sammen med tandbørsten. Når man når til tandbørsteritualet (der er fast indlejret i autopiloten), ser man pilleæsken og husker pillen.

Brug en ruteplan

Kniber det med at huske aftaler - og har man en tendens til at dobbeltbooke, fordi hukommelsen svigtede, foreslår Oddbjørn By, at man lagrer sin kalender i en såkaldt ruteplan.

SE GUIDEEksamenslæsning: Sådan træner du hukommelsen inden det grønne bord

Helt konkret skal man visualisere en lejlighed eller et hus og tænke hvert rum (eller hjørne, område, døråbning, repos, hvis lejligheden ikke har syv individuelle rum) i bygningen som en lagerplads. Når det drejer sig om en ugekalender, bør man udvælge syv lagerpladser, hvor hver lagerplads repræsenterer en dag.

Ruteplanen skal sidde på rygraden og gennemgås flere gange i hovedet, så man ikke er i tvivl om, hvordan rummene ser ud og hvilke dage, de hver især repræsenterer.

Oddbjørn By fortæller, at hvis man eksempelvis har en tandlægeaftale om torsdagen, lagrer man den i det rum, der repræsenterer ugedagen - og knytter en handling til rummet, der minder en om aftalen. Det kunne være, at torsdag var badeværelset, og man forestiller sig derfor sin tandlæge i badeværelset.

Skal klokkeslettet med - det kunne være klokken 8 - visualiserer man også dette. I eksemplet foreslår Oddbjørn By, at man ser tandlægen på badeværelset bore i en snemænd (der har form som et ottetal), så sneen sprøjter til alle sider.

På samme vis kunne man forestille sig et par løbesko, der løber om kap med en svane i soveværelset for at huske på en løbeaftale (løbeskoene) klokken 14 (svanen, der formmæssigt ligner et 2-tal) fredag (der er repræsenteret ved soveværelset).

Jo mere visuelt og aktivt billedet er, jo bedre huskes aftalen i følge Oddbjørn By, der dog ikke anbefaler, at man lagrer alt på denne måde, men at man kun benytter sig af teknikken en gang i mellem, når man har mange ting at holde styr på.

Visualiser tal

Tal er en evig udfordring for de glemsomme. Med tiden har mobiltelefoner gjort det nemmere at holde styr på telefonnumre, men pinkoder, årstal og andre cifre fra hverdagen kommer man ikke udenom at lære udenad.

LÆS ARTIKELDin opførsel kan blive fremtidens digitale kodeord

Igen anbefaler Oddbjørn By, at man visualiserer det, der skal huskes. Det kan man gøre ved at anskue hvert ciffer som en figur. Skal man fx huske pinkoden 1234, ville Oddbjørn forestille sig en telefonpæl, en svane, et sæt håndjern og en sejlbåd - og på en eller anden måde koble alle fire billeder sammen i en aktiv handling.

Det kunne være, at svanen kravler op i telefonpælen med et sæt håndjern i munden, mens sejlbåden for neden sejler i cirkler omkring pælen.

Det er ikke nogen regel om, hvilke figurer man skal vælge til de enkelte tal - vigtigst er det, at figuren for DIG er en association for tallet. For Oddbjørn By ser associationerne dog således ud for de 10 forskellige cifre:

• 0 = fodbold
• 1 = telefonpæl
• 2 = svane
• 3 = håndjern
• 4 = sejlbåd
• 5 = krog
• 6 = gammeldags plæneklipper
• 7 = udspringsvippe
• 8 = snemand
• 9 = økse

Tag hjælpemidler i brug

Endelig mener Oddbjørn By ikke, at man skal være bleg for at bruge alarmen på sin telefon eller skrive sig en huskeliste i ny og næ. Det gør selv de bedste hukommelsesmestre fra tid til anden, fortæller han - og det er der ingen skam i.

Kilde: "Best of Memo" af Oddbjørn By