Annonce
Annonce
Guides 20. jul. 2012 KL. 09.08

Guides Så meget feder sommer-isen

Strammer bikinistroppen eller sidder badeshortsene en anelse for tæt på navlen, så overvej at bytte isen ud med sommerens frugt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Alle elsker is!

Og mange vil gerne se sommergodt ud i den lette garderobe. Tæller du med i denne gruppe, og syntes du kioskens flødeis for ofte bliver lagt i cykelkurven, så er her en lille oversigt, der måske kan give dig motivation til at fylde kurven med netmelon (som er langt mere kaloriefattig end de fleste regner med) eller danske jordbær.

Eller, som et lille kompromis, at du vælger en Filur (40 kalorier) i stedet for den fede flødeis.

LÆS OGSÅIs er proppet med tilsætningsstoffer

Se her, hvor meget netmelon, jordbær eller Filur is du skal købe, så det svarer til energiindholdet i seks af butikkernes populære flødeis.


Mars Ice Cream bar
79 ml. / 65 g.

Det er genialt at chokoladebaren kan nydes helt kold og cremet. Selvom den ikke ser synderligt stor ud, så rummer den alligevel en del kalorier. For at være helt præcis så er energiindhold per is 215 kalorier (879 kJ) og det svarer til:

Netmelon - lidt mere end 800 g.
Jordbær - lidt mere end ½ kilo
Filur - ca. 5 stk.

Snickers Ice Cream bar
79,5 ml. / 72 g.

Snickers chokoladen er nærmest, vil nogle mene, en forbedring af Mars chokoladen: hele jordnødder i en kold chokoladebar er et hit! Men det betyder også at energiindholdet forhøjes. Energiindhold per is er 270 kalorier (1129 kJ) og det svarer til:

Netmelon - over 1 kilo!!
Jordbær - 650 g.
Filur - knapt 7 stk.

LÆS OGSÅDerfor stiger prisen på ispinde år efter år

Den klassiske Magnum med vaniljeis og chokoladeovertræk.

Magnum Mandel
120 ml. / 86 g.

En Magnum is er en absolut klassiker og sælges i orginal- eller kopiversion over hele landet. Magnumisens storebror, der er drysset med mandler, giver en endnu mere kalorieholdig isoplevelse. Energiindhold per is er nemlig 280 kalorier (1200 kJ) og det svarer til:

Netmelon - over 1 kilo!!
Jordbær - 700 g.
Filur - 7 stk.

LÆS OGSÅAldis 'magnum' is er bedst i test

Maxibon
150 ml. / 102 g.

Issandwichen var et hit i 80'erne og er det stadig, for mange, endnu. Den er som et stykke iskage to-go. Energiindhold per is er 339 (1400 kJ) kalorier og det svarer til:

Netmelon - 1300 g.
Jordbær - ca. 800 g.
Filur - næsten 8,5 stk.

Daim Cone
160 ml. / 99 g.

Da Daimchokoladen blev transformeret om til en vaffelis blev mange børn og barnlige sjæle glade. Energiindholdet i denne pakke med lykke er dog desværre 340 kcal (1400 kJ) og det svarer til:

Netmelon - 1300 g.
Jordbær - ca. 800 g.
Filur - næsten 8,5 stk.

LÆS OGSÅFuldfed flødeis er sundere end light-is

Wofler
200 ml. / 120 g.

Skal den søde tand storforkæles mens den danske sol skinner lunt, så er en isvaffel fra strandkiosken ikke en dårlig ide. Kigges der derimod gennem kaloriebriller på lige præcis denne is så er ideen mindre tiltrækkende. Med et energiindhold på hele 384 kalorier (1606 kJ) per is, svarer det til:

Netmelon - 1 ½ kilo!!
Jordbær - næsten 1 kilo!!
Filur - næsten 10 stk.!!

Kilder:
www.premieris.dk

www.frisko.dk

www.foodcomp.dk