Annonce

Vigilds Blog

Livsstil 23. jul. 2010 KL. 10.10

Læger strides om fedmeoperationer

Operationer er den mest effektive behandling af meget fede, mener fortalerne

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Fedmeoperationer er en god forretning for samfundet, mener læger fra både de offentlige og de private sygehuse. Politikere må erkende, intet andet virker på de fedeste, lyder det.

Andre læger advarer om, at operationerne kan blive en meget dyr sovepude for samfundet, hvis det er den eneste måde man vælger at behandle fedme på.

Operationerne kommer ind i billedet, hvor fedmen truer med at gøre patienten alvorligt syg.

»Har du diabetes 2 og voldsom overvægt med truet syn og nyrer, er du med en operation på en time til en pris på 65.000 kroner markant hjulpet i forhold til din tidligere overdødelighed på 30 procent. Samtidig er sukkersygen væk efter operationen«, siger Sten Madsbad, professor ved Københavns Universitet og overlæge og forsker i diabetes på Hvidovre Hospital.

LÆS ARTIKELAnnemette gik fra 142 kilo til 140 kilo efter fedmeoperation

»Alene disse patienters insulinbehandling koster årligt 50-60.000 kroner. Så operationen er tjent ind på få år. Desuden halveres deres dødelighed, og de får forbedret livskvalitet«.

Opererede holder vægten bedre
Han kalder det en illusion, når politikerne og forskere taler om også de tungeste danskere skal tage sig sammen og ændre livsstil.

Når man taber sig, så kæmper generne for at holde vægten. Taber man sig ti procent, sættes stofskiftet typisk 15-20 procent ned.

Ifølge et svensk studie havde de opererede 15 år efter fortsat et vægttab på 25-30 procent. Ingen andre behandlinger af fedme kan matche det.

LÆS ARTIKELDiætist: Operation fjerner ikke fedes ensomhed

Men professor og forsker Bente Klarlund Pedersen fra Københavns Universitet, som er formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed, efterlyser mere debat om og forskning i fedmeoperationers virkning.

»Jeg er ikke imod fedmeoperationer, som er meget effektive, når det gælder vægttab og behandling af diabetes hos de svært overvægtige. Men hvis vi ikke diskuterer, hvor vi skal hen, kører det her helt af sporet«, siger Bente Klarlund Pedersen.

Profesor: Vi må have mere videnskab på området
Antallet af fedmeoperationer er steget fra 284 i 2005 til 2700 i 2009. Og ifølge eksperter på området er der brug for endnu flere.

Bente Klarlund peger på, at en fedmeoperation med tilhørende komplekse, kosmetiske indgreb for alt den overskydende hud kan løbe op i omkring 200.000 kroner.

»Måske kunne vi opnå resultater for pengene og en bedre generel fysisk tilstand, hvis den samme patient fik en hidtil uprøvet omfattende personlig rådgivning om kost og livsstil«, siger hun.

LÆS ARTIKELFedmeopererede bliver fede igen

Bente Klarlund Pedersen efterlyser samtidig videnskabelig viden om de patienter, som bliver fedmeopereret.

»Hvis det offentlige, som i dag på grund af behandlingsgarantien på en måned også på dette område, skal betale, så må vi kræve en grundig opfølgning og forskning. Ellers bliver det et tagselvbord for privathospitalerne«, siger hun.

nyheder@pol.dk

Annonce

PRIVATØKONOMI – Fokus på din økonomi

Læs Politiken hver MANDAG BESTIL I DAG

- Få det bedste fra politiken.dk/tjek på mail

Annoncer
Biler & MC
12. feb. KL. 19.15
udsving. Benzinpriserne er i næsten konstant bevægelse. Man kan tit spare 1,50 kroner i forhold til listeprisen. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Med apps på smartphonen finder du billig benzin

Der er ofte billigt brændstof på særlige steder og tidspunkter. Et par apps hjælper.

Dine penge
10. feb. KL. 14.58
Postlovløshed. En fyldt brevkasse signalerer fri bane til indbrudstyve, og med den nye lov om brevkasser står 'sladrehanken' nu frit fremme. - Foto: FINN FRANDSEN

Advarsel: Din nye postkasse kan invitere tyvene indenfor i ferien

Din nye brevkasse kan afsløre, at du er på vinterferie, pointerer forsikringsselskab.

Spil
10. feb. KL. 16.40
I Andy Grammers musikvideo skal man løbende vælge, hvordan historien skal forløbe ved at klikke på en af de to mulige veje på skærmen.

Fredagsspil: Musikvideoen rykker på spil

To nye musikvideoer fra Japan og USA bruger spil - på to vidt forskellige måder.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com

Seneste tv på tjek

02:34

10. feb. KL. 07.49 TV Her er årets bedste computerspil