Der var engang, hvor rollerne var klart definerede, og en nybagt mor lænede sig op ad sin egen mor, svigermor eller nabokonen, når det gjaldt opdragelse af barnet.

Konflikterne mellem generationerne om opdragelse af børn var der, men de var ikke nær så åbenlyse som i dag, fordi tiden var mere autoritær og mødre derfor ikke sagde fra i samme grad som i dag.

Derfor skal nutidens forældre og bedsteforældre lære at tale med hinanden på nye måder, hvis ikke det skal ende med skænderier til skade for børnene.

Sådan lyder det fra to sundhedsplejersker fra hver sin generation, Sigrid Riise (årgang 1933) og Helen Lyng Hansen – født 38 år senere. Sammen har de skrevet den nye bog ’De bedste (bedste)forældre’.

Forældre vil selv finde vej
I dag hedder det ikke opdragelse, men inddragelse af barnet. Forældre bruger ikke længere bedsteforældres mere eller mindre gode råd, men kæmper ofte en sej kamp for at finde deres egen vej gennem et utal af informationer, skoler, eksperter og gode råd fra nettet, bøger og medier.

»I dag kan de spørge hele verden til råds«, som Sigrid Riise formulerer det

LÆS ARTIKELBarsel er et hit blandt unge fædre

Omvendt står bedsteforældrene ofte og ryster på hovedet over de unge menneskers tilgang til forældrerollen: Helt ærligt: Hvor svært kan det være? Og skulle det nu være så stor en videnskab at have børn, at man skal have udstukket en alenlang liste med anvisninger, når man skal passe den lille?

Husk på barnet
De to forfattere, som begge bygger deres betragtninger på årelang erfaring med rådgivning af forældre og bedsteforældre, er enige om, at det er vigtigt at kæmpe for et godt forhold mellem generationerne, ikke mindst for børnenes skyld. Andre ting kan de være uenige om, men fokus for dem begge er barnets tarv.

I skriver, at de første konflikter allerede opstår på barselsgangen, når den nybagte mormor eller farmor omgående har en holdning til amning, bleskift og sovevaner og nærmest overtager morrollen. Det sker vel af kærlighed, så kan moderen ikke bare nyde den omsorg og erfaring, som hendes mor (eller svigermor) kommer med?

Sigrid Riise: »Nej! Mormor må gerne sige pæne ting om barnet, men så er det også slut. Den nybagte mor skal lære at være mor og har ikke brug for, at andre overtager hendes barn. Heller ikke hendes egen mor. Ofte er mormor i virkeligheden bare ude på at vise, at hun ved bedre, men hun skal blande sig udenom, skal hun«.

LÆS ARTIKELFlyt sammen med dine svigerforældre

Helen Lyng Hansen: »Vel er det af kærlighed, men det er misforstået kærlighed. Mormor skal se på sin datter og huske tilbage på, hvad der var vigtigt for hende selv, da hun fødte: Nemlig at have barnet i favnen og lære det at kende. Ældre mødre har alle kendt det timediktatur, som der var på fødestederne dengang, hvor andre bestemte over ens tid med det nyfødte barn. Først når man var hjemme, kunne man få lov til at lære sit barn at kende, og den mekanisme skal man passe på ikke at gentage på sit eget barn«.

Så mormor/farmor skal bare være tilskuer i starten?

Helen Lyng Hansen: »Ja, og bedsteforældrene skal ikke være bange for at blive holdt ude, for forældre i dag er meget bevidste om at gøre det bedste for deres børn, og det er også at have bedsteforældrene, så derfor har de en helt naturlig plads i forældrenes hjerter«.

Så er der klassikeren om svigermor, der enten er den overivrige type, som gerne vil komme og vaske tøj, passe den lille og stege et par frikadeller – eller i den anden grøft hende, som ikke involverer sig. Begge dele er svært, men er der noget at gøre ved det?

Sigrid Riise: »De unge forældre skal fra starten indarbejde en accept af svigermor og give hende plads. Svigermor skal jo være dobbelt så rar som mormor for at blive accepteret. Og hvis hun ikke involverer sig, må man acceptere det. Man kan ikke tvinge nogen til at holde af sine børn. Man kan heller ikke byde børnene det«.

LÆS ARTIKELJulen er sprængfarlig for familien

Helen Lyng Hansen: »Nogle bedsteforældre har svært ved yngelplejen af de helt små, men det betyder ikke, at de ikke kan lide deres børnebørn. Måske synes de bare, det er sjovere, når børnene er gamle nok til at komme med på kunstmuseum eller ud at se på biler. Der er jo ikke noget mere skønt end at høre morfar fortælle om Danmarks største søhelte. Han skal dog bare være bevidst om, at han ikke kan blive væk de første fem år og så dukke op og forvente, at barnebarnet gider ham. Bedsteforældre er nødt til at komme på banen fra starten, selv om det ikke interesserer dem. De behøver ikke skifte ble. De skal bare være til stede i barnets liv«.

Sigrid Riise: »Bedstefædre bliver jo hurtigt overhalet af deres koner, for de har ikke selv været vant til at tage sig af små børn. Det bliver jo helt anderledes, når dem, som er fædre i dag, bliver bedstefædre. Heldigvis!«.

Opdragelsen er kilde til mange konflikter mellem de to generationer, da bedsteforældre kan opleve det som en kritik af deres egen måde at opdrage på, hvis tingene bliver gjort anderledes af deres voksne børn, skriver I. Kan man overhovedet undgå den slags konflikter?

Sigrid Riise: »Måske ikke undgå, men med tiden kommer der en ny slags bedsteforældre, som tænker på deres voksne børn i stedet for at dressere på dem. Man skal ikke blande sig, før man bliver spurgt. Ellers bliver alle sat tilbage i barnerollen igen«.

Helen Lyng Hansen: »Man skal også sige til sig selv, at der er mange måder at gøre tingene på, og tro på, at de voksne børn godt kan finde ud af det. Det er måske anderledes, men det behøver ikke være forkert. Måske er det endda bedre end det, de selv gjorde«.

GUIDE Giv ungerne penge og papir

Sigrid Riise: »Jeg har mødt mange bedsteforældre, som har beklaget den autoritære opdragelse, de selv fik«.

Men er det ikke også godt at få gode råd, når man er ny i forældrerollen?

Helen Lyng Hansen: »Jo, men problemet er ofte den måde, det bliver sagt på: »Du har da aldrig taget skade af lidt røg« eller »kan du ikke bare... «. Det bliver tit sagt i en utrolig negativ tone, og det rammer enormt dybt, fordi vores børn i dag er det vigtigste i vores liv. Så nej, jeg kan ikke bare ...«.

Sigrid Riise: »Jeg tror, at bedsteforældre tit får fyret noget dårlig samvittighed af. Når de for eksempel synes, det er hysterisk, at de ikke må ryge, når de er sammen med børnebørnene, er det i virkeligheden et kæmpe selvforsvar for, at de selv har røget«.

LÆS ARTIKELBedsteforældre passer bedst på børnene

En anden klassisk kilde til irritation er, når bedsteforældre forkæler den lille med slik, og ikke respekterer forældrenes ønske om at begrænse søde sager. Hvordan kan det egentlig være, at bedsteforældre elsker at give slik?

Sigrid Riise: »Fordi børn elsker det søde og spontant viser deres glæde«.

Helen Lyng Hansen: »Jeg tror også, at bedsteforældre tit har svært ved at finde ud, hvad de ellers skal give barnet, der udløser den samme spontane glæde. Men barnet kan blive lige så glad for hestekort eller for at spille et spil. Det er hyggen og tiden sammen, barnet nyder«.

LÆS ARTIKELVoksne forpurrer børns sunde kostvaner

Sigrid Riise: »Nej, søde sager er altid bedst! Men det skal ikke forstås som et forsvar for slik«.

LÆS ARTIKELHistoriker: Bedstes rolle har ændret sig