Bogen

Titel - Sandheden om sundhed (224 sider)
Forfatter - Bente Klarlund Pedersen
Pris - 250 kroner
Forlag - Politikens Forlag
Udkom mandag den 6.september

Professor Bente Klarlund, Rigshospitalet, skal være en fast del af Lørdagslivs panel.

Politikens sundhedsekspert, Bente Klarlund Pedersen, fungerer som klummeskribent og bestyrer af motions- og sundhedsbrevkassen i Lørdagsliv.

Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af Danmarks Grundsforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme, der forsker i, hvordan fysisk aktivitet gavner sundheden.

Hun er forfatter til en lang række videnskabelige artikler og adskillige bøger og skriver nu fast i Lørdagsliv. Selv om Bente Klarlund Pedersen er læge, er det ikke en traditionel lægebrevkasse med medicinske svar.

Udgangspunktet er, hvordan holder vi raske mennesker raske.

Spørg løs om alt inden for forebyggelse – kost, motion, alkohol, rygning på bente.klarlund@pol.dk.

eller send et brev til:

Spørg om sundhed
Politiken Lørdagsliv,
Rådhuspladsen 37,
1785 København V
Mærke: ’Sundhed’

I det danske overflodssamfund følges langt de fleste slankekure med et løfte om, at du kan blive slank uden at føle sult.

Denne sultfobi er kun en de spisevaner, som tjeks sundhedsekspert Bente Klarlund Pedersen tager fat på i den forskningsbaserede guidebog ’Sandheden om sundhed’.Bogen giver overraskende nyt om, hvorfor vi ikke altid gør det sunde, selv om vi ofte godt ved, hvad der er godt for os.

Forfatteren lover lidt drilsk, at en sund livsstil gør os præcis 14 år yngre. Samtidig giver hun klar besked om, hvad Kost, Rygning, Alkohol og Motion (forkortet KRAM) betyder for vort helbred.

Vi har plukket i bogens afsnit om kost, der afliver myter og afslører overraskende nyt om vores spisevaner.

1. Tre måltider om dagen er bare en vane
Mad handler i høj grad om identitet, vaner og kultur. Langt de fleste danskere har en forestilling om, at man skal spise tre hovedmåltider +/- mellemmåltider. Der argumenteres gerne og ofte for, at det er vigtigt med flere måltider om dagen.

Men jeg har svært ved at finde den videnskabelige baggrund for, at vi skal spise tre hovedmåltider og ikke to eller fire eller noget helt tredje.

LÆS OGSÅSådan tryller du aftensmaden sundere

Vi har også en forestilling om, at der er noget mad, der hører sig til om morgenen, og noget, der hører sig til om aftenen. Der er ikke ret mange, der starter dagen med en bøf, sovs og kartofler plus en dessert for derefter at tage på arbejde. Og de fleste synes nok, det ville være helt forkert at spise cornflakes til aftensmad.

Men det er ikke sikkert, at det er usundt at bytte om på måltiderne.

menukort.  Bente Klarlund Pedersens gode basisråd om kost i ’Sandheden om sundhed’. Illu- stration fra bogen: dasrotesrabbit.dk2. Kogebøger øger kalorierne år for år
Overskriften er titlen på en bog af den amerikanske forsker Brian Wansink. Han har sammen med andre forskere vist, at der er en hel del faktorer, som vi er helt ubevidste om, men som har stor indflydelse på, hvor meget mad vi køber og dermed spiser.

I februar 2009 publicerede Brian Wansink en lille tankevækkende videnskabelig artikel, i hvilken han havde analyseret madopskrifterne i syv udgaver af kogebogen ’The Joy of Cooking’ fra 1936, 1946, 1951, 1963, 1975, 1997 og 2006. Han kunne påvise, at der er sket en kalorieforøgelse per opskrift på 43,7 procent.

LÆS OGSÅPas på det skjulte sukker

Og da de enkelte portioner er blevet større med årene, er kalorieindholdet i én portion mad øget med 63 procent. Stigningen i kalorieindholdet er sket parallelt med, at befolkningens daglige kaloriebehov er faldet som følge af stigende fysisk inaktivitet. Men der er ikke sket en samtidig bevidstgørelse om, at vi serverer større portioner, når vi selv laver mad.

3. Mæthed snyder os med 20 procent
Vi ved, at colaflaskerne er meget større i dag, end da vi var børn, og vi har nok en idé om, at det kan betyde noget for fedmeudviklingen. Men de fleste af os er ikke bevidste om, hvad det er for nogle mekanismer, der afgør, hvor meget vi spiser.

Hvis vi spiser meget lidt, vil vi typisk føle sult, og hvis vi omvendt spiser enormt meget, opstår der en følelse af overmæthed med træthed og liggetrang til følge. En positiv energibalance på 200 kcal om dagen betyder en vægtforøgelse på 8 kg på et år.

LÆS OGSÅDine gener gør dig fed

Men reelt er vi ikke i stand til at registrere daglige udsving i energiindtag på mindre end 20 procent. Hvis man er i energibalance ved et dagligt kaloriebehov på 2.000 kcal, vil man således nemt kunne indtage eller forbrænde 200 kcal mere eller mindre uden at bemærke det.

4. Vi spiser, fordi …
Man har bedt mennesker om at føre dagbog over, hvad der stimulerer dem til at spise. Bortset fra ”jeg var sulten”, så svarede folk, at de spiste, fordi ”maden var der”, ”jeg så maden”, ”jeg ville være med i selskabet”, ”jeg havde ikke andet at lave”, ”jeg ville gerne foretage mig noget, mens jeg så fjernsyn”.

Og de holdt op med at spise, fordi ”de andre var færdige med at spise”, ”der var ikke mere mad” eller ”fjernsynsprogrammet var slut”.

Disse svar er i overensstemmelse med andre studier, der viser, at folk fortsætter med at spise, hvis der er mere mad, mere tid til at spise eller mere tid til at se fjernsyn.

5. Vi spiser det, der er på tallerkenen
I en undersøgelse fik alle forsøgspersonerne en skål suppe. Uden at deltagerne opdagede det, var nogle af suppeskålene under bordet forbundet med en slange i et system af ’forbundne kar’, der betød, at tallerkenerne hele tiden blev fyldt op med suppe.

Deltagerne havde alle en tendens til at ville spise op, hvilket indebar, at de forsøgspersoner, der spiste af de ’bundløse’ suppetallerkener, spiste markant mere end de forsøgspersoner, der tømte deres tallerken på normal vis.

6. Vi spiser det, vi har besluttet os for
I et forsøg serverede man kyllingevinger efter behag til studenter. I den ene halvdel af rummet sørgede man for at fjerne de afgnavede kyllingeben og sætte rene tallerkener ind. I den anden halvdel af rummet hobede vingebenene sig op.

De studenter, der kontinuerligt fik rene tallerkener og altså ikke blev mindet om, hvor meget de havde spist, spiste markant mere.

Hvis man skifter store tallerkener ud med mindre tallerkener, spiser vi mindre, og hvis vi skifter brede glas ud med smalle glas, drikker vi mindre.

7. Vi spiser mere, når der er meget
Det er overordentlig veldokumenteret, at fødevareemballagen er blevet markant større over de sidste 30 år og er en selvstændig faktor i overvægtsudvikling (9-15).

Hvis man køber en stor pakke spaghetti, er man tilbøjelig til at koge mere spaghetti til et måltid, end hvis man køber en mindre pakke. Og hvis man sætter en skål med meget spaghetti ind på bordet, spiser familien mere, end hvis der er mindre spaghetti i skålen.

OPSKRIFTFuldkornsspaghetti med masser af grøntsager

I et forsøg viste man, at folk, der fik serveret en pastaret, der var 50 procent større end den normale størrelse, spiste 43 procent mere, svarende til 159 kcal mere, end dem, der fik en ret af standardstørrelse.

Når forsøgspersoner fik en pose kartoffelchips på 175 g, spiste de tre gange så meget som dem, der fik flere poser på 25 g. Det var også tilfældet, da man manipulerede med energitætheden i maden. Volumenstørrelse var en bedre indikator for, hvornår en person havde fået nok, end kalorieindholdet

LÆS OGSÅKøb ikke slik forklædt som mad

Fristelsen til at spise direkte fra posen er så stærk, at man spiser mere, hvis der er meget, også selv om det ikke smager godt. En gruppe mennesker deltog i et forsøg. De troede, at forsøget gik ud på, at de skulle vurdere indholdet i en film. De kom derfor gratis i biografen og fik udleveret en pose popkorn.

Halvdelen af deltagerne fik dobbelt så store poser som de andre. Popkornene var 14 dage gamle og kedelige. Alle deltagerne i forsøget svarede efterfølgende på en række spørgsmål om filmen. De blev også spurgt, hvad de syntes om popkornene. Alle klagede over smagen. Alligevel viste det sig, at de deltagere, der havde fået de store poser popkorn, spiste 34 procent mere end dem, der havde fået poser i standardstørrelse.

Der er ingen tvivl om, at pakke- og portionsstørrelser har direkte indflydelse på, hvor meget vi spiser.

8. Børn lærer at overspise
Det er uhyre interessant, at portionsstørrelser ikke påvirker et barn, før det når 3-5-års alderen. Der er med barnets stigende alder en klar tendens til, at portionsstørrelsen påvirker, hvor meget barnet spiser. Hvis du nu tænker: ”Gad vidst, om vores opdragelsesmetoder er årsag til fedmeepidemien”, så er det ikke mærkeligt.

Det ligger lige for at forestille sig, at det ikke har været uden omkostninger at anvende opdragelsesprincipper som ”man skal lære at spise op” og “man skal spise det, man har taget over på tallerkenen”.

LÆS OGSÅ Mor bestemmer om babyen bliver kræsen

Imidlertid forklarer dette gammeldags opdragelsesprincip ikke, hvorfor store pakkestørrelser også medfører, at vi bruger mere shampoo og hundemad. Det forklarer heller ikke, hvorfor store pakker M&M’s, chips og spaghetti øger den mængde, der bliver indtaget, uanset om der bliver spist op eller ej.

En mulig forklaring er, at store pakker ændrer vores normer for, hvad der er normalt. Det bliver normalt og acceptabelt at spise mere, når pakken er stor. Pakke- og portionsstørrelser betyder mere for, hvor meget vi spiser, end både smagen, kalorieindholdet, og om vi er sultne eller ej.

9. ’En af hver’ frister de fleste
Tilgængelighed, synlighed og variation er nøgleord, når det gælder den mængde mad, vi spiser. Vi spiser ofte ’en af hver’. Hvis man får serveret én type smørrebrød, for eksempel rugbrød med ost og rød peberfrugt, spiser vi mindre, end hvis der er to forskellige slags. Hvis vi på halvdelen af smørrebrødsstykkerne skifter den røde peberfrugt ud med en skive agurk, vil de fleste tage både en ostemad med rød peberfrugt og en ostemad med agurk.

LÆS OGSÅDanskerne buler ud af feriebuffeten

De små chokoladepastiller kaldet M&M’s har forskellige farver, men ikke forskellig smag. Hvis man præsenterer en gruppe forsøgspersoner for en skål M&M’s med 10 forskellige farver, spiser de 43 procent mere i løbet af en time, end hvis de får sat en skål foran sig med M&M’s med kun 7 forskellige farver.

Når vi er så påvirkelige, er det let at forstå, hvor meget mere vi spiser, når vi står over for en buffet med 50 forskellige retter, end hvis der blot bliver sat en enkelt ret foran os.

10. Da sundhedseksperten gik amok i slikkurven
For nylig holdt jeg et foredrag i Jylland. Det havde været en fuld dag. Tre foredrag var det blevet til rundt omkring i Danmark. Den sidste seance varede 2 ½ time og foregik langt ude på landet i en kold foredragssal.

Jeg havde talt om sundhed og blandt andet fortalt om hovedløse spisevaner. Jeg skulle overnatte på et hotel i nærheden af lufthavnen og skulle med den første flyver hjem næste morgen. Da jeg kom frem til hotellet, var jeg virkelig træt. Jeg tolkede det, som at jeg nok var sulten. Men køkkenet var lukket.

Alene på hotelværelset åbnede jeg min computer og gik i gang med at besvare de e-mail, der var kommet ind i løbet af dagen. Jeg havde nok lidt ondt af mig selv. Jeg bildte mig ind, at jeg stadig var sulten. Jeg trængte i hvert fald til et eller andet. På det lille skrivebord ved siden af min computer stod en lille kurv. Efter hukommelsen indeholdt kurven en kvart flaske rødvin, en pose peanuts, en pose skruer, to poser vingummi og lakrids, et par pakker Ga-Jol og to plader chokolade – og så er jeg bange for, at jeg måske ikke engang husker det hele.

Næste morgen, meget tidligt, måtte jeg lide den tort at forklare receptionisten, at jeg var kommet til at åbne alle poserne i kurven. Receptionisten tilkaldte sin kollega, og de kiggede begge måbende på mig. De havde tydeligvis endnu ikke været på det diskretionskursus, som jeg ellers bilder mig ind er obligatorisk for ansatte i hotelbranchen. Det var under opsyn af løftede øjenbryn og slet skjult forundring, at sundhedsprofessoren måtte betale tæt på 300 kr. for at have tømt slikskålen. Men der er en videnskabelig forklaring på min pinlige adfærd:

Hvis man sætter en skål slik lige foran en person, vil man spise mere, hvis skålen er gennemsigtig, end hvis den ikke er. Hvis man skal rejse sig for at tage et stykke slik, spiser man mindre. Hvis man stiller skålen højt op på en hylde, så den er svært tilgængelig, spiser man endnu mindre. Tilgængelighed er et nøgleord, når det gælder vores ubevidste spisevaner.

(...)
11. Frygten for sult
Slogans som ’sikker slank uden sult’ og ’slankekur uden sult’ har bund i den udbredte opfattelse, at det er farligt at være sulten, og at man derfor med hyppige og regelmæssige måltider skal komme sulten i forkøbet, inden den melder sig. Målet er blevet en konstant mæthedsfølelse.

LÆS OGSÅMange spiser uden at være sultne

I slankekure understreges det ofte, at det er vigtigt med mange små måltider, for at kroppen skal have noget at arbejde med. Princippet er, at hvis man holder sig konstant mæt af sunde fødevarer, fristes man ikke til at spise noget usundt.

Dette princip kan være fornuftigt nok, men der er i vores kultur en overdreven rædsel for sulten. Denne ’sultfobi’ kan meget vel vise sig at være en alvorlig benægtelse af et af menneskets vigtigste urinstinkter. Måske er vores krop netop indrettet på, at vi skal føle sult fra tid til anden.

(...)

Jeg har haft nogle møder med en kvinde gennem et års tid. Hun ville gerne tabe sig. Vi har talt sammen en gang om måneden, og jeg har bare givet hende nogle råd. Ingen hokuspokus. Hun skulle motionere noget mere og spise noget mindre.

Nu har hun tabt sig 25 kg. Hun ser godt ud og er blevet meget gladere. Hun siger, at det, der især har hjulpet hende, er, at jeg på et tidspunkt sagde til hende: 'Det er helt i orden at føle sult en gang imellem'.

LÆS OGSÅSådan bliver du sund uden slankekure

Man skal ikke sulte sig. Det er ikke det, jeg taler om. Og der skal sættes hurtigt ind over for unge, hvis man oplever, at de sulter sig. Det kan føre til anoreksi og er livsfarligt. Men det er ikke farligt at være i god kontakt med sin mavefornemmelse, heller ikke med følelsen af sult. Hvis man spiser, indtil man ikke længere er sulten, og ikke indtil man er mæt, taber man sig betragteligt.

Forkortelser af afsnit fra bogen er markeret med (...).

Modtag aktuelle guides og nyheder om penge, sundhed og meget mere med tjek.dks nyhedsbrev.