Politikens ekspert

Professor Bente Klarlund, Rigshospitalet, skal være en fast del af Lørdagslivs panel.

Politikens sundhedsekspert, Bente Klarlund Pedersen, er som klummeskribent og bestyrer af motions- og sundhedsbrevkassen i Lørdagsliv.

Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af Danmarks Grundsforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme, der forsker i, hvordan fysisk aktivitet gavner sundheden.

Hun er forfatter til en lang række videnskabelige artikler og adskillige bøger og skriver nu fast i Lørdagsliv. Selv om Bente Klarlund Pedersen er læge, er det ikke en traditionel lægebrevkasse med medicinske svar.

Udgangspunktet er, hvordan holder vi raske mennesker raske.

Spørg løs om alt inden for forebyggelse – kost, motion, alkohol, rygning på bente.klarlund@pol.dk.

eller send et brev til:

Spørg om sundhed
Politiken Lørdagsliv,
Rådhuspladsen 37,
1785 København V
Mærke: ’Sundhed’

I den forløbne uge måtte sundhedsminister Bertel Haarder stå skoleret foran Folketingets Sundhedsudvalg. Han skulle forklare baggrunden for at have sagt, at han ikke tror på det farlige ved passiv rygning.

»Jeg tror ikke på, at passiv rygning er farligt. Jeg er en non-believer af den teori«, sagde Bertel Haarder angiveligt. Han troede, han kom med en henkastet bemærkning, men hans ord blev taget til citat.

Haarder ved vist godt, at det var en uheldig bemærkning, så ikke mere om den. Lad mig i stedet komme med en lille indrømmelse. På bunden af min antiautoritære sjæl forstår jeg på én måde godt, at nogle stejler over for den herskende antirygekorrekthed. På det menneskelige plan forstår jeg, at nogle må gå mod strømmen af korrekthed.

LÆS OGSÅRygeloven oser af succes

Men det er altså et udtryk for en brist hos mig. For når jeg ser på de uomtvistelige forskningsresultater, når jeg bruger mit hoved og tænker nærmere over det, er rygning – også passiv rygning – så skadelig, at det er vanvid, hvis ikke jeg og andre bakker op om samfundets indsats mod tobak og bidrager til, at indsatsen skærpes.

Rygning værre end bilos
Det er veldokumenteret, at passiv rygning giver mere kræft og hjerte-kar-sygdom, og børn, der udsættes for passiv rygning, har en øget risiko for blandt andet vuggedød, astma, infektioner og mentale problemer samt for selv at blive rygere.

En videnskabelig undersøgelse stillede følgende spørgsmål: »Hvem ville du helst dele kontor med, en Ford Mondeo i tomgang eller en ryger?«.

LÆS OGSÅBrevkasse: Bør jeg løbe i forurenet luft?

En Ford Mondeo 2.0 turbodiesel stod herefter med motoren kørende i tomgang i en lukket garage, mens en computer målte luftens kvalitet hvert andet minut. Garagen blev derefter luftet ud i fire timer. Næste forsøgspunkt var at lade tre filtercigaretter antænde, en hvert 10. minut, i den næste halve time. Computerens målinger viste, at 10 gange flere forurenende partikler blev frigivet af cigaretrøgen end af dieselosen. Alle ved, at bilos er skadeligt, men det kan altså dokumenteres, at passiv rygning er endog mere skadeligt.

Begræns passiv rygning
At tillade rygerum står i skarp kontrast til vor viden om, at rygepartikler ikke respekterer selv lukkede døre. Det svarer til at tillade, at man må tisse i den ene ende af badebassinet og ikke i den anden. Røg inden døre breder sig fra rum til rum. Røgpartiklerne sætter sig i møbler, tæpper, tapet med mere og forurener luften, længe efter at røgen ikke længere er synlig.

På engelsk kalder man fænomenet third-hand smoke, det vil sige rygning på tredje hånd, hvilket er en forlængelse af det engelske udtryk for passiv rygning: second-hand smoke. Når der lugter af røg, betyder det, at man bliver udsat for skadelige småpartikler i tredjehåndsrøgen. De partikler kan man indånde, og det kan give skader på samme måde som den røg, man kan se.

LÆS OGSÅ Klarlunds brevkasse: Er festrygning skadeligt?

En effektiv rygelov har sundhedseffekt for alle, både rygere og ikkerygere. I de lande, hvor man har indført en rygelov, der faktisk begrænser den passive rygning, kan man allerede et til to år efter se en reduktion i risikoen for blodprop i hjertet med 10 til 40 procent. Der er viden nok, når det gælder den passive rygnings farlighed. Det er tid at handle og sikre en effektiv rygelov. De trodsige sjæle må søge andre udfordringer.

Modtag aktuelle guides og nyheder om penge, sundhed og meget mere med Tjek.dks nyhedsbrev.