Annonce
Livsstil 15. jan. 2011 KL. 15.00

Klarlund: Indret byen, så vi kan røre os

Saltede stier med med til at diktere, om vi bevæger os og holder kroppen sund.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Kan man bestille en klumme hos dig, spurgte min veninde?

Og nej, det kan man naturligvis ikke, men hvis det nu var, hvad skulle den så handle om? Så kom det som skidt fra en spædekalv: »Det er for dårligt, at kommunen ikke gruser og salter og rydder ordentligt, så man kan løbe. Eller gå, for den sags skyld. Det er jo livsfarligt. Og cykle til arbejdet kan man heller ikke ...«.

Jeg afbrød hende straks for at fortælle, hvordan jeg selv var faldet på min morgenløbetur, og hvordan det er et stort forhindringsløb at komme rundt om Søerne, og at hverken fortov, cykelstier, eller kørebanen for den sags skyld, er ryddet ordentligt. Gad vide, hvad det betyder for folkesundheden?

LÆS ARTIKELSkridsikre såler er totalt udsolgt

Dels kan man så let som ingenting falde og brække både arme og ben, dels indbyder den manglende renholdelse af fortove og stier ved vintertide til, at vi bliver fysisk inaktive i en grad, så livsstilssygdommene vil have indhentet os, inden sneen er smeltet.

Omgivelserne bestemmer
Der er ingen tvivl om, at byens infrastruktur dikterer, hvor meget vi bevæger os. I nogle forstæder i USA kan man i bogstaveligste forstand ikke forlade sit hus på anden måde end med bil. Hvis man mangler mælk til kaffen, må man starte bilen.

En undersøgelse viste, at en person, der bor i et forstadskvarter, som ikke indbyder til at bruge kroppen som transportmiddel, i gennemsnit vejer 5 kilo mere end en person med samme demografiske karakteristika, der bor i et mere varieret byliv, hvor man kan gå rundt.

Der er også undersøgelser, der viser, at personer, der bor i bydele, der er æstetisk attraktive og interessante, går mere og længere end personer, der bor i mindre smukke eller mere kedelige bydele.

LÆS GUIDE Her er en stribe fitness-apps til iPhone

Siden 1990’erne har den gennemsnitlige amerikaner forlænget middellevetiden med 2,5 år, mens newyorkerne har lagt 6,2 år til deres middellevetid. Man siger, at man kan genkende de indfødte newyorkere på gangarten: De går hurtigere end alle andre. Og det gør en forskel. De lever længere. Trafikken er så tæt i New York, at det ikke kan betale sig at køre i bil. Så man går. Tager en sidegade og én til. Går op og ned ad trapper. Og man går til.

I dag er byplanlæggere enige om, at det er farligere at bo på landet end i byen og mere usundt at bo i forstæderne end i byens centrum. Årsagen er, at de mennesker, der bor i byen, bevæger sig mere end dem, der bor i forstæderne eller på landet.

Inaktivitet gør syg
For nylig besøgte jeg det lille arabiske land Qatar. Hovedstaden, Doha, ekspanderer, og der er kraner overalt. Jeg besluttede mig for at gå ud og shoppe og ville gå de cirka 500 meter fra hotellet til indkøbscenteret. Men jeg oplevede at bringe mit liv i fare. Byplanlægningen havde med sikker hånd elimineret enhver mulighed for at anvende kroppen som transportmiddel.

Jeg krøb til korset og kørte i taxa de få hundrede meter, mens jeg tænkte, at det vist ikke er så mærkeligt, at man her i verdens rigeste land slår alle rekorder for hurtig tilvækst i forekomsten af fedme og type 2-diabetes.

LÆS GUIDESådan holder du dig frisk i mange år

Helt anderledes ser det ud i Japan, hvor man har en lang tradition for at gå. Det var japanerne, der i 1960’erne opfandt skridttælleren, gåklubber og kampagnen med 10.000 skridt om dagen. Japanerne er meget opmærksomme på, at man skal bevæge sig, og de lever længere end de fleste andre nationaliteter.

Vi tror, vi er bevidste om, hvor meget vi bevæger os, men i virkeligheden er der en ganske nær kobling mellem, hvor fysisk aktive vi er, og hvordan vores by er indrettet. Hvis vi bor i nærheden af en park eller et andet rekreativt område, ja, så går vi mere. Er der en cykelsti, cykler vi mere, og hvis vi ikke kan få øje på trappen, tager vi rulletrappen. Hvis det er glat, går, løber og cykler vi mindre.

Jacob Haugaard gik til valg på et slogan om »mere medvind på cykelstierne«. Denne ubestikkelige klummeskriver vil bare bede om »mere salt på stierne!«.

Man kan genkende de indfødte newyorkere på gangarten: De går hurtigere end alle andre. Og det gør en forskel. De lever længere

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com