»Tab for Alt ikke Lysten til at gaae: jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at man jo ikke kan gaae fra den.«.

Således skrev Søren Kierkegaard i 1847 i et brev til sin svigerinde Sophie Henriette, der havde været syg. Det er interessant, at flere store tænkere har beriget os med citater om at gå:

»En gåtur er den bedste medicin« (Hippokrates).

»En rejse på tusind mil starter med det første skridt« (Lao-Tzu).

»Det er, når man går, de store tanker fødes« (Friedrich Nietzsche).

Disse og andre citater er mejslet i bronze på fotograf Suste Bonnéns plakater, der smykker væggene på Rigshospitalets trapper og opfordrer personale, pårørende og patienter til at tage trappen.

Ganghastigheden tæller
Det er langtfra ny viden, at en gåtur er godt for psyken. Forskningen viser, at fysisk aktivitet gør os bedre til at håndtere psykisk stress og angst, og vi bliver bedre til at koncentrere os.

Motionerer man mindst to gange om ugen, halverer man risikoen for demens. Og fysisk aktivitet ser ud til at have en plads i behandlingen af depression. De gamle tænkere vidste det. Mange læsere har sikkert erfaret det på egen krop.

LÆS OGSÅBrevkasse: Hvordan får jeg motion, når knæet driller

En helt ny undersøgelse, der er publiceret i 2011, fortæller, at det ikke bare er gang som sådan, men måden, hvorpå vi går, der har betydning. Det er nemlig ganghastigheden, der afgør, hvor længe en ældre person kan forvente at leve. I undersøgelsen indgik mere end 34.000 mennesker, der var mindst 65 år. De blev fulgt i op til 21 år.

Sandsynligheden for, at en 75-årig mand ville leve yderligere 10 år, var henholdsvis 19 procent og 87 procent blandt dem, der havde henholdsvis den laveste og den højeste ganghastighed.

Manglende bevægelser ælder os
For 75-årige kvinder var de tilsvarende tal 35 procent og 91 procent. Ganghastigheden var en lige så god markør for, om man havde risiko for at dø for tidligt, som traditionelle risikofaktorer som alder, køn, rygning og blodtryk.

Men hvad er hønen og ægget i historien om ganghastigheden? Går man langsomt, fordi man er syg, eller bliver man syg, fordi man ikke går nok og efterhånden går i stå? Jeg tror, sammenhængen går begge veje!

LÆS OGSÅHvad sker der, når jeg dropper træningen?

Der er undersøgelser, der viser, at hvis man går 30 minutter om dagen, nedsætter man risikoen for senere i livet at få hjerte-kar-sygdomme med 30 procent, mens 60 minutter om dagen giver den dobbelte beskyttelse.

Hvis man derudover sørger for at være fysisk aktiv på en måde, så man får pulsen op to til tre gange om ugen, er det endnu bedre. Andre undersøgelser viser, at ældre mennesker ikke falder, fordi de bevæger sig, men fordi de bevæger sig for lidt.

Et andet gammelt klogt ord siger: »Vi holder ikke op med at lege, fordi vi bliver gamle – vi bliver gamle, fordi vi holder op med at lege!«.