Et stigende antal danskere forlader livet alene helt uden pårørende ved deres side. I stedet må kommunerne sørge for deres sidste hvile. Også selvom der findes pårørende.

Næsten to ud af tre kommuner oplever oftere at skulle ordne begravelsen af danskere, fordi der ikke er nogen pårørende til at stå for det. Det viser en undersøgelse lavet af Kommunen.

Fra 2008 til 2010 steg antallet af kommunale begravelser med omkring 16 procent, viser en rundspørge. Blandt dem, som oplever en stigning, er Aalborg.

»Vi har oplevet en meget stærk udvikling. Det har været ret rystende«, siger borger­assistent Erik Brændgaard til kommunen.dk.

LÆS ARTIKELBedemænd har tårnhøj avance på vores sorg

Kommunen har været i kontakt med 68 kommuner, og heraf har 61 svaret på, hvordan de oplever udviklingen på området. I alt 59 procent finder udviklingen stigende, mens kun to procent mener, at den er faldende. Knap hver tredje vurderer, at udviklingen er stabil.

Billedet af den ensomme død genkendes af generalsekretær Kirsten Laursen fra landsorganisationen Samvirkende Menighedsplejer, som tilbyder besøgstjenester for ensomme.

Hun vurderer, at cirka 5000 hvert år dør helt alene og tallet stiger. Der er tale om mennesker, som ifølge Kirsten Laursen har været "totalt ensomme" også før, de er døende.

LÆS ARTIKELBedemænd er helst tavse som graven om priserne

Fra i alt 54 kommuner lyder buddet, at de stod for mindst 1100 begravelser i 2010. Uanset mange faktisk har pårørende. De afviser bare at stå for farens eller mosterens begravelse.

»Vi vurderer helt klart en stigning i sagerne. Også i sager, hvor der rent faktisk er arvinger, men hvor disse ikke vil stå for begravelsen«, siger Johnny Sørensen, teamleder i borgerservice i Skive til kommunen.dk.