Annonce
Livsstil 7. maj. 2011 KL. 15.00

Klarlunds brevkasse: Hvad er sandt og falsk når man tabe sig?

Politikens sundhedsekspert, professor Bente Klarlund Pedersen, svarer på læsernes spørgsmål.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Spørgsmål fra læser Carla:

Jeg er meget ked af min overvægt, men er efterhånden i vildrede med, hvordan jeg bedst reducerer min vægt. Jeg er 65 år, 172 cm høj og vejer cirka 110 kg. Fedtet sidder (også) på maven, som er stor og ’ser gravid ud’.

Min kost er lakto-ovo-vegetarisk (noget, der ikke kan ændres på!) – og jeg må indrømme, at der ryger mange ostemadder indenbords. Dels er det nemt, når man kommer hjem og er sulten, dels elsker jeg god ost, og endelig er det nemt, når man bare skal lave mad til sig selv.

LÆS OGSÅVegetarer får sjældnere kræft

Derudover holder jeg meget af godt brød, kartofler tilberedt på mange måder og pasta med f.eks. olivenolie og hvidløg. Altså mad, der feder. Jeg spiser også en del frugt. Jeg hverken ryger eller drikker noget af betydning.

Jeg læser om, hvordan man skal spise mange proteiner, når man skal tabe sig – og jeg kender også udmærket til vegetariske proteiner som linser, bønner m.m., men tyr altså oftest til den hurtige ostemad eller spejlægget, når jeg kommer hjem om eftermiddagen, hvor jeg (har det vist sig) indtager dagens største måltid.

GUIDEKom olier og nødder i din sommershake

Selv om jeg måske virker godt orienteret omkring fødevarer, er jeg alligevel usikker. Jeg har læst om insulinresistens (?) og forstår, at det kan have noget med min kropsform (fedtet på maven) at gøre. Hvordan finder jeg ud af, om jeg lider af dette?

Jeg har også netop læst om, at visse frugter er gode at spise – æbler, pærer, jordbær, hindbær – og andre er dårlige (i forhold til at tabe sig) – vindruer, kiwi, bananer, ananas f.eks.

Hvad er sandt, og hvad er falsk? Og hvordan finder jeg ud af det? Kan du anbefale en bog/ internetside eller lignende?

Svar
Hvis du gerne vil tabe dig, vil jeg foreslå dig at lægge mere vægt på den ’vegetariske’ del og mindre vægt på ’lakto-ovo’ i din lakto-ovo-vegetariske kost. Blandt det vegetariske bør du holde igen med frugterne og indtage langt flere grøntsager, både de fine og de grove.

GUIDERåvareguide: Quinoa - Inkaerne spiste den

Fine grøntsager er f.eks. tomat, agurk, peberfrugt, squash, salat, bladselleri, spinat og svampe. De grove grøntsager er kål, f.eks. broccoli, blomkål, rosenkål, spidskål, hvidkål, rødkål, grønkål, og bælgfrugter, f.eks. ærter og bønner, samt rodfrugter, f.eks. gulerod, rødbede, selleri, persillerod og pastinak. Blandt grøntsagerne er der nogle, der er så fedtfattige, at du bare kan spise løs. Tjek listen på www.kalorietabel.dk.

De grove grøntsager er fiberrige og mætter derfor mere. Men de grove grøntsager kræver tilberedning. Det er tidskrævende, og derfor har vi en tendens til at springe dem over.

GUIDESådan tryller du din usunde frokost sund

Du må nok se, om du kan undvære din ostemad, og du kan med fordel begrænse indtaget af brød, ris og pasta i en periode og erstatte med grøntsagerne nævnt ovenfor. Du skal imidlertid undgå at spise avokado, bananer, nødder, oliven (især de sorte), gule ærter, rosiner og tørrede frugter, der alle er kalorierige.

Drikkevarer skal udelukkende være vand, te og kaffe uden for meget mælk og sukker. Frugtjuice og grøntsagsjuice lyder ganske sundt, men disse herlige drikke indeholder masser af kalorier og mætter ikke.

LÆS OGSÅDrikkekalorier er hamrende usunde

Og så skal du bevæge dig. Dermed forbrænder du energi. Det er svært at spise sig til en flad mave, men motionen virker på det fedt, der sidder inde mellem de indre organer. Samtidigt får du en bedre insulinfølsomhed, når du motionerer.

Du kan f.eks. købe en skridttæller og sætte et mål på 10.000 daglige skridt eller helst mere. Det vil du kunne mærke omkring livet. Overvej, om du kunne melde dig til et træningshold i et fitnesscenter eller et gymnastikhold. Det er nemlig godt, hvis du ud over hverdagsmotionen med masser af bevægelse også sørger for at få pulsen banket godt op en gang imellem.

Bente Klarlund Pedersen

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com