Annonce
Livsstil 12. maj. 2011 KL. 07.53

Gravide vinelskere skal afvænnes

Det er ikke kun »sutten på bænken«, der er i risikogruppen for at skade sit barn, advarer overlæge.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

De er ikke narkomaner eller alkoholikere.

Men de har et forbrug af alkohol eller andre rusmidler, der er skadeligt for deres ufødte barn. De er ikke tilknyttet afvænningsprogrammer. Men de har behov for ekstra støtte og behandling for at komme problemet til livs.

Det er situationen for adskillige gravide kvinder i Danmark, skønt de er svære at få øje på. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Forebyggelse er vigtigt
Det har man nu gjort noget ved i Region Midtjylland, hvor pilotprojektet "Screenings- og planlægningsredskab til familieambulatoriet" netop er afsluttet.

Her har 861 af regionens kvinder i december 2010 besvaret et spørgeskema i begyndelsen af deres graviditet om deres brug af alkohol, stoffer og medicin før og under graviditeten.

De kvinder, der viste sig at have et forbrug af alkohol eller rusmidler, er efterfølgende blevet kontaktet af en jordemoder og om nødvendigt henvist til regionens familieambulatorium, der tager sig af gravide med misbrugsproblemer.

LÆS OGSÅGravides overvægt skader barnet

»Hvis et barn skal have optimale forhold for at udvikle sig inde i maven, er det vigtigt, at moderen ikke har et forbrug af alkohol eller stoffer. Derfor er forebyggelse og sundhedsfremme i den tidlige graviditet ekstremt vigtigt, men desværre også meget underprioriteret i Danmark«, siger jordemoder Rikke Maimburg fra fødeafdelingen på Skejby Sygehus, der står bag projektet.

LÆS OGSÅ Fødselslæge til gravide: Et glas vin i ny og næ er i orden

»Derfor vil vi gerne hjælpe nogle af de børn, der kunne få et bedre udviklingspotentiale, hvis man fik fat i mødrene noget før. Og vores erfaring er, at kvinderne ikke bliver sure over henvendelsen. Det ser jeg som et udtryk for, at de gerne ville have hjælp. Vi er ikke nået ud til alle, men vi har fået kontakt til nogle, vi ellers ikke ville«, siger Rikke Maimburg.

De veludannede over 30 drikker mest
På Hvidovre Hospital er overlæge og leder af hospitalets familieambulatorium May Olofsson meget positivt stemt over for projektet. For hende at se er det største problem blandt kvinderne alkohol, da det er mest skadeligt for fostret, men samtidig er en accepteret del af den danske kultur og betragtes som et livsgode.

»Det er faktisk de veluddannede kvinder over 30 år, der drikker mest. For der er en forestilling om, at det kun er sutten på bænken, der er i risikogruppen for at skade sit barn. Den myte skal aflives«, siger hun.

Derfor er det vigtigt at give kvinderne den nødvendige information og rådgivning, så de ikke udsætter deres ufødte barn for risiko for livslange skader, mener May Olofsson.

Frit valg at drikke et par genstande om ugen
Men man skal være varsom med ikke at moralisere over for kvinderne, mener Helle Vibeke Dahl fra Center for Rusmiddelforskning, medforfatter til bogen "Graviditet og misbrug - belyst ud fra kvindernes perspektiv".

»Alkohol er skadende i et ukendt omfang på et ukendt tidspunkt i graviditeten, så jeg mener ikke, der er evidens for at ramme alle. Hvis det drejer sig om, at nogle drikker et par genstande om ugen, så er det vel deres frie valg«, siger hun.

Pilotprojektet bliver nu evalueret af Sundhedsstyrelsen.

nyheder@pol.dk

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com