Antallet af vielser falder markant i disse år. Både de kirkelige og borgerlige af slagsen.

Finanskrisen får en stor del af skylden, men også lysten til at blive viet i det fri ser ud til at spille en rolle.

»Jeg får med jævne mellemrum henvendelser fra folk, der ønsker at blive viet et bestemt sted, der betyder noget for dem. Men de må gå forgæves«, siger biskop Karsten Nissen fra Viborg Stift.

Noget ganske særligt
For i modsætning til kommunerne, der reklamerer med muligheden for at blive smedet sammen i fri natur, holder Folkekirken fast i princippet om, at et 'ja' til hinanden foregår i Guds hus.

»Der er kommet en tendens til, at et bryllup skal være noget ganske særligt og som ingen andre. Et par vil måske giftes på bunden af storebæltstunnelen mens andre måske foretrækker pylonerne, og hvor skal vi sætte grænsen for, hvad præsterne kan udsættes for«, spørger Karsten Nissen.

LÆS OGSÅ Brudepar siger ja til præsten men nej til kirken

Ifølge bekendtgørelsen om vielser i Folkekirken kan en vielse kun ske uden for kirken, hvis den ene af parterne er dødeligt syg, og præsten derfor må forrette en såkaldt nødvielse.

Beskyttelse frem for begrænsning
At vielser uden for kirken kun kan ske i sådanne tilfælde er den helt rigtige beslutning, mener biskop Elisabeth Dons Christensen fra Ribe Stift.

»Det at være i det kirkelige rum er med til at højne højtideligheden på en måde, som det er vanskeligt at gøre udenfor. Det kan godt være, at den personlige erindring fra et udendørs bryllup kan være ligeså fin, men den liturgiske ramme og de budskaber, vi har kommer bedst igennem i kirken«, siger biskoppen, der dog ikke mener, at mange danskere vælger kirken fra på grund af beslutningen.

Og at kirkelige vielser kun kan foregå i Guds hus, bør snarere ses som en beskyttelse af brudeparret end som en begrænsning, pointerer Elisabeth Dons Christensen.

LÆS OGSÅ Vielser i det fri udfordrer kirkebrylluppet

»Det kan godt være, vores medlemmer tænker noget andet, men jeg tror, der er mange gode ting ved at have denne faste ramme. Så ved man, hvad det er, der skal ske, og man behøver ikke selv iscenesætte så meget«.

En pointe, Københavns Stift biskop, Peter Skov-Jakobsen, sagtens kan følge.

»Vi risikerer, at vielsen bliver eventorienteret, så det lige pludselig handler om, hvem der kan blive gift det sjoveste sted. Så flytter vi fokus fra det væsentlige, og taber samtidig en hel bunke højtidelighed, som jeg ikke mener, man kan finde nede på kajkanten eller ude i skoven«, siger han.