Amning redder liv, er perfekt ernæring – og forebygger sygdom hos både mor og barn, skriver Sundhedsstyrelsen.

Et budskab, det ikke er til at tage fejl af. Men hvad nu, hvis man af forskellige grunde ikke kan eller måske endog ikke vil amme sit barn? Hvad nu hvis brystvorterne hænger i laser, og hvert et sut fra den lille nye volder smerte? Eller hvad nu hvis man har det dårligt psykisk efter sin fødsel og simpelt hen ikke kan magte at amme?

Så har man et problem. For amning er i dag så integreret i opfattelsen af det at være en god mor, at det ifølge Sundhedsstyrelsens nyeste vejledning til sundhedspersonale rent faktisk skal føres til journal, såfremt en mor fravælger at amme sit spædbarn på barselgangen eller afdelingen for nyfødte.

Ny hjemmeside
Amning er og bliver den gode latin, og jordemoren eller sundhedsplejersken skal ifølge retningslinjerne også sikre sig, at en mors fravalg af amning til fordel for kunstig ernæring først sker efter grundig information. Nogle mener, at den form for vejledning automatisk lægger et pres på den nybagte mor om at amme sit barn.

»Det hedder sig, at det at amme skal være et frit valg. Men vi har altså også en sundhedsstyrelse, der siger, at barnet ikke skal have flaske, med- mindre der er »medicinsk indikation«. Det er altså kun legitimt at give flaske, hvis barnet er i fare – ikke hvis moren har behov for det. Det lægger efter min opfattelse et unødigt stærkt pres på mødrene for at amme, og det er det, vi er imod – ikke amningen i sig selv«, siger Hanne Bille.

Hanne Bille var for få måneder siden med til at starte hjemmesiden flaskebarn.dk, et mødested for kvinder, der gerne selv vil have lov at bestemme, om de vil amme eller ej. Og ifølge Hanne Bille er der trængsel på hjemmesiden.

»Siden vi gik i gang, er der kommet henvendelser fra flere hundrede, der ligesom jeg har oplevet at blive presset til at amme. Man føler, at man bliver banket på plads, hvis man tager dette emne op over for jordemoren eller sundhedsplejersken. Samtidig undlader de at fortælle om de alternativer til amning, som der er mulighed for«, siger Hanne Bille.

Blodigt bryst
Læsning på flaskebarn.dk efterlader ingen tvivl om ubehaget ved at amme mod sin vilje. Der refereres til »personlige mareridt i amningens hellige navn«, hvor »mødre malker blodig mælk ud i ugevis for at opretholde en slunken mælkeproduktion« eller »græder af smerte under amning«. Alle disse kvinder har fået den opfattelse, at kun dårlige møder giver flaske, og at man er nødt til at lægge barnet til brystet, hvis man vil accepteres som en ordentlig mor.

De nybagte mødre mødes overalt af en positiv ammeholdning, så det kan være svært at stå imod, hvis man ikke ønsker at være med.

Senest har kronprinsesse Mary i en ny sundhedsvideo for FN’s sundhedsorganisation WHO talt varmt for at amme sit barn. Kronprinsessen benytter imidlertid en formulering, der viser, at hun godt er klar over det mulige skisma. Hun siger nemlig, at hun var så heldig at kunne amme sit barn, da Christian blev født.

Styrelse afviser pres
Men er myndighederne virkelig ude på at presse mødrene til at amme deres nyfødte børn i folkesundhedens hellige navn? Nej, siger sundhedsplejerske Annette Poulsen, Sundhedsstyrelsen.

»At amme sit barn skal altid være et frit valg, men der er så megen dokumentation for værdien af at amme, at kvinderne efter myndighedernes opfattelse også skal vide, hvad det er, de siger nej til. Det skal med andre ord være et informeret valg. Vores grundholdning er, at det er godt at amme, og den holdning vil vi naturligvis gøre opmærksom på«.

Men en del kvinder føler åbenbart, at sundhedsplejersker og jordemødre presser dem til at amme, og at de nærmest betragtes som dårlige mødre, hvis de siger nej?

»I Sundhedsstyrelsen har vi fået flere henvendelser fra mødre om dette her, så vi er opmærksomme på, at nogle mødre føler sig presset. Sådan skal det naturligvis ikke være. Hvis nogle af formuleringerne i vore retningslinjer kan tolkes, som om der er tale om et mere eller mindre underforstået krav til mødrene om at amme, er vi parat til at gå ind og kigge på det, når sundhedspersonalets retningslinjer skal revideres«, siger Annette Poulsen.

Gode sider overtrumfer
I de senere år har forskningen påvist en øget forekomst af farlige stoffer som pcb, dioxin, kviksølv og ftalater i modermælken. Mælken forurenes blandt andet, når moren spiser mange fede fisk fra bestemte havområder. Danske miljøforskere har af samme grund advaret mod langtidsamning, fordi det måske kan påføre barnet visse udviklingsskader.

Myndighederne ryster dog ikke på hånden af den grund og fastholder deres hovedsynspunkt: Amningens gode sider, først og fremmest tilførslen af vigtig ernæring og en livsvigtig stimulering af barnets immunsystem, overtrumfer langt amningens negative sider.