Efter de sidste sæsoners debat om anorektiske fotomodeller og usunde kropsidealer har Danish Fashion Institute udgivet et etisk charter for at dæmme op for problemerne.

Politiken.dk har bedt overlæge på Rigshospitalets anoreksiklinik Marianne Hertz om at læse charteret igennem.

Og hun er mildest talt ikke imponeret.

»Der står jo intet. Det er simpelthen en tyndbenet omgang. Man får jo lyst til at spørge, hvor er mine kvalmepiller?«, siger hun.

Danish Fashion Institute (DAFI) har op til den igangværende modeuge udarbejdet charteret i samarbejde med Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS).

Men hvad er det egentlig charteret ændrer ved? Ikke meget, mener Marianne Hertz.

Spiser modeller ikke frokost?
Der står i charteret, at man gerne vi promovere sund livsstil, men der står ikke hvordan, påpeger Marianne Hertz og siger,

»De mest konkrete initiativer er, at man vil servere frokost for pigerne under meget lange fotooptagelser og modeshows. Men betyder det så, at de ikke spiste frokost tidligere?«, spørger Marianne Hertz.

At man i charteret opfordrer til at indhente skriftlige tilladelser fra forældrene til modeller under 16 år, får også Marianne Hertz til at undre sig over, hvorfor man ikke gjorde det tidligere.

Indfør BMI-grænse
I den danske modebranche vil man ikke indføre sanktioner og fastsætte en nedre grænse får modellernes BMI-tal.

I charteret argumenteres der imod at indføre BMI-kontrol af pigerne, fordi denne kontrol ikke kan måle spiseforstyrrelser som bulimi. Denne argumentation mener Marianne Hertz er vås.

»Det er selvfølgelig kedeligt, at man ikke kan beskytte modellerne mod alle sygdomme i verden, men man kan i det mindste beskytte dem mod anoreksi. Det argument holder simpelthen ikke«, siger Marianne Hertz og kalder det for udenomssnak.

»Hele modeproblemet handler jo om, at branchen er med til at fremelske syge skønhedsidealer. Hvis de brugte modeller med mere hud på kroppen, ville der ikke være det store pres på alle pigerne«, siger hun.

BMI-grænsen skal gå ved det normale
Hvis man for alvor ville gøre noget ved problemer med radmagre modeller, bør man ifølge Marianne Hertz indføre en nedre grænse for BMI.

»Og hvorfor skal denne grænse ikke ligge omkring det man kalder for normalvægt, nemlig en BMI på 18,5?«, spørger hun retorisk.

Marianne Hertz påpeger, at det er svært at sige, hvor stor indflydelse modebranchen har på de piger, som hun behandler til daglig på Rigshospitalets anoreksiklinik.

Fede mennesker er dovne
En faktor, der spiller mere ind på spiseforstyrrelser, er nærmere den måde, vi taler om fedme på, mener Marianne Hertz. Hun siger,

»Fedme bliver et moralsk karakterspørgsmål, og den generelle opfattelse synes at være, at fede mennesker er dovne og bare skal tage sig sammen. Det er med til at skabe en frygt for at blive tyk og gør, at fede mennesker skammer sig. Især hvis de i forvejen er unge og usikre«.