Der burde have været udført tusindvis af grundige studier, førend GMO overhovedet kom på markedet. Mange flere end hidtil.

Det mener den norske forsker ved Center for Biosikkerhed i Tromsø Thomas Bøhn efter selv at have udført forsøg med traditionel og genmodificeret majs. Bøhn testede majsen ved at fodre vandlopper med begge dele.

»Skiftet i stor skala fra traditionel majs til genmodificeret maj vil være et ufatteligt dårligt bytte, hvis den genmodificerede er af væsentlig dårligere kvalitet«, siger Thomas Bøhn til den norske netavis om national og internation forskning, forskning.no.

Dårligere vilkår for overlevelse
Forsøgene viste, at det gik dårligt for de vandlopper, der fik genmodificeret majs.

»Forsøgene startede med en dag gamle vandlopper. Efter 42 dage var der signifikant færre overlevende blandt dem, der fik genmodificeret majs«, konkluderer Bøhn.

Hans forsøg indgår i forskningsprogrammet 'Miljø 2015', som løber over de næste fire år.

Men dårlig overlevelse var ikke de eneste nyheder for vandlopperne, der fik GMO-majs. De viste sig også at have dårligere vækst, producerede færre afkom og få af dem nåede den kønsmodne alder, mens forsøgene stod på.

»Vandlopper er ypperlige modelorganismer i forskningsøjemed. De lever kort og har minimal genetisk variation. De bruges derfor til at teste miljøgift og ny medicin med. Hvis de kan tåle et nyt stof, kan det være værd at gå til forsøg på højerestående dyr«, forklarer Thomas Bøhn.

Proteiner kan også være gift
Derfor mener forskeren, at når det som i dette tilfælde er modsat, fordi majsen allerede er på markedet, bør resultaterne give anledning til meget grundigere forsøg på højerestående dyr.

Ifølge Thomas Bøhn blev GMO, dengang det kom på markedet, kun tjekket for, om hovedbestanddele, som protein, kulhydrat, fedt og sporstoffer havde samme proportioner som før.

Men han pointerer, at der er tusindvis af forskellige proteiner. Nogle, som kan være næringsstoffer, anti-næringstoffer eller gift.

»Når en madvare indgår i så mange metabolske processer og interaktioner i den, som spiser det, så holder det ikke med en grov opremsning af bestanddelene. Den skal være bedre end det«, opfordrer forskeren.

Vil finde eksakt forskel
»Vi vil gå videre og teste andre genmodificerede planter og udvide forsøgene til at inkludere pattedyr, som mus og rotter, der fysiologisk er mere lig os mennesker«, siger Thomas Bøhn, der også gerne vil finde den specifikke årsag til forskellen på genmodificeret og umodificeret majs.