Hvis man stopper med at gå ud til middag med vennerne for i stedet totalt at hellige sig sine ultrasunde kostvaner, kan det være et symptom på, at man lider af ortoreksi.

»Ortoreksi, som vi kalder det moderne fænomen, når man er besat af sund mad, er en slags Hollywood-sygdom. Kendte amerikanere excellerer i at spise særlig sundt. I en sådan grad, hvor man f.eks. tager sin egen mad med i en bøtte i designertasken, selv om man har bord på en Michelin-restaurant. Det er en risikoadfærd i retning af ortoreksi, og det er en farlig vej til egentlig anoreksi«, siger Anne Minor Christensen, formand i LMS, Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Brugsens gamle kostpyramide har for længst fået baghjul af nuancerede kostteorier, hvis mål er sundhed, forebyggelse af sygdom og udsættelse af alderdom.

Genererer folkebevægelser
Teorierne genererer hele folkebevægelser, som vælger at udelukke velkendte råvarer som hvede, kartofler, sukker og mælk.

»Det store fokus på mad, vægt, krop og motion kan betyde, at vi opdeles i to grupper: dem, der styrker helbredet, får mere energi og forebygger sygdomme, og så dem, der er ret ligeglade med, hvordan de har det, og hvad de spiser. Men en tredje gruppe kan blive dem, der faktisk er så sunde, at det er usundt«, vurderer hun.

Angst for at blive gammel
Målet for en person med ortoreksi er ikke at blive tynd, men at blive så sund som overhovedet muligt, selv om den ensidige kost måske har den direkte modsatte virkning. Anne Minor Christensen mener, at det er angsten for sygdom og for at blive gammel, som motiverer folk til at lægge deres kostvaner radikalt om. Det kan for nogle mennesker resultere i et forkvaklet forhold til mad.

Det var den amerikanske læge Steven Bratman, der i sin bog ’Health Food Junkies’ (2003) opfandt begrebet ortoreksi. Han beskriver lidelsen som en sygdom forklædt som en dyd.

Bombarderes med kostråd
Bratman har selv levet det umiddelbart dydige liv som kost- og sundhedsfanatiker i mange år, før han opdagede, at han var ude på et sidespor.

»Man tør i dag dårligt sige, at man spiser helt normalt. Hvis vi fortsat bliver bombarderet med kostopråb som ’undgå fedt’, ’undgå kulhydrater’, ’undgå italiensk ost, fordi der er fundet giftstoffer i den’, vil det have størst effekt på dem, der i forvejen går op i deres sundhed. Hvis de følger alle disse råd og anvisninger, vil de være i risiko for at blive ’health life junkies’ og måske på vej til ortoreksi«, mener Anne Minor Christensen.

»De opfatter ikke sig selv som syge. Ortoreksi kommer snigende. Det kan begynde med ønsket om at ville leve længst muligt og undgå sygdomme. Man oplever, at man nemmere og bedre kan opnå målet ved at spise meget selektivt. Det kan blive en ond spiral, hvor livskvaliteten daler, og risikoen for egentlig anoreksi er til stede«, forklarer hun.

Starter som en særhed
Foreningens viden bygger fortrinsvis på Bratmans beskrivelser af behandlingsforløb med ortorektikere. For i LMS har man endnu ikke mødt en ortorektiker – i hvert fald ikke én, som ville indrømme sin besættelse.

»Vi ved, at de er der, men de er svære at komme tæt på. Man kan flirte længe med ortoreksi, uden at nogen opdager det. Mens anoreksi er en egentlig psykisk sygdom, er ortoreksi i begyndelsen måske blot en særhed – en slags kræsenhed«, mener Anne Minor Christensen.