Regeringens forebyggelseskommission vil stramme den danske rygepolitik med en række forbud og restriktioner, bl.a. totalt rygeforbud i idrætsforeninger og skoler, højere tobaksafgifter og en skrap regulering af cigaretsalget.

Og politikerne er positive - i hvert fald et stykke ad vejen, skriver Berlingske Tidende. Det er der også god grund til.

14.000 tobaks-dødsfald årligt
Med 14.000 tobaksrelaterede dødsfald årligt - flere end hvert femte - ligger Danmark ifølge den seneste opgørelse fra WHO helt i top i Europa.

Til gengæld halter vores indsats til forebyggelse af tobaksrygning og dens skadevirkninger betydeligt efter lande, vi normalt sammenligner os med.

I den seneste rapport fra 2007 fra Europæisk Netværk for Rygeforebyggelse, ENSP, lå Danmark helt nede på en 20. plads blandt 30 europæiske lande, langt efter de øvrige nordiske lande, hvor især Norge og Island ligger helt i top sammen med Storbritannien og Irland.

»For mange undtagelser«
Og den nye rygelov, der siden er trådt i kraft 15. august sidste år, indeholder så mange undtagelser, at den næppe vil bringe os op i det gode selskab i top ti.

»Der er for mange såkaldte »loopholes«, hvor man godt må ryge: de små værtshuse, énmandskontorer, rygerum osv.,« siger konsulent Jørgen Falk i Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse.

Og netop rygelovens undtagelser kritiseres herhjemme over en bred front, fra restaurationsbranchens arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer til Danmarks Lungeforening, Kræftens Bekæmpelse og Sund By:

»Forbuddet ikke omfattende nok«
»Forbuddet har ikke været omfattende nok. Udenlandske erfaringer viser, at jo mere restriktiv lovgivningen er, jo mere effektiv bliver den. I Danmark er der en masse undtagelser fra rygeforbuddet, og derfor ser vi ikke fuld effekt af loven som i f.eks. Irland og Norge,« siger Poul Tværmose, formand for Sund By Netværkets tobaksgruppe.

Ifølge Sundhedsstyrelsens seneste undersøgelse af danskernes rygevaner fra december 2007, da rygeloven havde fungeret i godt tre måneder, er antallet af dagligrygere siden 2006 faldet med en enkelt procent til knap 24 procent af danskerne.

Det er kun lidt mere end udviklingen, før loven trådte i kraft. I England, der indførte totalt rygeforbud på både arbejdspladser og serveringssteder 1. juli sidste år, steg andelen af rygere, der kvittede cigaretterne, fra 1,6 procent i tiden før rygeforbuddet til 5,5 procent efter.

England har ingen undtagelser
Det overraskende store tal kan ifølge projektchef i Kræftens Bekæmpelse, Niels Them Kjær, netop skyldes, at englænderne ikke har nogen undtagelser i deres lovgivning: »Den danske rygelov gik ikke så langt, som vi havde ønsket,« siger han.

»Den var forældet, allerede inden den trådte i kraft. Dels fordi vi har kunnet se andre lande gå længere, og dels fordi folks bevidsthed om, at passiv rygning er farlig, har overhalet loven indenom.«

I Sundhedsstyrelsen mener Jørgen Falk ikke, man bør dømme rygeloven alene på antallet af rygestop.

»Loven har haft effekt i forhold til hovedformålet, nemlig en begrænsning af passiv rygning. Hvad angår ændringer i danskernes rygevaner, kan vi først rigtig sige noget om et år eller to,« siger Jørgen Falk.

Antallet af passive rygere faldet
På offentlige arbejdspladser er antallet af ansatte, der dagligt udsættes for passiv rygning, faldet fra ca. 20 procent i 2006 til 12 procent i 2007 - på private arbejdspladser fra 25 procent i 2006 til ca. 15 procent i 2007.

Men 14 procent af danskerne arbejder fortsat på en arbejdsplads, der ikke har regler om rygning.

»Loven har ikke med ét slag afskaffet rygning i det offentlige rum, men rygning på arbejdspladsen er meget begrænset i forhold til før loven,« siger Jørgen Falk.

»Om loven også vil få samme effekt som i bl.a. Irland, Skotland og Italien, hvor rygeforbuddet har fået antallet af indlæggelser med hjerte-karsygdomme til at falde, kan vi først se om et år, når vi kan sammenligne med tidligere perioder. Det bliver meget interessant og skal indgå i revisionen af loven i 2009-2010.«