Allergi rammer stadig flere. I USA regnes allergi som den femte mest udbredte kroniske lidelse.

Nu viser studier på Universitetet i Ohio, at det ikke bare er det fysiske miljø, som kan gøre hverdagen vanskelig for allergikere.

Det skriver forskning.no

Undersøgelsen, hvor 28 personer med høfeber og pollenallergi deltog, viser at stress både forværrer og forlænger allergiske reaktioner.

Psykisk tilstand afgørende
Og mest udsat er personer som i udgangspunktet er stressede eller urolige. Den allergiske reaktion og varigheden af den påvirkes nemlig også af den psykiske tilstand.

Deltagerne gennemførte en række prikktest, som viser graden af allergiske reaktioner som hævelser eller udslæt på huden.

Før testen begyndte, blev den enkeltes stress-niveau, indre uro og selvtillid kortlagt ved hjælp af psykologiske værktøjer.

Stress gjorde udslaget
Herefter blev deltagerne udsat for kraftig stress, og det viste sig, at stresssituationerne førte til langt kraftigere allergiske udslag på priktesten.

»Hos personer som i udgangspunktet havde et moderat stressniveau, førte stressituationen til 75 procent større udslag«, siger professor Jan Kiecolt-Glaser i en omtale af undersøgelsen.

Endnu tydeligere var sammenhængen mellem stress og allergiske reaktioner hos personer som i udgangspunktet havde en dårligere psykisk almentllstand.

»Hos disse personer førte stressituationen til dobbelt så stærke reaktioner«, forklarer Jan Kiecolt-Glaser.

Anfaldet blev kraftigt forlænget
Men den mest interessante opdagelse var måske, at stress forlængede den allergiske reaktion kraftigt.

De allergiske reaktioner blev nemlig målt både dagen efter testen uden stress, og dagen efter stressituationen.

Personer som i udgangspunktet var urolige, havde en fire gange forhøjet risiko for at vise allergiske udslag dagen efter stressituationen, som dagen efter testen uden stress.

»Hvis reaktioner af den type i en sen fase efter oplevet stress sker samtidig med et astmatisk anfald, kan helbredserisikoen være betydelig«, siger professor i medicin ved universitetet i Mississippi, Gailen Marshall, der er med i Ohio-forskningsprojektet.