14 procent af de danske kvinders brystkræfttilfælde skyldes alkohol. Derfor bør danske kvinder gå mere behersket til flaskerne.

Sådan lyder anbefalingen fra overlæge Anne Tjønneland, der med sin doktordisputats har dokumenteret, at der er sammenhæng mellem kvinders forbrug af alkohol og brystkræft. Omkring 580 tilfælde om året, har hun regnet ud.

I dag vil hun og andre slå til lyd for, at de anbefalede grænser for, hvor mange genstande kvinder og mænd kan indtage om ugen, bliver sat ned.

Det sker ved et møde om genstandsgrænser for befolknigens alkoholforbrug, som Dansk Selskab for Psykosocial Medicin holder i dag i anledning af uge 40, der efterhånden traditionelt bruges til at sætte fokus på vores alkoholvaner.

Andre lande anbefaler mindre
Flere andre steder i verden lyder anbefalingerne da også på, at mænd bør holde sig på maksimalt to genstande om dagen, mens kvinder skal nøjes med en. I Australien hedder det desuden, at man bør tage et par dage om ugen helt uden alkohol.

»Vi har hørt en del om, at alkohol kan have en gavnlig effekt, når det drejer sig om hjerte-kar-sygdomme, og dermed er kræftrisikoen i forbindelse med alkohol blegnet noget«, siger Margit Groth, sociolog og seniorforsker ved Fødevareinstituttets afdeling for ernæring.

I øvrigt gælder denne gavnlige effekt for mænd over 40 år og kvinder over 50 år, forklarer hun.

»Danske unge og danske kvinder har en meget liberal kultur, når det gælder alkohol. Mænd drikker mest, men i forhold til både andre nordiske lande og resten af Europa drikker danske unge og danske kvinder for meget«, siger seniorforskeren.

Kvinders fysik tåler mindre
Ligesom med rygning tåler kvinder mindre alkohol end mænd, blandt andet fordi de har en mindre lever, og alkoholen dermed omsættes langsommere. Når de også typisk vejer mindre, men deres krop har større fedtindhold, bliver der forholdsvis mindre at fordele alkoholen på.

Derfor ligger grænseværdien lavere for kvinder end for mænd. Og den bør altså længere ned, mener flere eksperter.

De skeler gerne til anbefalinger på 7 genstande om ugen til kvinder mod de nugældende 14. Tilsvarende bør også mændene sætte grænsen ned med syv, så deres ugentlige forbrug lander på 14 genstande mod de 21, eksperterne tilråder i dag.

Alkohol er årsag til mindst 3.000 dødsfald om året herhjemme og betyder dermed et gennemsnitligt tab i levealder på et år og fire måneder for mænd og seks-syv måneder for kvinder.

Drikkelag på den nordiske måde
Der er en kræftrisiko ved indtagelse af alkohol, viser forskningen. Foruden den øgede risiko for brystkræft findes der dokumentation for, at alkohol kan sættes i forbindelse med kræft i mundhule, svælg, spiserør, strube og lever samt tarmkræft.

En af synderne bag de følgesygdomme, danskere må døje med på grund af alkohol, er, at der bliver drukket for meget på kort tid.

»Danskerne har overtaget den sydeuropæiske tradition med at drikke vin til maden i løbet af ugen, men oveni drikker de 'nordisk' i weekenden ved at drikke meget på én gang«, siger Margit Groth.

Risiko får kun lidt opmærksomhed
Samtidig viser en række tal, at danskerne drikker meget uden egentlig at bekymre sig om det, forklarer Margit Groth.

Den Nationale Undersøgelse af Danskernes Kostvaner og Fysiske Aktivitet viser, at i gennemsnit hver femte dansker drikker for meget i forhold til det anbefalede.

Samtidig viser en verdensomspændende undersøgelse, at 42 procent af indbyggerne i lande med høj indkomst ikke mener, at alkohol øger risikoen for kræft.

»Når tallene samtidig viser, at kun 8 procent af mændene og 15 procent af kvinderne slet ikke har drukket i løbet af en uge, siger det noget om, at det også er svært at lade være i sociale sammenhænge«, siger Margit Groth.