Kunne du tænke dig at blive 90 år?

Hvis ellers du ikke bliver ramt af en ulykke eller alvorlig sygdom, så er muligheden der. Og for dine børn vil mulighederne være endnu bedre.

Det mener seniorforsker Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Han forsker i, hvilke faktorer der har betydning for befolkningens levealder.

»Danskernes levealder er steget støt de sidste 100 år, og alt tyder på, at det vil fortsætte. Spørgsmålet er, om man overhovedet kan sætte en øvre grænse for, hvor gamle vi kan blive«, siger han.

Kvinder bliver fem år ældre
Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at danske mænd i gennemsnit bliver 75,9 år, mens kvinderne bliver 80,5 år. Selv om det henholdsvis er cirka fire og tre år mere end for 20 år siden, så ligger Danmark helt i bunden blandt landene i den vestlige del af Europa.

Forud for det seneste folketingsvalg fremlagde regeringen en målsætning om, at danskernes gennemsnitlige levealder skal stige med tre år i løbet af de næste ti år.

Levetidsplanen er ikke ambitiøs
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) betegnede planen som ambitiøs, men det er Knud Juel ikke enig i.

»I de seneste ti år er levealderen steget 2,7 år, så formentlig stiger levealderen helt af sig selv med cirka tre år de næste ti år. Og hvis den gør det, så vil vi have samme levealder, som Sverige har i dag. En ambitiøs målsætning ville f.eks. være at gå efter en stigning på fem år«, siger Knud Juel.

Mette Wier, der er formand for regeringens forebyggelseskommission, mener, at Knud Juels fremskrivning af levealderen er ukorrekt.

»Det er ikke nok at se ti år tilbage. Hvis vi bruger den bedste fremskrivningsteknik, vi har, så vil vores levealder vokse med 1,9 år, men vores målsætning er at lægge 1,1 år oveni«, siger Mette Wier.

Levealdervækst gået helt i stå
»Man skal også være opmærksom på, at væksten i middellevealderen er gået helt i stå fra 2005 til 2006. Det helt centrale er, at vi nu har en konkret målsætning, som man kan holde politikerne op på, og det har kæmpe symbolværdi. Vi er et af verdens rigeste lande, og derfor skal også have en af verdens højeste levetider, siger hun.

Til foråret kommer forebyggelseskommissionen med en lang liste af forslag, som Mette Wier forventer vil sætte skub i udviklingen og ikke mindst skabe debat om, hvor meget samfundet kan tillade sig at blande sig i befolkningens livsstil.

Rygerlivet skal være mere besværligt
Rygere og alkoholikere kan godt indstille sig på, at tilværelsen bliver mere besværlig.

»Vi er meget interesserede i at mindske tilgængeligheden af de her usunde produkter. Det er et følsomt emne, og der er meget politisk berøringsangst omkring det, men det er vigtigt, at vi får en debat om, hvor meget vi må pille ved folks frie valg«, siger hun.

Alkohol og rygning stjæler fem år
Der er almindelig enighed om, at de såkaldte KRAM-faktorer - kost, rygning, alkohol og motion - spiller en central rolle for vores gennemsnitlige levealder. Alkohol og rygning menes tilsammen at forkorte danskernes middellevealder med ca. fem år.

Mette Wier og Knud Juel er enige om, at oplysningskampagner ikke er nok til at ændre afgørende på danskernes forbrug af de to rusmidler.

»Vi kommer næppe uden om flere restriktioner og højere afgifter. Det mest effektive ville naturligvis være helt at forbyde salg af tobak, men så længe EU giver støtte til tobaksfarmere, så har det nok lange udsigter«, siger Knud Juel.