Annonce
Livsstil 10. okt. 2008 KL. 09.46

Vi kunne leve meget længere

Danskerne lever kortest i Vesteuropa. Regeringens målsætning for danskernes levealder er uambitiøs, mener en forsker.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Kunne du tænke dig at blive 90 år?

Hvis ellers du ikke bliver ramt af en ulykke eller alvorlig sygdom, så er muligheden der. Og for dine børn vil mulighederne være endnu bedre.

Det mener seniorforsker Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Han forsker i, hvilke faktorer der har betydning for befolkningens levealder.

»Danskernes levealder er steget støt de sidste 100 år, og alt tyder på, at det vil fortsætte. Spørgsmålet er, om man overhovedet kan sætte en øvre grænse for, hvor gamle vi kan blive«, siger han.

Kvinder bliver fem år ældre
Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at danske mænd i gennemsnit bliver 75,9 år, mens kvinderne bliver 80,5 år. Selv om det henholdsvis er cirka fire og tre år mere end for 20 år siden, så ligger Danmark helt i bunden blandt landene i den vestlige del af Europa.

Forud for det seneste folketingsvalg fremlagde regeringen en målsætning om, at danskernes gennemsnitlige levealder skal stige med tre år i løbet af de næste ti år.

Levetidsplanen er ikke ambitiøs
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) betegnede planen som ambitiøs, men det er Knud Juel ikke enig i.

»I de seneste ti år er levealderen steget 2,7 år, så formentlig stiger levealderen helt af sig selv med cirka tre år de næste ti år. Og hvis den gør det, så vil vi have samme levealder, som Sverige har i dag. En ambitiøs målsætning ville f.eks. være at gå efter en stigning på fem år«, siger Knud Juel.

Mette Wier, der er formand for regeringens forebyggelseskommission, mener, at Knud Juels fremskrivning af levealderen er ukorrekt.

»Det er ikke nok at se ti år tilbage. Hvis vi bruger den bedste fremskrivningsteknik, vi har, så vil vores levealder vokse med 1,9 år, men vores målsætning er at lægge 1,1 år oveni«, siger Mette Wier.

Levealdervækst gået helt i stå
»Man skal også være opmærksom på, at væksten i middellevealderen er gået helt i stå fra 2005 til 2006. Det helt centrale er, at vi nu har en konkret målsætning, som man kan holde politikerne op på, og det har kæmpe symbolværdi. Vi er et af verdens rigeste lande, og derfor skal også have en af verdens højeste levetider, siger hun.

Til foråret kommer forebyggelseskommissionen med en lang liste af forslag, som Mette Wier forventer vil sætte skub i udviklingen og ikke mindst skabe debat om, hvor meget samfundet kan tillade sig at blande sig i befolkningens livsstil.

Rygerlivet skal være mere besværligt
Rygere og alkoholikere kan godt indstille sig på, at tilværelsen bliver mere besværlig.

»Vi er meget interesserede i at mindske tilgængeligheden af de her usunde produkter. Det er et følsomt emne, og der er meget politisk berøringsangst omkring det, men det er vigtigt, at vi får en debat om, hvor meget vi må pille ved folks frie valg«, siger hun.

Alkohol og rygning stjæler fem år
Der er almindelig enighed om, at de såkaldte KRAM-faktorer - kost, rygning, alkohol og motion - spiller en central rolle for vores gennemsnitlige levealder. Alkohol og rygning menes tilsammen at forkorte danskernes middellevealder med ca. fem år.

Mette Wier og Knud Juel er enige om, at oplysningskampagner ikke er nok til at ændre afgørende på danskernes forbrug af de to rusmidler.

»Vi kommer næppe uden om flere restriktioner og højere afgifter. Det mest effektive ville naturligvis være helt at forbyde salg af tobak, men så længe EU giver støtte til tobaksfarmere, så har det nok lange udsigter«, siger Knud Juel.

ritzau

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com