En lang gåtur eller en tur med støvsugeren kan mindske risikoen for blodpropper med alvorlige eftervirkninger.

Det viser en ny undersøgelse fra Bispebjerg Hospital.

Forskerne har undersøgt sammenhængen mellem fysisk aktivitet og blodpropper med alvorlige eftervirkninger, skriver videnskab.dk.

Undersøgelsen er baseret på 265 ældre mennesker, der alle har har haft en blodprop i hjernen.

Folk, der dyrker motion dagligt og får en blodprop i hjernen, har mildere symptomer og kommer sig hurtigere, end folk, der ikke bevæger sig i hverdagen, viser undersøgelsen.

»Bare to timers bevægelse om dagen gjorde i vores undersøgelse en afgørende forskel på, hvor slem blodproppen blev«, siger Lars-Henrik Krarup, der er læge på Bispebjerg, til videnskab.dk.

Det er ikke kun sport der tæller
Patienterne blev undersøgt umiddelbart efter blodproppen i hjernen, så forskerne kunne se, hvor alvorlig den havde været. Det blev bestemt ud fra de symptomer, patienterne havde haft i forhold til bevægelse, orientering og kommunikation.

Desuden blev patienterne interviewet om andre fysiske aktiviteter, der kan få pulsen til at stige.

»Vi har inkluderet almindelige aktiviteter som støvsugning, at gå en tur udenfor, slå græs og ordne have eller ligefrem deltage i en sport. Normalt får ældre mennesker færre point i motionsundersøgelser, da de oftest kun tager højde for reel sport. Derfor har vi brugt en anden metode, der tager højde for alle de daglige aktiviteter, der får pulsen lidt op«, siger Lars-Henrik Krarup.

Motion gør en forskel
Forskerne delte derefter patienterne ind i fire grupper, hvor de nederste 25 procent var mindst aktive, mens de øverste 25 procent var mest aktive.

Efter at have fulgt patienterne i to år efter blodproppen fandt forskerne ud af, at den mest aktive gruppe generelt havde færre symptomer, samtidig med de også kom sig hurtigere end de mindst aktive patienter.

Grunden til at motion har indflydelse på, hvor alvorlige blodpropperne bliver, er, at bevægelse gør kroppen sundere og dermed mindsker risikoen for sygdomme.

Men alligevel kan blodpropper godt ramme fysisk aktive mennesker.

»Man kan ikke løbe sig fra en blodprop, men vores forskning viser, at selv om fysisk aktive mennesker også kan få en blodprop i hjernen, så får de med større sandsynlighed færre symptomer og klarer sig bedre på længere sigt sammenlignet med en inaktive«, siger Lars-Henrik Krarup til videnskab.dk.