Antallet af danskere, der dør som følge af lungesygdommen KOL er nu 5.000 om året.

Dermed kan hver tiende dødsfald i dag relateres til sygdommen, der er kendt som rygerlunger og opleves som langsom kvælning.

Det viser tal fra Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister.

På grund af en ny registreringsmetode er antallet af KOL-dødsfald ikke direkte sammenligneligt med tidligere år.

Sygdommen rammer med mange års forsinkelse
Men seniorforsker Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed, der har gennemgået tallene for Politiken, hæfter sig ved, at antallet af dødsfald er steget de senere år, og at kvinderne nu har indhentet mændene i statistikken.

»Samfundet er begyndt at bekæmpe rygning, men da rygerlunger rammer med mange års forsinkelse, vil der gå årtier, før vi ser faldet i rygning slå igennem i KOL-statistikkerne. Kvinderne kom senere i gang med at ryge end mændene, men nu har de altså fået indhentet efterslæbet i dødsstatistikken«, siger Knud Juel.

Antallet af KOL-ramte danskere er opgjort til 420.000. 85 procent af tilfældene kan relateres til rygning, som er mest udbredt i de laveste sociale klasser.

KOL er da også den sygdom, der rammer socialt mest skævt i forhold til dødsfald og nedsat livskvalitet, oplyser professor i folkesundhed ved Københavns Universitet Finn Diderichsen.

»KOL rammer de svageste i samfundet hårdest. Hvis man opdeler befolkningen efter uddannelsesniveau, så er der 2,5 gange flere KOL-syge i den lavest uddannede gruppe end i den højest uddannede«, siger han.

Krav om offensiv indsats
De mange tilfælde af KOL kombineret med den sociale skævvridning blandt patienterne får Socialdemokraterne til at kræve en offensiv indsats.

Partiet vil indføre et helbredstjek af alle danskere over 40 år for at opdage rygerlungerne tidligt.

»KOL er nu en regulær folkesygdom. Den sociale skævhed gør, at dem, der i forvejen har det sværest i samfundet, rammes hårdest af, at sygdommen ikke bliver prioriteret i sundhedssystemet. Derfor skal vi bekæmpe KOL systematisk«, siger socialordfører Mette Frederiksen (S).

Det afviser sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K).

»Umiddelbart kunne det lyde som en god ide at tjekke hele befolkningens helbred. Men jeg mener, det vil være forkert, fordi vi på den måde også sygeliggør hele befolkningen. Vi risikerer at gøre os alle sammen bange for livet, og det er en forkert vej at gå«, siger han.

Lungeforening ønsker handlingsplan
I oktober afviste sundhedsministeren et forslag fra Danmarks Lungeforening om en national handlingsplan mod KOL.

Regeringen henviser til, at der i finansloven for 2009 og frem allerede er afsat 129 millioner kroner årligt til øget indsats mod en række kroniske sygdomme, herunder KOL.

Men det er ikke nok, mener Socialdemokraterne, der vil bruge 600 millioner kroner om året på helbredstjek, undervisning af patienterne om deres sygdom samt tilskud til rygestopforløb i kommunerne.

Planen støttes af lungeforeningen.

»Alt for mange går rundt med ubehandlet KOL, og deres livskvalitet vil dale, som årene går, hvis ikke diagnosen bliver stillet i tide. Derefter kommer et voksende antal sengedage på sygehusene, som vil kunne sænkes, hvis man får stillet diagnoserne tidligere«, siger foreningens formand, Johannes Flensted, der desuden er socialdemokratisk viceborgmester i Region Midtjylland.