De fleste kvinder har nok prøvet at være så rasende, at frustrationerne bliver udtrykt med tårevædede øjne i stedet for ord.

Og det er noget, der ligger til kvinders natur, forklarer Henrik Høeg-Olesen, der er professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

»Mange kvinder oplever, at der ikke er så langt fra det ene til det andet, når de kommer i en affektiv tilstand«, siger han og fortsætter:

»Det er en blanding af, at man føler sig angrebet og derfor forsvarer sig, men samtidig er man måske bange og ked af det. Der får signalet jo ofte den virkning, som det måske også er tænkt, at det skal have, at så holder man inde som ægtefælle«, forklarer han.

Kvindegråd sætter manden skakmat
Henrik Høeg-Olesen forklarer, at mænd kan synes, at kvinder benytter sig af unfair metoder, når de ender et skænderi med en tudetur. Og det kan virke tåbeligt på manden, at man ikke bare kan diskutere færdig.

»Manden kan føle sig sat skakmat«, siger han og begrunder det med, at manden føler sig nødsaget til at stoppe og udtrykke omsorg.

»Det kan være meget irriterende for kvinderne, for de ønsker ikke at fremstå som en grædende kvinde, men som et jævnbyrdigt menneske, der er i stand til at stille op til en konflikt., men de kommer bare til det af en grund, som de egentlig ikke ønsker, som jeg ikke kan forklare på anden måde, end at de har lettere ved det fra naturens side end mænd«, siger Henrik Høeg-Olesen.

Mænd græder mindre
Mænd og kvinder er forskellige, fordi de har fået tildelt forskellige opgaver i menneskets udviklingshistorie. Og forskellen på mænd og kvinders måde at skændes på er en af de mange forskelle.

»Det er meget sjældent, at mænd giver sig til at græde, når de skændes«, siger han.

Henrik Høeg-Olesen forklarer det blandt andet med, at der er en holdning i samfundet om, at rigtige mænd ikke græder. Men det betyder ikke, at mænds øjne ikke kan fyldes med tårer.

»Vi græder, når vi føler dyb smerte, sorg og har mistet noget«, siger han og fortsætter:

»I skænderier er det ikke så meget grådens refleks, der melder sig. Der kommer kampstofferne op i os, og vi får enten lyst til at flygte, eller så får vi lyst til at tage kampen op og forsvare os, og så handler det mere om, at vreden sætter ind, og blodet strømmer til kinderne og talen bliver heftig«.

Kvinder er ikke mere følsomme
Men selv om mænd og kvinder reagerer forskelligt i skænderier, betyder det ikke, at kvinder er mere følsomme end mænd.

»Det er lidt en floskel, at kvinder er mere følsomme end mænd. Kvinder er følsomme på nogle andre områder end mænd. Og hun har frem for alt været meget tæt på yngelplejen, og det vil sige hun er meget vant til at være lydhør over for sådan nogle signaler, og hun er meget vant til at kommunikere på det niveau«, siger Henrik Høeg-Olesen.

Der er mænd i højere grad vokset op med forventningen om, at de skal flygte eller forsvare sig i en konflikt, forklarer han.

Gråd er et råb om hjælp
Men hvad nytter det at græde i en konflikt, når det ikke løser problemerne, men istedet afbryder diskussionen?

Henrik Høeg-Olsen forklarer det med, at gråd er barnets metode til at få opmærksomhed og udtrykke behov for omsorg.

»Gråd signalerer, at vi har hjælpbehov, og at vi har brug for trøst og støtte. Og det fortsætter jo stort set med at kunne bruges på den måde og virke på den måde, når man bliver voksen. Så vi gør det jo, når vi er fortvivlede, så gør vi opmærksom på over for omverdenen, at vi behov for støtte og hjælp«, forklarer han.

Gråd virker lettende
Men selv om gråd kan bunde i ægte følelser, er det også noget, der kan misbruges.

»Mennesket er blevet så komplicerede væsener, at vi også kan fake signalerne i modsætning til dyr. Vi kan jo græde krokodilletårer for eksempel«, siger Henrik Høeg-Olsen og forklarer, at det er et udtryk for, at man vil have medlidenhed og ikke orker flere verbale angreb.

Men det kan det samtidig føles som en stor lettelse, at lade tårerne stå ud ad øjnene, selv om det ikke får problemerne til at forsvinde. Og det er der en forklaring på.

»Når du græder, så udskiller du endorfiner, som er morfinlignende stoffer, der virker beroligende«, forklarer Henrik Høeg-Olesen.