Annonce
Livsstil 6. jan. 2009 KL. 12.19

Henrik Bruhn: Jeg kom ud af mit madmisbrug

Stand-up-komikeren kunne uden problemer spise 12.000 kalorier om dagen, men har nu tabt 100 kg. Få hans gode råd her.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

fakta

Det er ikke nok at spise sundt i januar, mener Henrik Bruhn. Komikeren, som ellers har vist sig at være god til at leve op til nye mål, er helst fri for nytårsforsætter.

Der skulle noget andet til for Henrik Bruhn. For halvandet år fortalte lægen ham, at han kunne risikere at dø af en hjerneblødning, hvis han ikke tabte sig. Og han blev lettere. Rundt regnet 100 kg. I dag står der 92 kg på badevægten i stedet for 192.

Danskerne kunne følge den hårde slankekur i tv-programmet ’Comedy-Kuren’ på Kanal 5 i efteråret.

Forbruget er lagt helt om
Tidligere var Henrik Bruhn glad for at hente kager hos bageren, men i dag har han lagt sit forbrug helt om. Skal man tabe sig, er det ikke nok med en lynindsats i januar. Man skal spise sundt hele året, mener han.

Hvordan har dit forbrug ændret sig før og efter din slankekur?

»Det er to forskellige verdener. Inden slankekuren var jeg ude i et madmisbrug. Når du kommer op på at indtage 10-12.000 kalorier på en dag, er det et misbrug. Man kan godt selv se, at der er noget galt, når man står i Kvickly med kurven bugnende fuld af varer. Men ikke desto mindre skal du bare have dem. Du kan også godt mærke, at kassedamen kigger på dig og tænker: »Jeg kan godt forstå, han ser sådan ud«. Det er flovt. Det betød, at jeg nogle gange delte mine indkøb i to i stedet for at købe det hele på en gang«, fortæller Henrik Bruhn.

»Hvis jeg havde haft en hård dag eller havde problemer, kunne jeg finde købe film, slik, junk og være væk i halvanden time. Mad blev min kæreste. Det var en virkelighedsflugt. Jeg havde intet selvværd. Ligesom narkomaner: Når du får et fix, er det to minutters nydelse og to døgns fortrydelse«, siger han.

Kan du nogle gange savne at spise på den måde?

»Nej, det gør jeg ikke. Det er ikke sådan, at jeg ikke spiser dessert. Jeg gør det bare ikke til hverdag. Det er vigtigt at være bevidst om, at nogle madvarer spiser vi på grund af, at de mætter og giver energi, og andre spiser vi for at få en smagsoplevelse«.

Gode indkøbsvaner hjælper
Hvordan er dit madforbrug nu?

»Nu er jeg meget opmærksom på fødevarer. Og jeg har gode indkøbsvaner. Jeg er blevet utrolig glad for wokmad. Jeg kan også stadig godt lide at få et stykke rugbrød med leverpostej og rødbede. Men jeg køber den fedtfattige leverpostej og putter ikke smør under. For man kan ikke smage forskel«.

»Før i tiden købte jeg pålæg i plastikpakker fra Tulip. Nu køber jeg i stedet en rigtig kamsteg, som jeg steger og skærer i skiver. Jeg har fundet ud af, at det smager langt bedre. Og man får 10 gange så meget for de samme penge. Tidligere købte jeg også bare mad fra dag til dag. I dag har jeg lært at købe kød, når det er på tilbud, og så ellers fryse det ned«.

Planlægger du dine indkøb?

»Ja. Jeg har en indkøbsseddel i mit køkken, så når vi mangler noget, skriver vi det der. Min kæreste og jeg ved, at vi har tre eller fire aftener, hvor vi spiser aftensmad sammen. Og så planlægger vi, hvad vi skal have. Vi har en wokret, vi plejer at lave med kød og grøntsager. Den får vi en gang om ugen. Og tit surfer vi på nettet efter opskrifter. En god slankekur og godt liv går ud på det samme: at nyde hverdagen i stedet for at glæde sig til den næste fest«.

Er der nogle ting, du ikke længere kan finde på at købe?

»Jeg køber aldrig slik og chips. For hvis det er der, spiser jeg det«.

Hvad er dit bedste slankeråd?

»Det bedste, man kan gøre, er at sørge for at få to liter vand. Så forveksler du ikke tørst med sultsignaler. Hvis du drikker vand før dit måltid, så kommer mæthedssignalerne hurtigere. Desuden er det en god ide at spise et kilo frugt og grønt om dagen. Spis et æble, når du ikke har lyst til det. Så holder du sukkertrangen på afstand. Jeg har altid en masse skrællede gulerødder stående i køleskabet. Og jeg har altid en pose med æbler og pærer på mig, så jeg altid har adgang til frisk frugt og grønt. Desuden er det en god ide at blive bedre til at smage på maden. For det gør vi ikke. Vi har en konkurrence om, hvem der kan bliver først færdig. Det er tåbeligt, at vi har lært hjemmefra, at vi skal spise op«.

Tilbud i kassevis
Hvor køber du ind?

»Det gør jeg typisk i de store supermarkeder som Kvickly eller Føtex. En gang hver 14. dag går jeg på storindkøb, og det er altid i Fakta. Jeg køber meget kildevand. Det dummeste, man kan gøre, er at købe de flasker, der koster 15 kroner. Fakta har to liter for 5 kroner. Det køber jeg meget af«.

Går du efter tilbud?

»Ja, det gør jeg. Jeg går efter gode tilbud, men det kød, der er på tilbud, har altid 20 procent fedt, så man skal vogte sig. Men hvis der er godt kød på tilbud med en lav fedtprocent, køber jeg en hel indkøbsvogn. Folk tænker, at det er nok bare noget, jeg siger, men nej, det er det ikke. Jeg har en god fryser. Hvis man kan købe maks. ti kasser, køber jeg det og beder min kæreste gå ind og købe ti kasser efter mig«.

Går du op i økologi?

»Ja, for det er sundere og langt mere velsmagende. Prøv at tage en almindelig agurk og en økologisk, så er du færdig med at diskutere. Og mad, der ikke er økologisk, er jo pumpet med pesticider«.

Motion skal ikke være så mystisk
Dyrker du motion?

»Ja, det kan jeg love dig for. Det handler om at få afmystificeret begrebet. Hvis jeg siger ordet motion til 100 forskellige mennesker, vil de fleste se nogle svedende mennesker i et fitnesscenter eller nogle toptrænede atleter. Men ordet motion betyder egentlig bare bevægelse. Du behøver ikke meget mere end en rask travetur hver dag«.

Hvilken form for motion dyrker du?

»Jeg cykler en masse på min mountainbike, både i skoven og på asfalt. Minimum halvanden time og nogle gange to til tre timer ad gangen. Jeg er faldet over en kæmpe hemmelighed. Jeg har tit haft dårlig samvittighed over, at jeg ikke får læst flere bøger, men jeg har fundet ud af, at man kan få en masse forskellige lydbøger. Så en dag gik jeg gik ned til boghandleren og købte ’Engle & Dæmoner’ som lydbog og tog den med på min cykeltur. På den måde slår jeg to store fluer med et smæk. Nogle gange har jeg cyklet af sted i timevis, fordi jeg bare måtte høre, om de fangede den der stjernepsykopat af en morder«.

Har du noget nytårsforsæt?

»Nej. Jeg prøver i stedet at lave ugeforsæt året rundt. Hver eneste uge prøver jeg at forbedre mig en lille bitte smule. Jo mere, man gør en ting, desto bedre bliver man til det. Denne uge prøver jeg at indføre en ny regel om, at der aldrig må stå opvask, når jeg forlader hjemmet«.

Annonce
Annoncer
Forbrugerjura
29. maj. KL. 12.41
Klageklog. Danskerne ligger nummer to, når det gælder kendskab til forbrugerrettigheder. - Foto: THOMAS BORBERG

Forbrugerne er klogere end butikkerne

Danskerne har bedre styr på deres rettigheder, end de butikker de handler i.

Boligmarked
29. maj. KL. 10.09
variablet. Både når danskerne køber nyt og når de omlægger lån, foretrækker de variable lån frem for fastforrentede lån. - Foto: Arkiv. SØREN SCHNOOR

Lån med variabel rente vinder frem trods eksperternes råd

Boligejere vælger stadig variabel rente - lidt bekrymrende, mener økonom.

Dine penge
29. maj. KL. 07.50
Pirateri. Mange mærkevarer er udsat for massiv kopiering. Kvaliteten på kopierne er mange gange så god at det næsten er umuligt at afgøre hvilken der er originalen selv for et trænet øje. Her er det to Canada Goose jakker. Den sorte er originalen. Kopien er beslaglagt i Københavns Lufthavn. - Foto: JONAS PRYNER ANDERSEN

Skat snupper flere private med kopivarer

En lovændring er nødvendig, hvis man vil problemet til livs, mener eksperter.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com