Annonce
Livsstil 24. apr. 2009 KL. 08.00

Overvægtige gravide skal hjælpes til vægttab

Svært overvægtige må kun tage mellem seks og ni kilo på under graviditeten, lyder ny anbefaling fra Sundhedsstyrelsen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Anbefalinger:

Så meget bør man tage på under graviditeten:

  • Undervægtige (BMI under 18,5): 13-18 kg
  • Normalvægtige (BMI 18,5-24,9): 10-15 kg
  • Overvægtige (BMI 25-29,9): 8-10 kg
  • Svært overvægtige (BMI over 30): 6-9 kg

Vejning:

  • Alle gravide tilbydes rutinemæssig vejning som baggrund for rådgivning om vægtøgning, kost og fysisk aktivitet.
  • Ved første konsultation hos egen læge anføres både den selvrapporterede prægravide vægt og den målte vægt i vandrejournalen.

Tilbud til overvægtige:

  • Overvægtige gravide tilbydes rådgivning med henblik på at begrænse vægtøgningen under graviditeten, se afsnit og opfordres til fysisk aktivitet mindst 30 minutter om dagen.
  • Gravide med prægravid BMI over 27 henvises i uge 27-30 til glukosebelastningstest.
  • Hos gravide med prægraviditet BMI 35 kan overvejes henvisning til ultralydsundersøgelse i uge 35 med henblik på stillingskontrol og fostervægt samt samtale med obstetriker om mulige komplikationer vedfødslen. Tilbud om profylaktisk epidural ved fødsel kan diskuteres vedden lejlighed.

En tredjedel af alle gravide vejer for meget.

Det går ikke kun ud over dem selv, men også over det barn, de føder.

Derfor lancerer Sundhedsstyrelsen nu en række anbefalinger til gravide og herunder retningslinjer for, hvor meget de bør tage på under graviditeten.

Skal følges tæt
»De overvægtige har en øget risiko, og derfor skal man følge de her kvinder og kontrollere, at de ikke udvikler komplikationer«, siger overlæge Christine Brot, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen.

Blandt andet skal de overvægtige følges meget tættere under graviditeten, end de hidtil er blevet.

Må kun tage seks kilo på
»De gravide skal vejes, og de overvægtige skal vejes lidt hyppigere, og i Sundhedsstyrelsen giver vi nogle anbefalinger og råd om, hvad der er hensigtsmæssigt at tage på afhængig af vægten før graviditeten. Det er nyt. Det har vi ikke haft tidligere«, siger Christine Brot til tjek.dk.

Sundhedsstyrelsen anbefaler svært overvægtige og overvægtige at tage mellem 6 og 10 kilo på under graviditeten, mens normalvægtige kan tillade sig at lade vægten stige med 10-15 kilo.

Undervægtige skal helst tage mellem 6 og 9 kilo på inden fødslen.

Risiko for misdannelser
Den overvægtige kvinde har en øget risiko for at udvikle diabetes under graviditeten, ligesom hendes barn har en større risko for at blive født med neuralrørsdefekter, hjertefejl og andre misdannelser.

Også selve fødslen er sværere for overvægtige, og ifølge Sundhedsstyrelsen føder hele 30 procent af de svært overvægtige ved kejsersnit.

Overvægtige skal scannes oftere
For at være bedre forberedt på eventuelle komplikationer skal overvægtige gravide tilbydes flere scanninger, når fødslen nærmer sig, anbefaler Sundhedsstyrelsen.

»Når en kvinde er svært overvægtig, kan det være sværere at vurdere, hvor meget barnet vokser, og om det ligger rigtigt i livmoderen, og derfor vil man hyppigere lave ultralydsscanning i slutningen af graviditeten«, siger Christine Brot.

Må ikke gå på slankekur
Hun understreger, at gravide ikke må sulte sig, uanset hvad de vejer.

»Vi anbefaler ikke, at man går på en slankekur – det er noget, man skal gøre inden man er gravid. Men vi anbefaler, at man spiser efter kostrådene og dropper kiks, slik, cola og pizza«, siger Christine Brot.

Annonce
Annoncer
Forbrugerjura
29. maj. KL. 12.41
Klageklog. Danskerne ligger nummer to, når det gælder kendskab til forbrugerrettigheder. - Foto: THOMAS BORBERG

Forbrugerne er klogere end butikkerne

Danskerne har bedre styr på deres rettigheder, end de butikker de handler i.

Boligmarked
29. maj. KL. 10.09
variablet. Både når danskerne køber nyt og når de omlægger lån, foretrækker de variable lån frem for fastforrentede lån. - Foto: Arkiv. SØREN SCHNOOR

Lån med variabel rente vinder frem trods eksperternes råd

Boligejere vælger stadig variabel rente - lidt bekrymrende, mener økonom.

Dine penge
29. maj. KL. 07.50
Pirateri. Mange mærkevarer er udsat for massiv kopiering. Kvaliteten på kopierne er mange gange så god at det næsten er umuligt at afgøre hvilken der er originalen selv for et trænet øje. Her er det to Canada Goose jakker. Den sorte er originalen. Kopien er beslaglagt i Københavns Lufthavn. - Foto: JONAS PRYNER ANDERSEN

Skat snupper flere private med kopivarer

En lovændring er nødvendig, hvis man vil problemet til livs, mener eksperter.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com