Annonce

Vigilds Blog

Livsstil 12. okt. 2009 KL. 09.32

Sådan undgår du folkesygdommen gigt

Over 700.000 danskere lider af gigt, som der i dag er særlig fokus på.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Om gigt

  • Gigt er ikke bare gigt. Der findes mange gigtdiagnoser - blandt andet leddegigt, som cirka 35.000 danskere lever med (heraf omkring 3.500 unge mennesker), hvor man har en betændelsesreaktion i sine led. Kan skyldes blandt andet livsstil og genetik.
  • Og slidgigt, som 700.000 lider af, der kan skyldes blandt andet genetik, tidliger ledskader, livsstil (som manglende motion og overvægt) og hårdt- eller ensidigt arbejde.
  • På Gigtforeningens hjemmeside her (eksternt link)under 'Viden om gigt' kan du læse mere om ledde- og slidgigt.

Tykke og stive led, store smerter, enorm træthed og angst for, hvad sygdommen vil gøre ved én.

At leve med gigt er ikke let. Faktisk lever en stor del af den danske befolkning med gigt - 700.000 har slidgigt og 35.000 lider af leddegigt – heraf 3.500 unge mennesker.

I dag er det Den Internationale Gigtdag, der i år sætter fokus på gigt og arbejdsliv, fordi mange får slidgigt på arbejdet, hvis de eksempelvis løfter tunge ting og laver hyppige bøjninger og drejninger i kroppen.

LÆS ARTIKELDårlig ryg koster tusindvis jobbet

Hold den slanke linje
Men der er ting, du selv kan gøre for at undgå slidgigt og leddegigt. Begge gigtformer kan være arvelige, men de kan også udløses af livsstil.

LÆS ARTIKELUnge risikerer slidgigt af sms'er

Hvis du vil sikre dig mod at få slidgigt – der kommer af at brusken i leddene bliver nedbrudt hurtigere end normalt – er en hovedregel at holde den slanke linje.

Det fortæller forskningsprofessor i gigtsygdomme ved Gigthospitalet i Gråsten, Kim Hørslev-Petersen.

Hold dig i gang med træning
»Der er en sammenhæng mellem hvor meget, du vejer og slidgigt. Ikke kun i knæene, men også i hænderne, så vægten betyder noget. Derfor skal man sørge for at holde BMI’en under 30, ja helst under 25. Det andet man kan gøre er at holde sig i gang via fysisk træning«, siger han.

Hvis man først har fået slidgigt – som man kan få i alle aldre, men især senere i livet - er der stadig ting, man selv kan gøre.

LÆS ARTIKEL Rødvin kan mindske gigt-risiko

»Det at man kommer i gang med at træne og taber sig letter smerterne og gør, at man måske kan undgå operationer«, siger Kim Hørslev-Petersen.

Cigaretter kan udløse leddegigt
Når det gælder leddegigt – hvor en betændelsestilstand angriber led og nedbryder både brusk og knogle – kan du hjælpe dig selv ved at lade være med at ryge.

Nyere forskning viser nemlig, at rygning kan være en udløsende faktor. Over halvdelen af de personer, der får leddegigt har såkaldte gigtfaktor i deres blod. Her spiller arv ind.

Har du den arvelige risiko for at få gigtfaktoren, der på lægesprog kaldes anti-CCP, så vil din risiko for at få leddegigt øges 10 gange, hvis du begynder at ryge.

Gigten kan stoppes på forhånd
»Det er vigtig viden, for vi kan sige til dem, at de skal sørge for, at deres børn ikke begynder at ryge. For deres børn vil sandsynligvis også arve risikoen for at få gigtfaktoren. Det er virkelig noget, der betyder noget for forældrene«, siger gigtforskeren.

Han forklarer også, at folk med leddegigt, der ryger, forværrer sygdommen, så de også risikerer at få hjertekar- og lungesygdomme.

Ifølge Gigtforeningen viser en dansk undersøgelse, at også kaffe kan give en øget risiko for at få leddegigt. Men der mangler stadig dokumentation for at kunne slå sammenhængen fast med sikkerhed.

Sygdommen tærer på psyken
Men det er ikke kun de fysiske smerter, der plager mange af de danskere, der har gigt. Spekulationer om, hvad sygdommen vil gøre ved én betyder også meget.

LÆS ARTIKELPsykisk syge er oftere fysisk syge

»Det er noget, vi forsker meget i, fordi det fylder så meget. Det rammer jo hele familien og ikke bare én person, når vedkommende får svært ved at klare de daglige funktioner. Så kommer de i en eksistentiel krise og tænker: Hvad sker der med mig?« Siger Kim Hørslev-Petersen.

Annonce

PRIVATØKONOMI – Fokus på din økonomi

Læs Politiken hver MANDAG BESTIL I DAG

- Få det bedste fra politiken.dk/tjek på mail

Annoncer
Biler & MC
12. feb. KL. 19.15
udsving. Benzinpriserne er i næsten konstant bevægelse. Man kan tit spare 1,50 kroner i forhold til listeprisen. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Med apps på smartphonen finder du billig benzin

Der er ofte billigt brændstof på særlige steder og tidspunkter. Et par apps hjælper.

Dine penge
10. feb. KL. 14.58
Postlovløshed. En fyldt brevkasse signalerer fri bane til indbrudstyve, og med den nye lov om brevkasser står 'sladrehanken' nu frit fremme. - Foto: FINN FRANDSEN

Advarsel: Din nye postkasse kan invitere tyvene indenfor i ferien

Din nye brevkasse kan afsløre, at du er på vinterferie, pointerer forsikringsselskab.

Spil
10. feb. KL. 16.40
I Andy Grammers musikvideo skal man løbende vælge, hvordan historien skal forløbe ved at klikke på en af de to mulige veje på skærmen.

Fredagsspil: Musikvideoen rykker på spil

To nye musikvideoer fra Japan og USA bruger spil - på to vidt forskellige måder.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com

Seneste tv på tjek

02:34

10. feb. KL. 07.49 TV Her er årets bedste computerspil